Humanina Wolf

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2013
  • Opdateret: 13 apr. 2013
  • Status: Igang
Darnley er en ung mand som studerer ulvene i de lune skove. Han er sammen med en ældre professor og efterforskningen går godt idet de kommer til en ny flok ulve. De ser relativt normale ud, indtil en ung kvinde kommer med hjem fra jagt - som en del af flokken. Hun opfører sig som en ulv og ulvene leger med hende og er ikke påvirket af hendes fremmede opførsel og udseende - det vækker forskerne interesse.
Darnley og professoren, Mr. Kanso vælger at "indfange" denne smukke, unge kvinde og oplærer hende som en af deres egne, plus hun vil være deres billet til mere tæt forskning. Men vil denne, unavngivet kvinde gå med til det?
Og vil det gå mellem ulvinde og en studerende, ung herre?

7Likes
10Kommentarer
542Visninger
AA

2. 18 år senere - en forskning efter den tragiske tragie

Darnley smilede for sig selv. Det her var hans første rigtige forskning i udlandet og han havde glædet sig: og med den venlige professor kunne det ikke gå helt galt. Han betragtede vandet som skinnede klart og funklende, som en smuk kvindes øjne: en kvinde han ikke ledte efter bevidst. Jo, han drømte om kærlighed og vidste også godt med sin alder på 25 ville det være en god idé at finde sig tilrette. Men han havde bare ikke fundet den rette. De fleste kvinder var sådan nogle der forventede noget, en kæreste der skulle anerkende dem hele tiden, give dem blomster og sådan: Sådan var han ikke. Og hvis han skulle give sin udkårne noget, skulle det være af hans egen frie vilje og tanke.

,,Darnley, min dreng." Sagde den ældre professor med et svagt grin ,,Glæder du dig? Ja, vi er jo snart i land. Det bliver så spændende! Jeg håber vi finder en stor alfahan." Sludrede professoren og Darnley lyttede ikke helt, men smilede bare skævt. ,,Ja. Det bliver godt." Sagde han og fjernede det sorte hår fra hans pande. Hans sorte, let pjuskede hår fik ham til at have det varmt men det var varmt i disse områder. Hans grønne øjne skinnede som de ny udsprungede blade og han var høj, ikke direkte spinkel, han havde kræfter. Men han lavede jo ikke noget direkte fysisk, end at sidde og studerer, men det betød ikke at han ikke havde en god krop.

Nogle af de andre mænd hujede let og inden længe var båden sat til breden. Darnley kunne næsten ikke vente. Han havde ventet og forbedret sig i over en måned og ligeså snart trappen var sat fast, tog han hans mest brugbare ting og gik ned af trappen. Professoren grinede hæst. ,,Skal vi allerede forske?" Drillede professoren venligt, men selv kunne denne ældre mand ikke lade sig vente og sammen begav de sig ind i skoven som var lun og hemmelighedsfuldt.

 

NOGLE UGER SENERE

Darnley og professoren havde udforsket de diverse ulve i lang tid. Der var få flokke, men hver i ser havde sit. Professoren var meget begavet. Men selv fandt Darnley ikke noget interessant ved dem. Han elskede at forske, men han ville gerne se en flok lidt udover det sædvanlige. Men det var svært at finde da ulve jo lever på instinkter for det meste.

Endelig havde de fået opsnappet en ny flok, den var ikke voldsom stor, men de skulle jo studere så mange flokke de kunne finde og derfor pakkede de deres rejsetelte, ting og sager og begav sig igennem skoven. Darnley satte ingen forventninger. De var sikkert ligeså.. Normale som alle andre.

Derimod var professoren helt oppe med det. Han snakkede om hvor spændende det er at se disse fremmede ulve og han begav sig videre med hastige skridt og som den yngste var Darnley pakæslet men profesorren var jo også ældre. Darnley rullede let med øjnene af professorens ivrige snakken, men havde dog et svagt smil på læberne da han ikke fandt det direkte irriterende - det var måske mere underholdende. ,,De lyder meget ivrig - som alle de andre gange." Drillede Darnley og han kunne vældig godt lide professorens humor, den var sådan.. Alt grinende. Så kunne han også føle sig lidt sjov da han næsten altid har været den usjove nørd i klassen med bumser og bøjle. Men de fleste af hans gamle klassekammerater tabte kæben da de så ham i hans voksen model: bumserne var væk, bøjlen også. Han var blevet en direkte smuk ung herre med en vældig god intelligents i forhold til mange af de andre som ikke havde fulgt godt med da de havde chancen.

Darnley vågnede op af sine tanker da han mærkede et fast ryk i hans arm og inden længe blev Darnley hevet ned på knæ, gemt bag en busk og professoren nikkede mod ulvene som lå og slumrede i den varme sol. ,,Se, min knægt. Sh." Sagde professoren, helt opslugt af de prægtige dyr som bare lå og døsede.

Som en lille uskreven regel skulle det altid være Darnley der skrev noter, både hvad han selv synes og hvad professoren sagde. Det havde givet ham en god evne til at gøre to ting på samme tid. ,,.. De yngre og erfarne er nok ude og jage. De kan komme når som helst." Sludret professoren dæmpet og Darnley var glad for de var så lang væk fra ulvene. De har en utrolig god høre sans, men lige i dette tilfælde virker det som om de er meget dovne, tænkte Darnley.

Idet samme hørte de en gøen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...