Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3748Visninger
AA

8. Shapshot # 7

6434 km. 278 dage. 16 år gammel. Hvad i alverden havde jeg dog rodet mig ud i?

Jeg følte mig helt tom inden i. Tom og fyldt til randen på en gang. Jeg bed mig i læben. Hårdt for ikke at græde. Jeg måtte ikke græde. Ikke nu.  Ikke her. Hvis jeg gjorde det, ville de også begynde. Igen. Mor og Far altså. De ville se mig dybt i øjnene, indtil jeg blufærdigt ville kigge ned, så de ikke skulle læse hver en tanke i min forvirrede hjerne.

Mor ville med grødet stemme spørge: ”Er du nu helt sikker på, at det er det her, du vil? Et år er jo lang tid. Du kan stadig nå at vende om!”

Far ville trøstende klappe hende på skulderen og svare ”Det her har vi snakket om før, giv hende nu ikke dårlig samvittighed.” 

 

De knugede mig ind til sig. Græd over min skulder. ”Pas på dig selv!” Hiksede min far men slap mig alligevel til sidst. Det var første gang, jeg så ham græde. ”Skriv når du er fremme, lov mig i det mindste det!” hulkede min mor. Hende havde jeg set græde før. Mange gange.

Jeg gik hen imod security-tjekket. Rygsækken føltes uendelig tung. Som ville den holde mig tilbage.

Da jeg ikke kunne se dem længere, blev det lidt bedre. Beslutningen havde jeg taget. Der var ingen vej tilbage. Det var det her, jeg ville. Jeg havde villet det i 5 år; og det sidste år havde jeg villet det mere end noget andet.  Alligevel plagede to tanke mig konstant. Ustandseligt prikkede de til min selvtillid og fornuft: Hvorfor troede jeg, at jeg kunne klare 278 dage 6434 kilometer væk? Hvorfor troede jeg, at jeg ville blive mere lykkelig, bare fordi jeg befandt sig 6 tidssoner væk?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...