One Direction ♥ Imagines

Som sagt er vi 2 piger som ikke har skrevet nogle fanfictions endnu, derfor vil vi lige starte med at skrive nogle Imagines....Bær over os og vores fejl.
Der er sikkert MANGE stavefejl, men jeg (Irene) stirre mig altid blind på dem, når jeg retter igennem. (Jeg bruger iPad)
Emilia Højrup, er ikke medforfatter ❤️

199Likes
2028Kommentarer
154714Visninger
AA

88. Liam & Zayn

Drengene er ikke kendte.
Kursiv = Flashback
Normal = Nutid

Jeg rejser mig op da salmen er slut. Kortene ligger fint i min hånd, da jeg stiller mig foran kisten. Jeg kigger ud over den sortklædte forsamling, alles øjne bliver rettede imod mig. Den eneste lyd man kan høre i hele kirken er mine urolige vejrtrækninger. Stille begynder jeg at snakke.
”Det hele startede for 15 år siden.”


Vi skulle begge starte i skole en mandag morgen. Vi blev placeret ved siden af hinanden, og fik til opgave at lære vores sidemand at kende. Jeg kiggede til min højre side og så ind i et par brune øjne. ”Mit navn er Liam.” Sagde han helt energisk og rakte mig sin hånd. Jeg blev lidt overrasket over al hans energi, men tog hans hånd.


”Jeg kan ikke helt huske hvordan det skete, men bedste venner blev vi. Jeg husker dengang vi altid holdt fødselsdag sammen, alle vores filmaftner og overnatninger. De gaver vi gav til hinanden som altid frembragte glæde.”


Jeg gik rundt om hushjørnet da jeg blev oversprøjtet med vand. ”LIAM!” Griner jeg. Jeg kunne høre Liams latter, da han vendte sig om og løb sin vej. Jeg holdt godt fast i min vandpistol, da jeg begyndte at løbe efter ham så hurtigt jeg kunne. ”Kom tilbage din bangebuks!” Jeg grinede da jeg kom tæt nok på til at kunne skyde ham. Der kom et piget skrig fra ham da det kolde vand ramte ham. Han nåede ikke at skyde tilbage før min mor kaldte os ind. ”Gæsterne kommer om en time, så i skal gøre jer klar nu.” Sagde hun. Jeg rakte tunge af ham inden vi løb ind på badeværelset. Liam blev før færdig end jeg, og løb ind på mit værelse. Da jeg var færdig og kom ind på mit værelse stod han med hænderne på ryggen. ”Tillykke med fødselsdagen.” Smilte han og holdt en isbjørnebamse hen imod mig. ”Er det ikke den du altid har kigget efter?” Spørger Liam og smilede. Jeg smilede og gav ham et kæmpe kram. ”Ja det er den rigtige. Tusind tak.”


Jeg går hen til bænken, jeg sad på og tager den lille pelsede bamse. Jeg tager den med op til hvor jeg stod før og kigger sørgmodigt på den, inden jeg smiler og sætter den op på den hvide kiste. Jeg kan mærke den velkendte stikken i øjnene, men presser tårerne tilbage. Jeg trækker vejret dybt og puster ud igen inden jeg fortsætter. ”For et par uger siden mødte jeg den her dreng. Det var der problemerne startede.”


Jeg ringede til Liam for at fortælle ham om drengen. Han tog hurtigt telefonen og jeg bad ham om at komme over.
Der gik ikke lang tid før det bankede på min dør og den åbnede. Liam kom ind og tog overtøjet af. Jeg rejste mig fra sofaen og gav ham et kram som normalt. ”Hvorfor var det så jeg skulle komme hele denne lange vej herover?” Spørger han med en drillende undertone. Jeg slog ham blidt på brystet. ”Jeg skal fortælle dig noget.” svarede jeg og sammen gik vi ind i stuen. Jeg satte mig ned i sofaen og Liam fulgte med. ”Jeg har mødt en dreng.” Jeg smilede spændt. Jeg så at hans smil falmede lidt, men han smilede hurtigt igen. ”Okay det er da dejligt.” Svarede han, men så mig ikke i øjnene. ”Er der noget galt Liam?” spurgte jeg. ”Nej nej, jeg er bare lidt træt. Jeg må hellere se at komme hjem.” svarede han og rejste sig hurtigt op fra sofaen. ”Ehm okay” svarede jeg forvirret igen, men fulgte ham ud. ”Vi ses i morgen”


”Jeg synes han virkede en del jaloux, men tog mig ikke af det dengang. Jeg troede bare, at han skulle vænne sig til at dele opmærksomheden med en anden.” Jeg kigger ned i gulvet og synker den klump, der efterhånden har samlet sig i min hals.


Jeg stod og kiggede mig i spejlet for at gøre mig færdig til min date. Liam stikkede hovedet ind af døren og gav mig elevatorblikket. Jeg smilede til ham igennem spejlet. ”Kan det her godt gå?” Spurgte jeg. ”Ja det er fint nok.” Sagde han ligegyldigt. Jeg kiggede tilbage i spejlet og gav mig selv elevatorblikket. Var det virkelig så slemt? ”Så hvor skal i hen?” Spurgte han. ”Vi skal bare ud at spise.” Svarede jeg med et lille smil på læberne. Liam nikkede stille for sig selv. ”Skal jeg hente dig efter i har spist?” Jeg rystede lidt på hovedet. ”Behøves ikke. Han kører mig hjem igen.” I det Liam skulle til at sige noget ringede det på døren. ”Jeg smutter nu. Hvis du går inden jeg er hjemme ved du hvor nøglen er.”


”Jeg husker at Liam ringede mange gange til mig under min date. Jeg satte min mobil på lydløs og lod den ringe hver gang. Alligevel kunne jeg ikke slå ham ud af hovedet den aften. Jeg blev ved med at tænke på hans mørke hår der altid strittede på den helt specielle måde, og på hans skinnende brune øjne.”


Jeg kom hjem og satte mig ind i sofaen til Liam, der stadig var hjemme ved mig. Vi sad og snakkede lidt da han afbrød mig. ”Skal du ud med ham igen?” Jeg smilede lidt ved tanken. ”Ja det tror jeg.” Svarede jeg. Han kiggede lidt surt på mig. ”Behøver du at smile så fjoget?!” Udbrød han pludseligt. Jeg kiggede lidt overrasket på ham. ”Hvad er der galt? Du har opført dig så underligt på det seneste.” Liam rejste sig hurtigt op fra sofaen og var på vej til at forlade stuen, da jeg greb fat i hans arm. ”Liam!” Han vendte sig hurtigt om og kiggede lidt surt på mig. ”Kan du ikke bare forstå at jeg godt kan lide dig?!” Udbrød han højt, og gik ud i sin bil.


”Jeg så ikke mere til ham den aften.”


Jeg havde ikke hørt fra Liam de seneste par dage, da jeg valgte selv at skrive til ham:


Er du okay?


Der gik lidt tid før han svarede:


Det ved jeg ikke. Er du?


Jeg kiggede på beskeden, men vidste ikke hvad jeg skulle svare. Var jeg egentligt okay?:


Jeg savner dig.


Fik jeg endelig svaret. Den næste sms undrede mig egentligt lidt. Det var ikke noget Liam normalt ville skrive:


Du er nødt til at vælge imellem mig og Zayn. Jeg vil ikke kunne klare at se jer sammen.


Jeg tænkte kun kort inden jeg havde taget mit valg. Jeg var ikke i tvivl. Jeg skyndte mig at løbe ud i min bil og kørte hjem til Zayns lejlighed. Jeg spurtede op af trapperne og bankede på hans dør. Med det samme den blev åbnet begyndte jeg at snakke. ”Jeg har haft det dejligt sammen med dig de sidste par gange vi har været sammen, men der er noget der er kommet i vejen. Du behøver ikke at forstå det, du skal bare vide at vi ikke kan ses længere.” Jeg forlod ham forvirret stående i døren. Jeg skulle lige til at stige ind i min bil da jeg hører et kæmpe brag og hvinende bilhjul bag ved mig. Jeg vendte mig om og genkendte Liams bil. Jeg så at Liam var bevidstløs, inden lastbilens trailer faldt ned over ham. Jeg skreg og løb så hurtigt jeg kunne hen til hans bil.


Jeg kan mærke de varme tårer trille langsomt ned af mine kinder. Jeg vender mig om og ligger hånden på kisten ”Det var dig jeg havde valgt, det var ikke sådan det skulle ende.” Jeg vender mig om og bryder helt sammen. Liams mor kommer op og hiver mig ind i et varmt og trygt kram. Hun trækker mig derefter ned på plads. Liams nærmeste familiemedlemmer bærer ham ud. Jeg følger stille med ud sammen med hans mor og resten af forsamlingen.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Halløj. Dette var en stil Julie og jer skrev til skolen sammen. Liam hed faktisk Marco, og Zayn hed Martin. Men i hvert fald synes vi begge den er god, så vi aftalte at jeg lagde den ud.
SÅ HVAD SYNES I SMUKKE MENNESKER?!♥
Og vi skal have nogle kommentarer ellers skriver jeg ikke mere….♥
Men vi seeeees. – hvis i altså kommentere? Det er jeres valg om vi ses.♥
Bye♥
Og Thea (Emmasis) – dette var historien jeg snakkede med dig om, for et par uger siden.♥

Og bare for sjov så er stilen på 1302 ord. ♥
- Irene ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...