Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3995Visninger
AA

11. Snapshot # 10

Jeg kunne mærke kulden igennem mine tynde skosåler. Sneen knitrede klagende for hvert skridt mine trætte fødder tog. For hvert skridt de tog, satte de et nyt spor i hvidheden. Satte jeg mon også fodspor, hvor end jeg kom? Betød jeg noget for nogen? Efterlod jeg mig fodaftryk, eller var jeg blot et spøgelse, der uset gled forbi og kun efterlod sig en flygtig brise?

Det var mørkt omkring mig. Mørkt indeni. Det var aften. Jeg skuttede mig. Stak hænderne i jakkelommerne. Fugtede mine sprukne læber. Der var lys i de fleste vinduer. Det gule nærvær strålede mig i møde, men rudens kolde glas forhindrede det i at nå mig. Mine barrikader forhindrede det i at nå mig. Som dunjakken forhindrede den kolde vind i at nå mit sind.

Folk var ved at lave aftensmad. I et køkken kunne jeg se en lille dreng i en højstol hjælpe sin mor med at sortere ærter og majs fra hinanden på en plastiktallerken. Stolt rakte han den frem imod moderen, der smilende roste ham, imens hun hældte både ærter og majs i samme gryde.

Jeg kunne se min ånde som en tåge af hvid ensomhed. Jeg kunne mærke hvordan kulden tvang tårerne frem i mine øjne.

I et andet vindue så jeg et ældre ægtepar sidde ved spisebordet i køkkenet under PH-lampens varme skær. De fik frikadeller, at dømme efter den varme ånde emhættens udsugning sendte ud på gaden. De sagde intet. Smilte blot til hinanden. Manden rakte ud efter sin konens rynkede hånd over bordet. Greb den og gav den et tryk.

Jeg gik videre ud i intetheden. Væk fra varmens nærhed som rudens glas beskyttede mig imod. Jeg var blot et spøgelse, der uset gled forbi og kun efterlod sig en flygtig brise.

I vores køkkenvindue var der intet lys.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...