En fortabt engel.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2013
  • Status: Igang
15 årige Sophia Evans. Hun har det generelt svært med sit liv. Mobning, forældre der aldrig er hjemme, ældre søskende som hundser rundt med hende. Hun er en af de elever på hendes high school, som virkelig er udsat for mobning. At blive sparket og slået, er blevet en del af hendes hver dag. Hendes forældre skælder hende altid ud, når de overhovedet er hjemme. Hun er det sorte får i familien. Ingen vil overhovedet have hende. Hun mangler et råb, et råb om hjælp, men hvem vil overhovedet hjælpe hende? Hun har ingen ven/inder, hendes familie behandler hende, som om hun var deres slave. Hvordan klarer hun det overhovedet? Hun har hele tiden selvmordstanker, men hvorfor har hun så ikke gjort det i nu, hendes liv er jo et helvede? Vil der komme en og redde hende ud af det liv, hun er i? Det er også svært når den man er forelsket i, en af mobbene, og den person, Simon, er en af de værste? Vil hun ende sit liv, eller vil hun tage kampen op?

7Likes
12Kommentarer
908Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Skole igen.

Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur. Jeg gned mig i øjnene, og kiggede rundt. Hov vent, mine søskende havde ikke vækket mig, fordi de manglede morgenmad? Måske er de syge? Man har da lov at håbe. Jeg satte mig op,  og kiggede rundt i mit værelse. Solen skinnede ind af lille sprække, i mit gardin, som bare var gråt. Sjovt ik?. Jeg rejste mig op, og gik hen for at trække gardinene fra. Jeg tog fat i dem, da jeg kom i tanke om, at nogen jo kunne holde med mig, hvilket hurtigt fik mig til at slippe, og få kuldegysninger. Jeg gik hen til mit skab og fandt en langærmede trøje. Kommer det bag på nogen? Jeg måtte leve sådan resten af mit liv. Suk. Nå, men den var dejlig stor, blød og så var den grå. Ikke sådan en kedelig grå, men sådan en sej grå. Jeg fandt også et par lysegrå bukser. Ja, jeg havde meget gråt tøj, men det var altså bare min farve. Men ikke alt mit tøj var gråt.... Kun næsten. Jeg fandt også nogen sorte underbukser, og en sort BH, med nuser på i højre hjørne. Altså nuser, den der lille hund der, fra den der tegnefilm? Altså ham der Søren Brun's hund? Kan du huske ham? Okay, jeg tror I ved hvem det er nu. Jeg tog også nogen sorte strømper, se alt mit tøj er altså ikke gråt. 

Jeg tog mit tøj i hånden, og gik ud på mit badeværelset, for ligesom at tage det på. Jeg smed mit tøj på gulvet, og låste døren. Jeg kiggede på skuffen, og overvejede at finde nøglen. Nej Sophia, prøv bare en dag, hvor du lader vær. Det kan du godt. Jeg tog først undertøjet på, og tog så trøjen over hovedet. Jeg tog bukserne på, og bagefter tog jeg strømperne på. Jeg kiggede mig i spejlet og sukkede. Hvorfor skulle jeg være så grin, når mine søskende var så pæne? Jeg fandt min børste og redte mit mellem lange sorte hår igennem. Mine brune øjne som engang var så fine, havde et speciel glimt, var glade at se på, ændre sig engang, for lang tid siden, og den historie, vil jeg helst ikke ind på, så det springer vi bare over. Jeg fandt mit tandbørste, og tandpasta, og puttede lidt på min tandbørste. Jeg førte den ind under vandhanen, og åbnede den så, så der kom vand ud, og ramte min tandbørste. Jeg slukkede for vandet, og førte tandbørsten op til munden og begyndte at børste.

Da jeg var færdig med at børste, spyttede jeg det ud i vasken, og skyldte det væk, og skyldte min tandbørste. Jeg satte den på plads. Jeg tog mit nattøj, og mit beskidte undertøj og lagde i min vaksekurv. Jeg kiggede en sidste gang på skuffen, inden jeg tog mig sammen, og gik forbi den. Jeg låste døren op, og gik hen til min seng, for at tage min Iphone. Jeg tog den op i hånden og gik hen min dør ud til gangen, og åbnede den forsigtigt. Hvis mine søskende nu sov, skulle jeg da ikke vække dem, det ville jo være syndt. De trængte jo til at sove. Jeg listede ned af gangen, og hen til trappen, hvor jeg så også listede ned af den. Jeg gik hen til køkkenet, da der nu ikke var nogen vågen, kunne jeg ligeså godt tage noget morgenmad. Jeg gik hen til et af skabene og fandt noget franskbrød. Jeg tog det ud, og tog 2 stykker af det. Jeg fandt en tallerken, hvor jeg lagde det på, og gik så hen til køleskabet, hvor jeg fandt noget pålægschokolade. Ja, mine forældre og søskende siger jeg ikke må spise det, fordi det feder, men jeg er ligeglad. Jeg tog det med hen til mine franskbrød, og tog 2 stykker på hver brød. Jeg satte pålægschokoladen ind i køleskabet igen.

Jeg gik hen, og tog tallerken, og satte mig hen til bordet. Jeg tog den ene franskbrød op i hånden, og tog en bid af den. Det var lang tid siden, jeg havde spist morgenmad, men det var dejligt, virkelig dejligt. Det tog mig 5 minutter at spise, og så var jeg færdig. Jeg satte tallerken ned i opvaskemaskinen, og gik ovenpå for at hente min skole taske. Jeg havde min iPhone i en lomme i mine bukser. Jeg gik ind på mit værelse og fandt min skoletaske, som jeg svag over ryggen. Jeg gik hen og tog mine sorte converse. Se igen, ikke grå, næ nej sorte. Ha. Jeg gik nedenunder og tog dem på. Jeg fandt min sommerjakke, som var grå. Jajaj, den er grå, men faktisk meget fed. Jeg tog den på, og åbnede døren ud til. Det var dejligt varmt idag, men nu var det også ved at være sommer. Jeg fandt mine høretelefoner frem, og min iPhone og satte musik på. Jeg satte Concert Angel med Martina Mcbride. Jeg elskede den sang, det var en af mine ynglingssange.

 

*

Lige nu havde vi frikvarter. Jeg havde allerede haft 2 timer, og det var første frikvarter. Jeg gemte mig i kosteskabet, og ventede på klokken ville ringe ind. Jeg skulle godt nok have idræt, og det ville jeg ikke, men jeg blev ligesom nød til det. Jeg havde heller ikke set mine søskende i nu, måske var de syge? Jeg sad op af en væg inde i kosteskabet. Jeg ryddet i min taske, for at finde min mobil. Jeg fandt den nede i bunden af tasken, og tog den op. Jeg havde fået en bedsked. Gad vide hvem det var fra? Hemmeligt nummer igen self.

#Jamen hej igen. Jeg går lige nu rundt på skolen, og leder efter dig. Så, hvor er du? Jeg vil faktisk gerne vide det. Gemmer du dig igen? Ja det tror jeg, for det gør du jo altid. Men håber du får en god idrætstime, for jeg skal jo være med idag, kan du ikke huske, at jeres lærer har fortalt det? Nå, men vi ses vel så der. Hilsen den lækre mig.#

Jeg sad længe, og bare kiggede på beskeden. Skulle jeg, have idræt, med den? Ja, jeg fortrækker den, da jeg ikke ved om det er en pige eller en dreng. Hold da fast, jeg er sød idag, var? Ja? Godt, så er vi enige.  Jeg hørte klokken ringe, og rejste mig op. Der var aldrig nogen på den her gang, hvorfor ved jeg ikke, så jeg gik bare ud, og som forudset, var der ingen der. Jeg begyndte at gå ned af gangen, med min gymnastik taske, over skulderen.

*

Lige nu stod jeg inde i hallen. Vi skulle spille fodbold. Jubiii. Og så med dem der er et år ældre end os, så går det. Simon og Jonas, var der, og jeg vidste der kom til at ske noget. Jeg stod ude i siden, og bare ville være usynlig. Det var vores klasse, mod deres klasse. Jeg havde en langærmede trøje på, hvilket mange ikke forstod, og jeg skiftede ude på badeværelset, og gik sjælden i bad, mens de andre var der. Jonas tog bolden fra, en som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, og spillede den videre til Simon, som driblede den, og spillede så hen til Jonas, som driblede videre. Jeg stod bare og kiggede på dem, og ville faktisk gerne væk. Jonas spillede den til Simon, som skød til bolden. Jeg nåede ikke at reagere, før jeg fik en bold i hovedet, og faldt bagover.

Jeg kunne mærke et slag på hovedet, og så blev alt sort. Jeg kunne høre en masse grin, og det at læreren også grinede, ja, det gjorde det bare værre. Jeg åbnede langsomt øjne, og kom på benene. Jeg kiggede hen mod Simon, og så han faktisk lå på gulvet, så flad af grin var han. Jeg tog mig til hovedet, og begyndte at løbe. Jeg kunne mærke tårerne presse, og jeg ville bare væk, inden de kom. Jeg skulle til at løbe forbi Jonas, da han fælte ben for mig. Jeg landte ned på det hårde gulv, og fik ondt i mit knæ, da det ramte først. Igen grinede alle, bare højre, og den her gang kunne jeg ikke holde tårnene tilbage. De gled ned af mine kinder, som om det var et kampløb. Jeg kom op og stå, og stilte mig helt hen til Jonas, så vores kroppe næsten rørte hinanden. Jeg kiggede han dybt i øjne, og havde dræberblikket. Jeg stak ham en lussing, og vendte så om og gik. Ikke at jeg fortrød det, det var faktisk rart?

Jeg kunne lige pludselig ikke høre flere grin, kun hviskende stemmer, men det er heller ikke hver dag, man ser en pige give en dreng en lussing, eller jo, men ikke Jonas, og så heller ikke fra mig. Jeg skyndte mig videre, og åbnede døren til omklædningsrummet. Jeg lukkede døren efter mig, og gik hen til min taske, og fandt mit håndklæde frem. Jeg tog min iPhone, og så at jeg havde fået endnu en bedsked.

#Var det fedt med en bold i hovedet? PS. Du har 3 dage tilbage i nu#

Selvfølgelig var det fra den. Ja, stadigvæk den, og  hvorfor den, ja det har i fået forklaret en gang. Jeg skyndte mig at tage mit tøj af, og hurtigt ind i bad. Jeg tændte for det varme vand, og trådte der ind. Jeg gad ikke rigtigt noget idag mere, så jeg slukkede hurtigt for vandet igen, og gik ud, for at tage mit håndklæde på, og tørrer mig. Jeg satte hånd klædet rundt om mit hår. Jeg tog det tøj på, som jeg havde på før idræt. Jeg tog håndklædet af mit hår, og lagde det ned i min gymnastik taske, sammen med mit andet gymnastik tøj. Jeg fandt en deo frem, og tog det på. Jeg tog min hårbørste og redte mit hår igennem, hvor jeg satte det op i en hestehale, hvilket jeg sjælden går, men forandring fryder, ikke sandt? Ha, det lød gammel dags.

Jeg lagde børsten ned, og lynede hurtigt min taske, hvor efter jeg svang den over skulderen, og bevægede mig ud af.

*

Jeg gik hen til mit skab, for at lægge min gymnastik taske der ind, da jeg ikke gad, at rende rundt med den. Jeg tastede min kode ind, som faktisk bare var 1234. Meget nem kode, så kunne jeg da også huske den. Jeg åbnede skabet, og skulle til at lægge min taske der ind, da der faldte et brev ud. Jeg lagde forsigtigt tasken der ind, og kiggede rundt på gangen. Nej, der var ikke nogen. Jeg bukkede mig ned for at samle brevet op. Jeg skulle til at åbne det, da jeg kunne høre klokken ringe. FUCK. Jeg skyndte mig at lukke det sammen, og lukke mit skab. Jeg begyndte at gå, eller retter løbe. Jeg kunne se Jonas komme ind af døren, hvilket fik mig til at skynde sig lidt mere. Jeg havde jo slået ham, og jeg kunne lige skimte at han havde fået en rød hånd. Ha, så kan han lære det.

Jeg løb rundt om hjørnet, og hen til kosteskabet. Jeg kiggede bagud. Godt ingen var løbet efter mig. Jeg åbnede døren til kosteskabet, og gik der ind, hvor jeg lukkede døren efter mig. Jeg gled ned af døren, så det endte med at jeg sad på gulvet, med brevet i hånden. Jeg vidste allerede hvem det var fra, men det stoppede mig ikke i, at åbne det. Jeg åbnede det langsomt, og forsigtigt, og tog så brevet ud. Det var skrevet på sort papir, med hvis skrift.

#Hej Sophia. Denne gang, synes jeg, at du skulle have dette i dit skab. Nå, men jeg er en dreng, det kunne sikkert være rart´ for dig at vide? Nå, men jeg har brunt hår, og flotte blå øjne. ¨Nå, men, nu har du jo 3 dage tilbage, og jeg ville også bare lige sige, at jeg faktisk ikke kommer til at savne dig, det bliver mere dejligt. Nå, men nu har du fået det afvide, så vent til imorgen, med at få noget mere afvide, og i overmorgen får du også noget afvide, og så håber jeg faktisk for dig, at du stiller træskoene der. Hilsen flotte mig#

Jeg kiggede på brevet. Så det var en dreng. Nu kunne jeg ikke kalde ham for en den. Øv, det var faktisk lige så sjovt. Nå, han. Jeg vidste da, at han eller den, den er meget sjovere, så tror jeg kalder ham den, eller er det for ondt? Nå lige meget. Men han havde brunt hår og blå øjne. Ja flot, det havde mange drenge her på skolen. Simon var udelukket, han havde blondt hår, og blå øjne. Hvad med Jonas? Nej, det kunne ikke være ham, selvom han havde det, men så langt ville han ikke gå, eller ville han?

*

Klokken var nu 21:00 om aften, og jeg overvejde virkelig, at lægge mig til at sove. Jeg havde taget brevet med hjem. Jeg så faktisk ikke mere til Jonas og Simon, efter det der skete i hallen, til idræt, hvilket jeg nu også var meget glad for. Jeg lagde mig tungt i min seng, efter jeg havde taget en langærmede trøje på, som jeg nu sov i. Jeg havde ikke skåret i mig selv i dag, og det var jeg faktisk meget stolt over. Men hvorfor jeg ikke havde gjort det, ja det vidste jeg ikke. Jeg havde ikke lavet andet end at se tv, og spise noget idag. Mine søskende var syge, hvilket jeg havde håbet på, så de lå hele tiden inde på deres værelser og sov. Mine forældre kommer åbenbart først hjem imorgen, de skulle åbenbart sove på et hotel, da de havde været til et eller andet møde.

Jeg trak den dejlige bløde dyne over mig, og lagde mig så til rette, men inden satte jeg lige alam til min iPhone. Jeg smilede stille, og hvorfor det ´vidste jeg ikke. Jo okay, det vidste jeg, jeg havde et billede af mig og Simon, fra da vi var små, som min baggrund på min iPhone. Den gang var vi bedste venner, men det stoppede hurtigt, da vi begyndte i skolen, og jeg blev hans offer. Jeg kunne mærke en tårer trille ned af min kind, så jeg lagde hurtigt min iPhone, og tørrede tåreren væk, inden jeg lagde mig ned, med hovedet mod den hvide væg, og lukkede øjne. Jeg var åbenbart træt, for der gik ikke mere end 5 minutter og så sov jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...