Samling

Mit forvirrede sind samlet i sætninger på et og samme sted.

0Likes
0Kommentarer
275Visninger

1. Tanker

Det er bare mig 
og alle mine tanker 
der som altid 
gør det til meget mere 
end det er 

Det er kun i mit hoved 
for jeg bygger videre 
forestiller mig ting 
som ikke engang er sket 
og til sidst 
har det fyldt så meget i mit hoved 
at jeg næsten selv tror på det 
at det bliver til en virkelighed 

Jeg ved jo godt 
at så snart du er her 
forsvinder den falske virkelighed 
for det er jo slet ikke rigtigt 
det er mit hoveds skrækscenarier 
og i virkeligheden 
er alting godt 
og har hele tiden været det 

Men det gør ondt at være alene 
det gør ondt at have tid til at tænke 
for jeg giver aldrig mig selv fred 
jeg behøver ikke nogen til at knuse mit hjerte 
til at sårer mig 
jeg klarer det fint selv 
med de ting jeg finder på 
såret af noget, som slet ikke er sket 
men det gør stadig ondt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...