Bag døren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2013
  • Status: Igang
Til 24-timers konkurrencen med temaet svigt.
"Jeg knytter mine hænder og mærker mit blik blive hårdt. Jeg kan ikke forstå hende, ikke se hvorfor hun bliver ved. Hvorfor drages hun imod ham? Ham…
Hun siger at han er min far. At vi er en familie, os tre. Men vi er ingen familie..."
et uddrag fra historien om en tragisk familie, og et svigtet barn...

3Likes
5Kommentarer
519Visninger
AA

2. Støvregn

Trappen føles uendelig lang, og selvom min mors grædende stemme langsomt toner ud bag mig, klinger den stadigt uforstyrret i mit hoved. Selv braget fra hoveddøren da jeg stormer ud på gaden kan ikke overdøve hendes ord.

Lad være, det er min skyld, vær nu sød… Hun er svag.
Mine skridt taber fart da jeg når ned på gaden. Det er overskyet, og lejlighedskomplekserne tårner sig op over mig. Støvregnen daler stille ned fra himlen, og blander sig med en enkelt tåre på min kind, som jeg vredt tørrer væk. Som i en dårlig film, tænker jeg, og en enlig strejfer af en hund, får mig til at fnyse hånligt over al denne melankoli.
Jeg går længe og tænker. Tænker på ham, og hende. Det har været sådan siden jeg har kunnet huske. Siden jeg som helt lille, blev skubbet ind på toilettet og fik at vide ikke at komme ud før hun hentede mig. Før det var forbi... og der sad jeg så, nogle gange i timer ad gangen. Ventede og lyttede til hvad der skete lige uden for døren. Men så skete det en dag, det lille toilet blev for meget, og jeg følte hvordan væggene lukkede sig tættere sammen om mig. Larmen udenfor var ulidelig, og jeg forsøgte at råbe til dem at de skulle tie stille… jeg tog i håndtaget for at komme ud, men døren var låst udefra. Så blev der sort omkring mig.
Det var sidste gang jeg blev lukket ind på toilettet, efter det var det altid ud i den mørke opgang. Der kunne jeg i det mindste komme væk.
Regnen omkring mig bliver voldsommere, og jeg søger læ i et gammelt busskur. Har hun mon opdaget at jeg er væk? Er de færdige? Venter hun på at jeg skal komme hjem og lade som ingenting? Jeg er lige ved at rejse mig, og styrte igennem regnen, hjem til den lille lejlighed. Men nej… det er ikke slut, og det ved jeg godt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...