Snapshots - Virkeligheder på 300 ord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2014
  • Status: Igang
En lille samling af små hverdags historier på præcis 300 ord hver. De beskriver hver et lille stykke af forskellige virkelighed og handler om alt imellem himmel og jord. Snapshots er et eksperiment gående ud på at se om man kan skrive meningsfyldte historier på blot 300 ord. Det flotte cover er lavet af Det regnbuefarvede får.

57Likes
141Kommentarer
3801Visninger
AA

18. Shapshot # 17

Jeg så ud af vinduet. Det tågede forårslandsskab bølgede forbi mig som glimt fra en anden verden. En verden af tryllespind og hviskende uro. Bøgetræerne, der endnu ikke helt havde besluttet, om de ville iklæde sig deres grønne pragt, eller hellere ville forblive nøgne, gled forbi. Desperate strakte de deres sorte grene op i den grå himmel, som anråbte de den om at bringe sol. Sol og varme. Kærlighed.

Det var ikke så forårsagtigt, som jeg havde troet i morges, da jeg udså mig den blå T-shirt og mine gamle slidte jeans, som værende passende påklædning.

Morgentrætheden lå stadig som et tæppe om mine skuldre. Jeg lod det ligge. Svøbte mig i det. Lod det trænge mig tilbage i sædet. Speakeren annoncerede, at den næste station var Kauslunde, og mindede os om, at vi skulle huske vores bagage.

Nøgne marker blandedes med de grønne. De dannede sammen med dem en mosaik af overgang og udvikling. Af fortid og fremtid. Snart afløstes markerne af mennesketomme villakvarterer og toget stoppede ved en øde perron. Eller helt øde var her ikke. En gammel kone med rollatorkurven fyldt af blomster, mælk og en karton cigaretter løftede hånden til hilsen.

Da toget igen accelererede, så jeg hvordan en ældre mand kom hen imod hende. Rullekufferten i den ene hånd. Stokken i den anden. Konen smilte. De nåede ikke hinanden før perronen, som endnu en scene i en dogmefilm, gled ud i tågen. Ville nogen mon hente mig ved toget, når mit livs forår forvandlede sig til efterår?

En regndråbe tog flugten ned af vinduet. Hun ville ikke stå der om 60 år. Det kunne jeg mærke. Hun stod der nu, men var det nok? Den ensomme dråbe på ruden smeltede sammen med en anden. Dens mage? Trods alt romantisk snak sad ulykkelig kærlighed i mellemgulvet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...