It's all lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Sarah er en bitch. En rigtig led kælling som får alt, hvad hun peger på. Hun er skolens ukronede dronning, selvom der ikke er nogen, som kan lide hende. Hendes veninder og venner, ja selv hendes kæreste kan ikke holde hende ud.
Men da Sarahs dagbog en dag bliver lagt ud på nettet, bryder hendes verden sammen, og alle vender sig imod hende.
Hvad skal Sarah gøre, er det mon hendes egen skyld, og hvem er det, som har lagt dagbogen ud?

Denne her movella er med i skriv en ungdomsnovelle konkurrencen, så i må meget gerne skrive en kommentar, og like, hvis den er det værd :3

Mit cover er lavet af Dara Styles. Hun er virkelig helt fantastisk til at lave covers, så hvis i mangler et, så tjek hende ud! :3

26Likes
47Kommentarer
1189Visninger
AA

5. Dear diary

Kære dagbog

Jeg holder fest i aften. Det bliver fucking fedt! Årets fest vil jeg vædde med. Og årets nat også, for jeg skal så meget være sammen med Jonas. Jeg gider helt seriøst ikke at vente mere. Altså jeg ville kunne forstå, at han ville vente, hvis han var jomfru, men det er han jo bare slet ikke. Fatter ingenting. Man skulle næsten tro, at han var bøsse. LOL.

Jeg kan simpelthen bare ikke klare Nikoline lige nu! Hun render fandme i røven på mig 24/7. Ikke at jeg ikke forstår hende, jeg mener, det er jo mig, men hun er godt nok pisse belastende.
Men jeg har jo stadig brug for hende... Eller noget.
Og nu hvor vi snakker om at rende mig i røven, så er der en vis person, som kunne rende mig et vist sted. Ja nemlig, jeg snakker om dig Kathrine! Prøv at se om du ikke kunne slikke bare lidt mere røv på vores matematiklærer. Det er decideret klamt at overvære. Just saying!
Det er altså bare ikke OK at have et crush på vores 41 år gamle og halvskaldede lærer. Jeg mener, han kunne være min far. Gross.

Nåh, mor og far smutter om lidt. De er simpelthen så godtroende. De regner helt seriøst med, at jeg bare har tænkt mig at se film og spise matadormix hele aftenen. Og så måske besøge en veninde i morgen eller sådan noget lignende. Altså, come on! Hvor dum har man lige lov til at være? De er mine forældre, og jeg elsker dem selvfølgelig og alt det der, men altså helt ærligt. Tror de ikke, at jeg har et liv? Åbenbart ikke. Men det er jo heldigvis bare godt, for så mistænker de mig heller ikke for at have planer om at drikke mig i hegnet hele weekenden. Bonus til mig! Hahah, love my life.

 

Jeg lukkede min dagbog sammen og lagde den fraværende tilbage i skrivebordsskuffen.
Jeg havde fået en vane med at skrive dagbog i ny og næ, og jeg syntes overraskende godt om det. Selvfølgelig var der ingen, som kendte til det - det ville være alt for pinligt. Og der var heller ikke nogen, jeg stolede nok på til at betro dem min hemmelighed.

Jeg tjekkede min begivenhed, hvis medlemsantal blev ved med at stige stødt. Jeg sukkede tilfreds og lukkede bærbaren sammen igen. Klokken var lidt i fem, hvilket betød at mine forældre ville tage afsted om lidt. Så skulle der varmes op til senere.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...