Bag døren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2013
  • Status: Igang
Til 24-timers konkurrencen med temaet svigt.
"Jeg knytter mine hænder og mærker mit blik blive hårdt. Jeg kan ikke forstå hende, ikke se hvorfor hun bliver ved. Hvorfor drages hun imod ham? Ham…
Hun siger at han er min far. At vi er en familie, os tre. Men vi er ingen familie..."
et uddrag fra historien om en tragisk familie, og et svigtet barn...

3Likes
5Kommentarer
553Visninger
AA

3. Ragelse

Jeg rejser mig alligevel op, og bevæger mig væk fra det lille skur, ud i styrtregnen. Jeg er ligeglad, jeg skal bare have brændt al denne energi af som æder min krop op indefra. Jeg har lyst til at skade nogen, eller måske mig selv. Jeg hader verdenen, og jeg hader dem. Min mor, og den djævel hun tilbeder. Den djævel som påstås at være min far… måske er det derfor tænker jeg. Derfor at jeg hader så meget, at jeg har lyst til at skade nogen. Har jeg mon arvet lidt af hans ondskab?
Jeg går mod den gamle losseplads, mest af alt for at have en form for destination.  Da jeg når frem er mørket ved at være over mig, og gadelygterne begynder at flimre. Jeg går ind gennem porten, og befinder mig nu imellem bunker af ragelse, som ingen vil have. Jeg føler mig nærmest hjemme som jeg går der, og sparker til hvad end der ligger i vejen for min fod. Jeg er vel også en slags ragelse, som man kan smide ud når man indser at jeg bare er til besvær. Som hun gjorde det.
jeg bemærker noget blankt, der skinner i skæret fra en af gadelygterne. Det ligger lige til højre for mig. Jeg samler det op, puster det værste støv af. Det er en kniv. Sådan en spejderdolk som jeg engang hørte en af mine klassekammerater prale med at han havde fået. Den ligger tungt i min hånd, og jeg undersøger bladet. Det er skarpt, og jeg kommer til at skære en lille rift i min finger, da jeg fører hånden hen over den. Der pibler en dråbe blod frem, som jeg irriteret sutter af. Min finger smager af skidt og metal.
Jeg putter dolken i lommen, og det giver et pludseligt sæt i mig, da en høj klingende lyd, flår den stille luft i stykker. Rådhusklokkerne ringer ti. Det er blevet sent, og de må snart være færdige nu. Jeg løber igennem den stikkende regn, og jeg river et hul i mine busker, da de hænger fast i et flænset hegn. Jeg er næsten hjemme… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...