It's all lies

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Sarah er en bitch. En rigtig led kælling som får alt, hvad hun peger på. Hun er skolens ukronede dronning, selvom der ikke er nogen, som kan lide hende. Hendes veninder og venner, ja selv hendes kæreste kan ikke holde hende ud.
Men da Sarahs dagbog en dag bliver lagt ud på nettet, bryder hendes verden sammen, og alle vender sig imod hende.
Hvad skal Sarah gøre, er det mon hendes egen skyld, og hvem er det, som har lagt dagbogen ud?

Denne her movella er med i skriv en ungdomsnovelle konkurrencen, så i må meget gerne skrive en kommentar, og like, hvis den er det værd :3

Mit cover er lavet af Dara Styles. Hun er virkelig helt fantastisk til at lave covers, så hvis i mangler et, så tjek hende ud! :3

26Likes
47Kommentarer
1252Visninger
AA

11. Broken

"Jamen ser man det. Om det ikke er vores alle sammens lille perfekte dronning, som har svinet os alle sammen til?" 
Det var Astrid der talte, og jeg kiggede ondt på hende. De regnede nok med, at jeg var ved at bryde sammen, men de skulle ikke have den fornøjelse. 
"Nåh musen har sin egen stemme. Det havde jeg da ikke lige regnet med." 
Jeg sørgede for at se så følelsesløs og iskold ud som muligt, og jeg tror det virkede. 
"Luk røven Sarah. Du har ikke lov til at sige en skid, efter alt det du har gjort." 
Denne gang var det Nikoline, som havde taget ordet, og hun lignede en, som kunne eksplodere hvert øjeblik. Hendes blik var fyldt med had. 
"Hvad er der galt? Har katten spist din tunge?"
Jeg kunne mærke raseriet boble inden i mig, og jeg brugte alle mine kræfter på ikke at kaste mig over hende. Hvad bildte hun sig ind? Jeg havde fandme ikke gjort hende noget. Det der stod i min dagbog, skulle ingen andre se. Er det ikke også en af meningerne med en dagbog? Den er fucking hemmelig!
"Seriøst Nikoline, du burde virkelig tage dig sammen. Har du dit lort eller hvad? Kom dog videre. Vi var aldrig veninder. Det eneste du gjorde, var at følge mig overalt og gøre alt hvad jeg bad dig om. Er det måske min skyld? Nej, det tror jeg heller ikke. Du burde måske bare få lidt selvtillid, så andre ikke skal hænge på dig." 
Jeg spyttede hvert eneste ord ud, og min hånd dirrede efter at lange ud efter hende. Hun skulle fandme ikke tro, at hun var noget. 
Nikoline overraskede mig ved at smile. 
"Du tror virkelig, at folk kunne lide dig før alt det her hva? Seriøst, det er dig som skulle til at få dig et virkelighedstjek. Vågn dog op Sarah! Der er fucking ingen der nogensinde har kunnet lide dig. Du er den mest falske og højrøvede person på jorden. Du tror bare, at du kan hundse med alle omkring dig, men det er slut nu sarah. Du er ingenting nu. Ikke engang din egen kæreste kan lide dig."
Hendes ord slog mig i ansigtet, og jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg kunne ikke få mig selv til at se på Jonas, men jeg kunne mærke hans utilpashed ved hele situationen. Hendes smil voksede sig endnu større af tilfredshed, hun gav et tegn til de andre, om at følge med hende og så gik de. 
Jeg nåede at fange Jonas' blik, men han slog det ned og fulgte efter de andre. 
Jeg stod tilbage målløs og med en følelse af, at noget inden i mig selv var gået i stykker. Ødelagt. Jeg var normalt ikke en, der blev såret, men de ord, som jeg havde fået smidt i fjæset, blev ved med at gentage sig i mit hoved og det var næsten ikke til at holde ud.

Jeg havde glemt alt om McDonald's, men det var åbenbart blevet min tur, for damen bag disken rømmede sig lidt, for at få min opmærksomhed.
Jeg bestilte tre cheeseburgers og en refill sodavand. Fuck da alt de med slankekurer og proteindrikke. Jeg satte mig ned allerbagerst, og der hvor der var færrest mennesker.
Jeg pakkede den første burger ud af papiret, men havde lige pludselig mistet appetitten. Jeg tog en hurtig tår af min cola, for at fjerne smagen af fabriksost og syltede agurker. Den burger så bare alt andet end indbydende ud. Klamme burger, ulækre burger, klamme ulækre mig.
Jeg skubbede frustreret til bakken, og min cola rystede faretruende. Jeg greb ud efter den, men endte i stedet med at trykke låget af, og fik den klistrede brune væske ud over mig. Jeg var lige ved at skrige. Denne her dag kunne bare ikke blive meget værre.
Med cola og dårlig samvittighed hældt ud over mig selv, løb jeg ud af McDonalds, greb min cykel og cyklede væk. Jeg skulle bare væk fra det her. Væk fra det hele!
Eller væk fra mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...