Ædru

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
Annie-Marie Makwalk er 13 år og ny i 7.b; hun er lige flyttet til byen med sin far og tre år ældre storebror. Hun bliver hurtigt stemplet som en outsider, men hun er dog lidt med når de fester eller bare hænger ud, men så alligevel heller ikke.
Men Annie bekymrer sig dog ikke om hendes manglende populæritet, for hun ved noget som ingen andre ved; om 108 dage vil hun alligevel forsvinde. Pist væk, og ingen vil vide hvorfor.. eller, det var i hvertfald planen, men så vender det hele på hovedet...

3Likes
0Kommentarer
391Visninger
AA

4. Kapitel 3

Kontordamen foran mig, blot adskilt ad skranken og en stak papirer, er nok i 50’erne, gråhåret og bruger briller. Hun minder mig om mormor, da hun ser op fra den stationære computer og smiler høfligt.

”Hvad kan jeg hjælpe dig med søde?” spørger hun. Brillerne sidder på sned, men da hun skubber dem længere op på næsen, falder de ned og sætter sig igen på den fregnede næsetip. Hun skubber dem op igen, og strammer hestehalen.

”Ehm, jeg er ny her. Annie-Marie Makwalk. besked. møde op. Klokken. otte,” for jeg  fremstammet. Ordene er klodset; falder og snubler deres vej ud ad munden, men på en måde, der endnu er mig uklar, giver de alligevel en form for mening for kontordamen, som straks begynder at taste. Hun har sikkert mange års erfaring med hormonstyrede teenagere – eller bare rastløse børn.

”Hmm, det var Annie-Marie Makwalk, ikke?” Jeg nikker. Hun rynker brynene, og henvender igen opmærksomheden mod computerskærmen. Jeg læner mig ubevidst lidt frem for at skimte de små bogstaver samt tal. Ikke at det er muligt, hvorfra jeg har stillet mig. Mon hun ville bemærke det, hvis jeg rykkede mig lidt til højre? Jeg bøjer mig lidt forover.

Hendes ansigtsudtryk – en blanding a søvnmangel og forvirring – ændrer sig ikke, i det hun vender sig mod mig. Brynene rynket, og øjnene tæt sammenkneppede. Jeg retter mig straks op, og ber til hun ikke ligger mærke til min pludselig bevægelse.

”Er du sikker på det var klokken otte?”

”Helt hundrede. Er der problemer?” Jeg er ikke sikker på, om jeg bryder mig om hendes stenmaske af forvirring, hvilket blot gør mig forvirret. Er jeg gået forkert?

”Det er bare ikke blevet noteret, at der skulle komme en Annie-Marie Makwalk klokken otte – men jeg tjekker lige. Undskyld mig.”

Hun taster et nummer ind på telefonen, og sætter den mod øret, mens hun igen taster løs med en fart, der tager årtiers tid og øvelse. Jeg prøver ikke at lytte til telefonsamtalen, selvom nysgerrigheden gnaver i mig.

I stedet læner jeg mig op ad skranken, og betragter rummet; væggene er malet i en creme farvet nuance, pyntet op med en plakat med Grundloven. Et par læderbetrækkede sofaer og et sofabord står i hjørnet. En middelalderen mand sidder og læser dagens avis.

Kontordamen rømmer sig bag mig, og jeg vender min opmærksomhed mod hende. Stenansigtet er der stadig. Minder mig om dårlige nyheder.

”Altså,” starter hun ud, retter lidt på brillerne. ”Vores side er vist brudt sammen, og du kom skam til tiden. Men din nye klasselærer Magnus er forsinket, og kan først være her om et kvarters tid. Men du kan sagtens vente på ham her.” Hun smiler til mig, og stenansigtet bløder lidt op, da jeg af automatik smiler tilbage.

”Du kan sætte dig lige her.”

 

Jeg sidder lidt, og betragter folk i det de går forbi fra min plads i en af de sorte læderbetrukne sofaer, før jeg trækker telefonen op ad lommen. Jeg vender den i hånden en gang eller to, før jeg tænder den. Jeg skæver mod kontordamen, som blot taster og nogen gange skælder nogen ud i telefonen. Det er nok teknikerne.

Jeg ser ned. Jeg har en tekst fra far, men jeg har ikke overskud til at tjekke den. I stedet logger jeg på Facebook.

 

   Henriette Jackson

for 27 minutter siden

Breakfast-picnic-trip with my lovely daughters on this sunny Monday. I’m happily enjoying my day off work though John isn’t that lucky L

4 syntes godt om-tilkendegivelse    3 kommentarer

 

Jeg smiler for mig selv. De to døtre Emily og Ann er blot fem og syv, men hver gang vi besøgte Henriette og hendes mand John legede jeg altid med dem i deres have. De er de eneste kusiner jeg har – mors eneste søster er Henriette og far er enebarn. De bor i Skotland lidt udenfor Edinburg, selvom både Henriette og John er fra England. Jeg skulle efter sigende være født i Edinburg, da vi – som dengang bestod af mor, far, 3-årige Gustav og foster-mig – var på besøg for weekenden, også pludselig under middagen – jeg kan i hvertfald forestille mig, det var ret pludseligt – skulle min mor føde lille mig. Faktisk skulle hun efter planen først føde to uger senere, men jeg ville bare gerne ud der. Så Henriette, der på det tidspunkt ikke havde mødt John og boede alene i en lejlighed i det indre Edinburg, tog sig af 3-årige Gustav, som vist ikke rigtig forstod hvad der forgik, mens mor og far kørte til det nærmeste hospital. Det var ihvertfald sådan historien gik, hvis man spørg min far. Det burde du ikke.

Det betyder faktisk også, at jeg har skotsk statsborgerskab. Personligt syntes jeg, at det er ret cool. Men det er nu langt tid siden vi har været derovre. Far siger, det er fordi vi ikke har råd, men jeg tror det bund i grund minder ham for meget om mor, og deres tid sammen. Mig og Henriette har dog holdt kontakten over Facebook, hvilket jeg er glad for. Så har jeg en at støtte mig op af.

Jeg tjekker kommentarerne.

 

Katherine Magerret

Orhhh – Bad luck John L Hope you have a good time at work, and that you, Henriette enjoys your time with the kids. Say hey to them from me, would you?

for 24 minutter siden  Synes godt om

 

Tommy Beckham

I guess we’re going back in time again. The father is going to work, while mommy is back home, cooking dinner and looking after the kids ;)

 --- Hope you enjoy your day, both of you

for 21 minutter siden  Synes godt om

 

Henriette Jackson

Katherine: of cause. They say hello to you too.

Tommy: I guess you’re right or at least for one day, and sure I’m cooking dinner. But I love having a day off with my kids. Love it!!

 --- You too. Say hello to the wife from me. You should come by, both of you tonight. It would be great. I’m making chicken.

And Katherine I would love to hear more about your trip to South America. You’re back in UK now, right? Pics please!

for 17 minutter siden  Synes godt om

 

Anne-Marie Makwalk

Hey Henriette. Long time, don’t you think. I’m just so busy but your day doesn’t really sound that busy in my ears. I don’t think I’ve ever heard about a breakfast-picnic-trip before, but it sounds chilly.

Say hello to Ann and Emily from me. I miss you all soooo much!!!!!

 Love Anne

Lige nu  Synes godt om

 

 

 ”Undskyld mig?” Jeg ser op og smiler automatisk. ”Det er Anne, ikke sandt?”

Magnus må være i 30’erne og går med skjorte og cowboybukser. Brunt hår der trænger til en klipning, men med et venligt blik i øjnene. Jeg rejser mig fra sofaen, og lister mobilen tilbage i lommen. ”Det’ mig.”

”Jeg er Magnus, din klasselærer og engelsklærer,” fortæller han og rækker mig hånden. Jeg trykker den. ”Det er rart at møde dig.”

”I lige måde.”

”Nå, er du klar?” spørger han. Jeg svinger skoletasken over skulderen, og nikker. Så følger jeg ham ud af døren. Nervøs, men spændt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...