Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3742Visninger
AA

6. Shapshot # 5

”Undskyld, det var ikke sådan ment…”

Min stemme døde hen. Hans gennemborende blik var nok til at få klumpen i min hals til at blive hård som cement.

”Kan du tilgive mig?” hviskede jeg med skælvende stemme ned til mine fødder.

”Du giver mig ikke noget valg, når du opfører dig sådan!” Tordnede han. ”Du gør mig til skurken. Du tvinger mig til at handle sådan her, luder!”

 

Hans ord føltes som slagene med læderbæltet mod min nøgne ryg. En smerte jeg kendte alt for godt. Jeg skærmede mit sind af, som jeg plejede at skærme mit ansigt med hænderne. Jeg bildte mig ind, at hvis han ikke kunne se, hvad han gjorde ved mig, ville han måske stoppe. Det gjorde han bare aldrig.

Med hjertet helt oppe i halsen rejste jeg mig fra sofaen. Det måtte briste eller bærer, for denne gang skulle han ikke se mig græde. Han skulle ikke se mig svag. Hjælpeløs. Angrende.

Jeg vidste, at det kritiske sekund var der, hvor jeg vendte ham ryggen. Hvor jeg afbrød hans magi.  Han ville syde af indestængt raseri. Hans øjne ville ulme af vrede og had. De øjne. De øjne der i morgen ville fyldes af anger og bitter fortrydelse. Nej, af Kærlighed og tilgivelse.

Jeg havde allerede rejst mig og vendt ham ryggen. Det var for sent at fortryde nu. Jeg havde gjort det. Jeg havde gjort noget. Han gjorde intet. Stilheden var larmende.

Da jeg kom ud i gangen stak jeg hånden ned i hans jakkelomme. Det var sådan noget, der kunne tænde ham helt af, havde jeg efterhånden lært.  

Jeg var den eneste, der kunne hjælpe ham. Den eneste, der forstod ham. Jeg elskede ham af hele mit hjerte. Med hele mit liv.

Min hånd ramte noget hårdt. Jeg tog det op. Et knojern. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...