Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3934Visninger
AA

13. Snapshot # 12

Solen blændede mig, som jeg kom op ad bakken. Dens hvide skær fik alting til at skinne, som var det lavet af sølv. Koldt og klart. Det var årets første forårsdag, ville nogen nok sige, selvom Kongvinters snekappe endnu dækkede den dybfrosne jord.

Fuglene sang om sommer og kærlighed. Om frihed og lykke. I mine øre lød deres harmonier blot som den rene hån. Selv med min tykke dunjakke på kunne jeg mærke hårene på mine overarme rejse sig. Nej forår var det bestemt ikke. 

Jeg havde gjort det igen. Jeg havde igen været en idiot; men hvordan kunne jeg nogensinde tro, at jeg ville være andet. Jeg gøs. Hvorfor skulle jeg være sådan en fiasko? Idioten der hviskede Q når de andre sagde A og B. Idioten der hverken kunne finde ud af at være unik eller normal. Idioten der hverken kunne leve op til sine egne forventninger eller andres.

Klarheden skar i øjnene. Skar i sindet. Sandheden klemte om hele min krop som musvågens kæmpe kløer klemte livet ud af den lille sagesløse markmus. Den fik mine muskler til at stramme sig. Fik mine tanker til at løbe i cirkler. Blive suget ned i intetheden vintermørke.

Sølvet skinnede. Enkeltheden stod i kontrast til mine forvirrede tanker. Jeg skuttede mig. Fortsatte. Satte den ene fod foran den anden. Vidste ikke hvor jeg gik hen, men måtte bare væk. Væk fra det hele. Væk fra vinteren. Væk fra foråret. Væk fra mig selv: Idioten der ikke engang var god til at være en idiot.

Jeg stoppede op et kort sekund og så mig om. Det var ikke et menneske at se. Jeg var den alene i min verden.

Sneen dækkede den frosne jord, men ved min fod tittede en lille vintergæk frem. Den vidnede om livet forgængelighed og forårets kommen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...