Svigtet - One shot


3Likes
0Kommentarer
254Visninger

1. A

Du ved godt, det er forkert. Du kan mærke det helt ned i maven. Men det ændrer ingenting. Hvis du fik valget igen, havde du heller ikke gjort noget andet. Hendes klare blå øjne er blanke, våde af de tårer, der presser sig på og trygler om at få lov til at trille ned ad hendes bløde kinder. Selv ikke det får dig til at skifte mening. Det burde det måske nok, men i dit hjerte er der kun is. Du knuser hende. Det er let at se. Hun forstår ikke, hvordan du kan gøre det mod hende. Hun troede, at du altid var der, at du var hendes faste klippe. Men hun tog fejl. For selv om hun betød mere, end nogen anden nogensinde før havde gjort for dig, ændrer det ikke på, hvem du er. Hun rykkede på noget inden i dig. Ændrede dig. Bare ikke nok. For nu forlader du hende. Nu, hvor hun har allermest brug for det. Uden en grund, uden at forklare det. For du kan ikke forklare det. Du ved jo godt, det ikke er okay. Og som hun står der med bævende læber og tårer trillende ned ad hendes kinder, får du pludselig en voldsomt lyst til at holde om hende. Til at trække hende ind til dig og trøste hende. Sige til hende at det hele bliver okay. Men det gør det ikke. Det bliver ikke okay, og det er din skyld. Hun fortjener ikke det her. Du fortjente aldrig hende. Det var aldrig meningen, at det skulle trækkes så vidt, for du vidste godt fra starten af, at du ville ende med at såre hende. Hun var anderledes. Men det vidste du ikke, før det var for sent, før du var for involveret. Hun var en solstråle i sig selv. Hun var alt det gode. Aldrig havde du troet, at et menneske kunne være så gennemført godt, men det modbeviste hun. En lok af hendes lyse, bløde hår falder ned i hendes ansigt, og du føler en næsten uimodståelig trang til at række ud og forsigtig stryge det om bag hendes øre. Du gør det selvfølgelig ikke. Du ikke så meget som nærmer dig hende. Stiv som en pind står du, flere meter fra hende. Følger med blikket de salte tårer, der en efter en triller ned ad hendes kind for derefter at dryppe ned på jorden. De fortsætter bare. Hun er helt alene uden dig. Og du forlader hende. Du forlader hende i den sværeste tid overhovedet. Du drejer om på hælen og går væk derfra. Kigger ikke tilbage. Og hun græder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...