Humanina Wolf

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2013
  • Opdateret: 13 apr. 2013
  • Status: Igang
Darnley er en ung mand som studerer ulvene i de lune skove. Han er sammen med en ældre professor og efterforskningen går godt idet de kommer til en ny flok ulve. De ser relativt normale ud, indtil en ung kvinde kommer med hjem fra jagt - som en del af flokken. Hun opfører sig som en ulv og ulvene leger med hende og er ikke påvirket af hendes fremmede opførsel og udseende - det vækker forskerne interesse.
Darnley og professoren, Mr. Kanso vælger at "indfange" denne smukke, unge kvinde og oplærer hende som en af deres egne, plus hun vil være deres billet til mere tæt forskning. Men vil denne, unavngivet kvinde gå med til det?
Og vil det gå mellem ulvinde og en studerende, ung herre?

7Likes
10Kommentarer
568Visninger
AA

1. Ét barn, en familie

,,Mor!" Skreg pigen idet hun mærkede en fremmed arm om sit liv. Hun var kun 4 år, anede ikke hvad der skete. Skibet rokkede til siderne, vand flød på dækket. Hendes moder sagde noget om det nok skulle gå, men pigen tænkte sikkert: Nej, det gør ikke.

Pigens hasselbrune hår var næsten drivvådt og den fremmede mand tvang hende ud på båden som hang ved siden af den store båd - som var ved at blive spændt fra - og det var den eneste de havde, da ingen havde forventet dette uvejr. Moderen så på hende med bekymring og pigen, som pillede uforstående og meget angstfuldt ved sin halskæde som bar et H. Hendes mor kalde hende sjældent ved navn og derfor kunne hun hellere aldrig rigtig huske det. Han.. Hun.. Hun vidste det ikke helt og det var ikke her tankerne passede ind. Mændene løsnede rebene og med en fart - så hurtig at hun ikke nåede at se sin mor en sidste gang - ramte hun vandet med båden. Mændene gav hende et sidste blik, inden de forsvandt fra kajen og robåden drivede af sted, og imens betragtede hun båden, hvor den høje stolpe knækkede over. Hun skreg efter sin mor, men et sted - trods sin unge alder - vidste hun godt det var sidste gang hun så hende..

 

Pigen udstødte en lille lyd. Hun fik en klam fornemmelse af noget vådt i næsen og da hun prøvede at sætte sig op, hørte hun en dæmpet knurren. Nogle gyldne øjne kiggede på hende og hun så tilbage, overrasket. Hun var vist på en bred. Hun lå i båden og den unge ulv var hoppet op til hende af nysgerrighed. Det gik op for hende at der ikke var kommet nogle for at redde hende, at hendes mor ikke var her mere og hun ikke ville se alle de venner hun var begyndt at snakke med og hun brød i gråd. Hun var helt alene, det eneste hun havde var en båd - og en ulv.

Ulven så på hende, stak snuden frem og fandt ud af det var saltede tåre, så den gav sig til at slikke dem væk. Den kunne mærke den tryggede stemning om hende og den brød sig ikke om det. Pigen så på den, snøftede let. Idet hun gav sig til at røre dens øre, veg den væk med en knurren men bemærkede hurtigt at det lille væsen ikke var en stor fare. Hun så blot på den og den så tilbage, med let blottede tænder. Men så vippede den ørene tilbage i en venlig hilsen og den hoppede ud af båden, luntede med sænket hale ind mod skovens dybde.

Pigen vidste ikke hvad hun skulle gøre, så hun fulgte med, i håb om at måske finde nogle der kunne redde hende..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...