De 10 Plager

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2013
  • Status: Igang
En lettere morsom spændings krimi om ungdomsdetektiv Maria og hendes tro følger rotten Rav.
Et mord i Næstved viser sig ikke blot at være et mord i Næstved for efter, at museumsdirektøren er blevet fundet død, plages museet til bristepunktet af noget, der måske er hans ånd, eller måske er noget andet...

1Likes
0Kommentarer
573Visninger
AA

6. Mødet

Kapitel 6 Mødet

Maria lå i sin seng, og Rav lå oven på dynen.

”Han er faktisk lidt kristen,” sagde hun pludselig, og Rav løftede hovedet.

”Det er jo de ti plager om igen.”

Maria smilede.

”Først dræbte Gud Faraoens søn, i dette tilfælde Palle. Dernæst lod han de ti plager regne ned over Egypten.”

Marias ansigt blev pludselig stift.

”Efter den tiende plage plyndrede jøderne Egypten, hvis folk frivilligt gav deres guld væk for ikke at udsættes for mere smerte! Rav kom!”

Maria fór ud af sengen og ned ad trappen, og Rav forsøgte at følge efter. Hun hoppede i et par træsko og skyndte sig udenfor, hvor hun i nattens mørke, kun med fuldmånens lys, gravede rundt i aviserne til hun fandt den rigtige. Så løb hun igen ind i varmen og satte sig til febrilsk at bladre. Rav prøvede at følge med i, hvad der forgik, imens hun råbte:

”Selvfølgelig! Det hele gir jo mening nu!”

Hun stoppede ved en artikel om et sjældent krucifiks, som blev udstillet på Næstved museum denne måned. Hun rejste sig, tog Rav, fandt sin jakke, hvorefter hun fræsede ind til museet. Byen sov, imens hun cyklede forbi butikkerne. Alt virkede roligt trods den enkelte cyklist, som trampede hårdt i pedalerne, indtil hun drejede ind i Helligåndshusets have. Hun smed sin cykel og skubbede døren op. Den var ikke låst. Da hun kom ind i bygningen, var der helt sort. Hun vidste at en morder gemte sig i mørket, men alligevel virkede alt fredeligt. Hun tog et prøvende skridt og så et til. Hun begyndte at svede i håndfladerne, og hendes hjerte buldrede af sted. Koldsveden løb ned af ryggen på hende, imens hårene rejste sig i nakken. Hun tog endnu et skridt, og i det samme hørte hun en stol vælte inde i forhallen. Hun frøs fast på stedet, og pludselig blev hun væltet om kuld. Hun skreg og ramte døren. Hænder lukkede sig om hendes hals, og hun forsøgte panisk at sparke og slå personen i mørket, men det hjalp ikke. Rav, som var sprunget ned fra hendes skulder, hoppede nu en meter op i luften og ramte kontakten, så der blev lys. Maria kunne nu se gerningsmanden, men genkendte ham ikke. Hun slog ham med bagsiden af sin hånd og trykkede på hans saltkar, hulningen på hans hals, så han slap hende og gispede. Hendes syn var sløret, men hun fandt rystende sin telefon frem og ringede 114. I det samme sparkede gerningsmanden til hendes hånd, og hun tabte telefonen. Hun kæmpede sig på benene, parerede et slag og trykkede endnu en gang på hans saltkar, denne gang besvimede han. Hun tog telefonen op igen, og stillede sig med den ene fod på gerningsmandens hoved i frygt for, at han skulle vågne igen. Hun gav politiet de nødvendige oplysninger og blev stående sådan til politi og ambulance ankom. Politiet kørte hende hjem til hendes bekymrede forældre, og udskudte høringen til den kommende dag. Da hun lagde sig til at sove, var der stadig noget, som ikke føltes færdiggjort, og hun sov næsten ikke den nat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...