Naturens egen magi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2013
  • Status: Igang
Vi følger en ung teenagepige en helt almindelig dag i sit liv. Eller er den nu også så almindelig? Hun har nerverne udenpå og er oppe at køre, høj af kærlighed, sommer og ungdom.

1Likes
2Kommentarer
267Visninger
AA

2. Dybe suk

Med et lille hvin ryger jeg op at stå, da jeg mærker en velduftende hånd lægge sig over mine øjne, og en anden hånd dreje mig en halv omgang rundt ved taget om min skulder. Hånden for øjnene fjerner sig, og jeg stirrer ind i et par smukke, grønlige øjne. Jeg mærker, mine kinder blive røde, og mit smil sprede sig fra øre til øre. Hans ansigtsudtryk er som en kopi af mit eget, og jeg mærker den varme glæde, som spreder sig i maven. Jeg får verdens dejligste knus, og min krop brænder, som var der et aftryk af hans krop mod min længe efter, han giver slip. Vi går lidt generte op mod hans hus, og han fortæller, at vi er alene hjemme, men at hans fætter kommer engang i aften og spørger om, det er okay? ”Ja ja, selvfølgelig. Helt fint, det bliver da hyggeligt!”, siger jeg overbegejstret og kan godt selv høre, hvor falsk min stemme lyder. Jeg skæver til ham, og hans ansigt afslører i hvert fald ikke, hvis han har lagt mærke til det. Jeg smiler og lægger hovedet tilbage, gid det altid kunne være sådan her.

Vi er nået op for enden af bakken og drejer nu ind ad hans indkørsel. Tanken om at hans gnavne gravhund, der har et stort af had til mine fødder, venter inde i huset, får mig til at sukke dybt, og han kigger spørgende på mig. Jeg griner lidt og siger: ”Jeg tænker bare på, at jeg snart bliver overfaldet af Molly”, og han bryder ud i et stort grineanfald. Vi går ind i huset, og jeg ser mig hurtigt, men grundigt omkring. Det ser ikke ud til, at hunden er her inde lige nu. Der dukker en forestilling op i mit hoved om, at hans forældre og søster nok har taget den med, hvor end de nu er henne. Jeg undrer mig stadig over, at jeg kan have det sådan med en hund, jeg, der hele mit liv har kunnet tackle selv de allermest problematiske hunde, altid elsket dem. Men jeg bryder mig jo selvfølgelig også kun om hunde, der går længere op end til mine knæ.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...