Bag døren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2013
  • Status: Igang
Til 24-timers konkurrencen med temaet svigt.
"Jeg knytter mine hænder og mærker mit blik blive hårdt. Jeg kan ikke forstå hende, ikke se hvorfor hun bliver ved. Hvorfor drages hun imod ham? Ham…
Hun siger at han er min far. At vi er en familie, os tre. Men vi er ingen familie..."
et uddrag fra historien om en tragisk familie, og et svigtet barn...

3Likes
5Kommentarer
516Visninger
AA

1. Trapper og skrig

Lydene inde bag døren bliver højere og højere. Jeg holder mig for ørene, jeg vil ikke høre deres stemmer. Ikke høre råbene og skrigene og de smældende slag.
Opgangen er kold og dunkel. Lyset gik ud for længe siden, og jeg har ikke orket at tænde det igen. Jeg sidder bare og prøve ikke at lytte, prøver ikke at forstå hvad der foregår derinde. Jeg hører gennem mine hænder, hvordan lydene stopper et øjeblik, og forventningsfuldt fjerner jeg dem for ørene og kigger op… er det slut? Kan jeg få lov at komme ind nu, og lade som om intet er sket? Men så høres hendes hulken igen, og hans stemme der fordømmer hende… de er langt fra færdige.
stakkels mor… stakkels dumme naive mor. Jeg knytter mine hænder og mærker mit blik blive hårdt. Jeg kan ikke forstå hende, ikke se hvorfor hun bliver ved. Hvorfor drages hun imod ham? Ham…
Hun siger at han er min far. At vi er en familie, os tre. Men vi er ingen familie. Han kommer og går som han vil. Skidefuld hele tiden, og tager damer med hjem sent om natten. Også mens mor er hjemme… tænkt at hun gider…
Jeg bebrejder måske hende, mest af alt. Det er jo hende der går tilbage til ham, hende der bliver ved, hende der burde beskytte mig. Ikke kyle mig ud på en mørk opgang, når han er i humør til at bruge hende som boksepude. Ham bebrejder ikke rigtigt, han kan vel ikke gøre for at han er født som stjernepsykopat. Som djævlen selv. Hvis bare han kunne skride af helvedes til og aldrig komme tilbage, så ville jeg ikke have noget imod ham.
Et højt skrig bringer mig vikler mig ud af mit tankespind, og et højt brag får mig på benene. Stemmerne er ulideligt høje, og jeg kan høre min mors tiggende stemme. Hvorfor skulle stodderen lige præcis hamre hende op mod den dør, jeg står lige bag? Bare som en ekstra ondskabsfuldhed? Er det ikke nok at du tæver min mor sønder og sammen? Skal jeg også høre det? Have det hamret ind i skalden hvordan du ydmyger hende, uden at jeg kan gøre en skid?
Hun hulker ubehjælpelig, min åndsvage mor. og jeg kan mærke at hun ved det… ved at jeg står mindre end en halv meter fra hende, og kan høre hendes lidelser.  Jeg orker det ikke længere… jeg må væk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...