Revenge Is Sweet As Love ~ [1D]

Isabell og Alex er to piger, der har det rigtig sjovt, mens de er sammen med drengene fra One Direction. Men en dag, da Isabell og Liam beslutter sig for, at lave en lille joke med Niall, går det hele ud over de forkerte personer, og der sker en masse uventede drejninger..
|
Det er en ret sjov historie, engang imellem i den, som vi fandt på, da vi var sammen en dag. Men selve historien, syntes vi selv er god. Hvis I gider give den et forsøg, håber vi i for et grin med jer. Den er også ret random nogle steder.. Ps. DER ER OGSÅ MASSER DRAMA! :)
|
FreeAngel skriver Alex’ synsvinkel, og Ain x. skriver Isabell’s.

9Likes
1Kommentarer
1348Visninger
AA

3. Truth or Dare

Isabell’s synsvinkel

Da jeg vågnede, gik jeg ind i personale køkkenet. Jeg opdagede hurtigt, med et lille chok, at Alex og Zayn lå lige dér. Næsten lige foran døren. ”Godmorgen?” Sagde jeg, da Alex kiggede op. Men hun hev bare soveposen over hovedet.

Alex’ synsvinkel

Jeg følte mig godt smadret, og det gjorder det ikke bedere da alle kom væltende ind af døren. Med morgenhår og dejlige morgen stemmer. Oh god har du hør Harry’s morgen stemme? Du dør lige så snart han åbner munden. Nå nok om det. De stod alle bare og gloede på mig og Zayn, men til mit held var der ikke stilhed længe. ”Hey, lad os lave lidt sjov med Liam”. Stemmen kom fra en morgen træt Niall med uglet hår, mums lækkert. Åhhh, hvor jeg dog glædede mig til i dag. Min dejlige veninde Sarah kom i dag, ikke nok med hun bare er min veninde så er hun mega stor Directioner!

***

Isabell’s synsvinkel

Vi havde lagt en masse skeer rundt om Liam, som stadig lå i sin sovepose og boblede. Altså, ikke snorkede. Men han trak vejret virkelig tungt. Og så havde vi sat hans Buzz Lightyear lidt længere væk, med lommelygterne lysende derpå! Oh my fucking god! Det ville blive så sjovt. Og vi kunne se det igen, for vi havde sat vores iPhones rundt omkring. Eller, min og Niall’s. Da han ikke ville vågne foreløbigt, råbte vi på ham. ”LIIIIAMMM!” Råbte jeg ind i salen, og straks slog han øjnene op, og kiggede rundt, men gik hurtigt i panik. Han skreg kort, inden han hoppede hen over skeerne, og stormede ud af salen. Og rundt om hjørnet standsede han hurtigt og gloede på os med et surt blik, mens vi stod og flækkede, så vi var ved at få vejrtrækningsproblemer alle sammen.

***

Vi sad og spiste noget toast til morgenmad. Alex spiste to stykker! Og så var det morgenmad, hvor hun ikke plejede at spise?! Jeg klappede, da hun tog den sidste bid. Der var ingen af dem der fattede det, ikke engang Alex selv, så jeg stoppede bare og spiste videre. Det var mit fjerde stykke brød nu. Jeg måtte have i hvert fald ét til! Det var jo næsten ingenting.

Et par timer senere, kom Sara, og vi skulle have en hyggeaften. Jeg ved egentlig ikke, om hun skulle sove her eller hvad, men… det fandt jeg sikkert ud af. Da hun var kommet, var vi blevet enige om, at det ville være sjovere at være i den største sal, hal 4, hvor der kom en masse lyde på grund af wi-fi. Vi sad og snakkede, mens Niall sad og pillede ved en tom flaske. Så kom Sara hurtigt på, at vi skulle lave flaskehalsen peger på! Eller noget lignende.. når flasken landede på én, fik man en konsekvens.

Alex’ synsvinkel

Vi sad alle i en cirkel rundt om den gennemsigtige flaske, med cola mærkaten på. Harry snurrede flasken så hurtig han kunne. Sådan så man kunne høre den skrabe rundt mod gulvet. Tempoet blev langsommere og langsommere. Nooo! Den landede selvfølgelig på mig. De andre hviskede til hinanden, som om noget var en dyb hemmelighed. ”Dig og Louis skal lave den syvende himmel!” Sagde Liam med et kæmpe smil på læben. Hvad! Hvad sagde han lige? Nej, nej, nej!

 Isabell førte os hen til et lille klamt kosteskab, føj hvor der lugtede. Hun skubbede os hurtig ind, lukkede døren og låste. Spørgsmålene fløj rundt i mit hoved. Hvorfor mig og Louis? Hvor længe skulle vi så sidde herinde? Omg.

 

***

”Vent, vi skal lige finde nøglen.” Lød det fra Isabell som stod udenfor døren. Hvad?! Havde de mistet nøglen?! Typisk Isabell. Louis fandt dog hurtig en nøgle under nogle rengøringsmidler. Men inden jeg kunne nå at få den fra ham, skubbede han den under døren. ”Hér, låser i os lige ud?” Ingen kom og låste op. Fortabt var nok ordet i denne situation.  Jeg bankede forsigtigt mit hoved mod væggen, hvor dum havde man lige lov at være?  Jeg havde sat mig på gulvet for at vente, da døren blev åbnet. ”Så værsgo at komme ud i friheden” Selvfølgelig var det Harry som stod der med sit flirtende smil.

 

Isabell’s synsvinkel

Harry kom ind i den store sal, som vi var rykket ind i, med Louis og Alex i hælene. Man kunne godt se, han holdt et grin inde. Alex så ret så mopset ud i ansigtet. ”Helt ærligt, hvorfor skubber du nøglen ud i stedet for bare at låse den op? Det kan da ikke være så svært?!!” Nej.. Nu skulle Alex ikke til at få et flip vel? Louis så helt overrasket ud. Det var jo ikke ligefrem fordi, Alex elskede opmærksomhed. Jeg så hun beherskede sig, og satte sig bare ned på gulvet henne ved os andre. Så kunne Harry heller ikke holde sit grin inde længere. Og så begyndte Niall, men de begge stoppede hurtigt, da de ikke ligefrem fik indbydende blikke.

Ikke længe efter, var vi alle blevet utrolig hyper, og vi løb rundt og larmede mega meget. Pludselig hørte jeg en mærkelig lyd ude på gangen. som om der var nogle der gik derude. Jeg kiggede derfor hen mod den store dør, der førte derud. Det gik hurtigt væk igen. Men så kom det igen, og de andre hørte det også. Vi blev helt stille. Hvor spændende var det ikke lige? Vi hørte i hvert fald ikke syner. Jeg ELSKER bare gys! Hvilket Alex i hvert fald ikke gør! Hun bliver bange, hvis bare man taler om edderkopper. Seriøst, edderkopper? Nå, videre. Det var heller ikke bare internettet, der larmede. Det var en der gik derude. På gangen. En der ogs gik og mumlede noget. Vi gik alle over til vores soveposer. Sara var også pænt skræmt, ligesom Alex. Lige pludselig hørte vi den der mumlen igen, men ovre fra målet, der stod i salen. Vi kiggede allesammen derover, og oven på målet, sad en lille dukke uden øjne, og der kom lyde fra den. Med lidt hakken, kunn man høre den sagde noget i stil med 'Come and play with me'. Jeg var da lidt bange ja, men det var også mega sjovt! Vi løb alle sammen ud af huset, og stod uden foran og kiggede.

 

Alex' synsvinkel

Fuck, fuck, fuck jeg var mega bange. Vi stod og frøs udenfor. "Hey lad mig lige hente vores soveposer, Alex kommer du med?" Jeg sod bare med store øjne og gloede. Hvad?! Var han syg? Jeg tøvede men gik alligevel med. Så slemt kunne det da ikke være. Eller kunne det? Okay jeg gik stille med ham ind i hallen igen. Men det skulle jeg ikke have gjort. Da vi kan ind i hallen kunne jeg hurtig fornæmme duften af stearin? Hallen kom til syne, og gulvet var dækket med stearinlys. Louis fik hurtig fat i soveposerne. Så hurtig vi kunne, løb vi hen til udgangen. Jeg kunne mærke min puls stige og mit hjerte banke hårdt mod mit bryst. Jeg hev fat i døren med en hurtig bevægelse, men døren var låst! Hvad? Men det var da kun Isabell der havde nøgler. Mit blik gled hurtig ned på min hånd, som stadig holdt i dørhåndtaget. Jeg slap langsomt, og min hånd begyndte a ryste. "Shhh, så slemt er det ikke Alex." Jeg kunne hurtig høre Louis prøvede at berolige mig. Han fik mig sat ned, op ad glasruden som var helt kold fra vinden udefra. De andre kunne selvfølgelig ikke se os. Tybpsk, hvorfor skulle de også være gået længere nede af vejen?

***

Jeg begynte lige så stille at slappe af i kroppen efter at være kommet ud af hallen. Vi var så småt begyndt at komme til en oplyst vej. Dejligt. Louis gik bed en beroligende arm om mig, lige hvad jeg havde brug for. Isabell havde sagt vi kunne tage hjem til Ojk. Der var godt nok langt. Men hvad så, jeg var træt og ville sove.

 

Isabell's synsvinkel

Vi var lige uden foran Ojk's opgang, så jeg fandt hurtigt min nøgle frem. Jeg havde kun nøgle til opgangen, ikke døren ind til hans lejlighed. Da Vi havde lukket os ind, gik vi op til Ojk's lejlighed. "For helvede Ojk!" Helt ærligt! Hvorfor var han ikke hjemme?! "Vi bliver nødt til at sove herude," sagde jeg så. Zayn gloede på mig, som om jeg var syg i hovedet. Sara var gået hjem, da vi gik forbi hendes hus. Vi prøvede at lægge os til rette, sådan som vi nu kunne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...