That's The Truth (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Alison, 16 år, har hele sit liv måtte kæmpe for at få opmærksomhed derhjemme, og med en far som er alkoholiker, har livet aldrig været nemt. Hendes mor fortrænger problemerne derhjemme ved at arbejde dag og nat, og er derfor aldrig hjemme. Alison bliver pga. hendes far, mobbet i skolen, og har ingen at støtte sig til, indtil den dag prinsen på den hvide hest dukker op. Men er han mon den rette til at hjælpe Alison til et bedre liv…?

9Likes
4Kommentarer
1118Visninger
AA

4. The new boy...

Det er endnu en kedelig mandag morgen, alt ser ud til at være som det plejer. Jeg kigger ud af vinduet – jep, mors bil er væk, som altid! Jeg lunter stille ud på badeværelset, og tænder for bruseren, og lader det varme vand omfavne min krop. Da jeg er færdig med at bade, tager jeg tøj på, og lunter ned ad trappen og ud i køkkenet. Der ligger en seddel på bordet. Hej. Jeg er taget hen til Tom. Hvis jeg ikke kommer hjem inden aftensmad, så lav lige selv noget. Far. Hmm.. Det var derfor der var så stille. Jeg går hen til køleskabet, og åbner det. Jeg tager bøtten med pastasalaten fra i går, og putter ned i min taske, og trasker så ellers i skole.

På skolen er alt som det normale, de kække kommentarer flyver rundt i klassen, som jægerfly… Lige indtil frk. Madsen træder ind. Frk. Madsen er vores nye klasselærer, efter at fru Klausen gik på pension i sidste uge. Frk. Madsen er høj og tynd, og har langt brunt hår. Alle drengene kigger på hende med det der specielle blik. Forleden blev Nicholas og Ashley uvenner og var tæt på at slå op, fordi Nicholas sagde en fræk kommentar om Frk. Madsen, men jeg synes bare at det var sjovt.  ”Godmorgen børn” siger hun, med sin silkebløde stemme, og al larmen i klassen forsvinder. ”Nu skal I høre, der kommer en ny dreng i klassen i dag. Han hedder Zayn, og jeg vil bede jer tage rigtig godt i mod ham. Han burde være her omkring…..nu” siger hun, i dét det banker på døren. Frk. Madsen råber ’kom ind’ og ind kommer en dreng. Han har sort hår, og brune øjne. Ashley får straks øje på ham, og beder hendes veninde Trish, om at flytte sig, så pladsen ved siden af hende er ledig. Zayn starter med at præsentere sig selv, og fortæller at han er med i et band, kaldet One Direction. Efter en kort præsentation, beder Frk. Madsen ham om at sætte sig ned på en af de ledige pladser, og som altid råber Ashley, at der er massere plads ved siden af hende. Men det er som om, Zayn slet ikke ser hende. I stedet sætter han sig stille ned ved siden af mig, og smiler sødt. ”Godt så! Alison kan vise dig rundt på skolen, i frikvarteret. Så kan I også hente Zayns bøger på biblioteket, ikke også?” siger hun så, og begynder timen.

I frikvarteret viser jeg Zayn rundt på skolen. Han er nem at snakke med, og inden længe aftaler vi, at jeg skal komme med hjem til ham efter skole.

 

________________________________

2 år senere…

”ZAAAAAYN….. ZAAAYN FOR FANDEN..! KOM NU!!!” råber jeg, da jeg står i gangen. Det er sidste skoledag, og om mindre end 5 minutter, begynder inspektørens tale. ”Zaaayn…. Kom nu, vi kommer for sent!” råber jeg endnu engang, i håb om at han vil høre det denne gang. ”Ali, slap af, vi kommer ikke for sent. Vi tager bare bilen.” siger han roligt, i det han kommer luntende ned af trappen. ”Årrrh, hvis ikke det var fordi du var min bedste ven, og var brandhamrende lækker, så havde du været en død mand, Zayn Malik!” siger jeg til ham, inden jeg rækker ham hans jakke, og går ud af døren. Zayn og jeg, har været bedste venner siden den dag, han startede på skolen. Zayn fandt ret hurtigt ud af mine problemer derhjemme, og tilbød at jeg kunne flytte ind hos hans familie, og der har jeg boet lige siden.

”Kan du se hvad jeg sagde, vi kom ikke for sent” hvisker Zayn stille, i det vi sætter os bagerst i fællessalen. ”Nej, men kun fordi du kører som en fuld banan! Du kunne have dræbt os!” svarer jeg, og slår ham blidt på armen. Ihh den dreng nogen gange altså! Da talen er færdig, skal vi ud og have vores afgangsbeviser, ude på sportspladsen. Vi går alle i en stor klump, mod en smalle dør, og som forventet ender det i katastrofe. Efter en halv times tid er alle ude, og samlet på sportspladsen. Jeg kan se Zayns forældre og søstre lidt længere nede i stolerækkerne, og jeg vinker straks tilbage, da det går op for mig, at de vinker til os. Pludselig skubber Zayn til min arm, og fortæller mig at mit navn er blevet råbt op, og jeg rejser mig hurtigt, og går op mod scenen, for at få mit bevis. Jeg stiller mig hen til de andre i rækken, imens Zayn bliver kaldt op. Da alle er blevet kaldt op, og har fået deres bevis, samles vi med forældrene. ”Wow, hvor er jeg bare stolt af jer to!” siger Zayns mor, og kysser os begge på kinden. Vi snakker lidt, inden at hun tager imod vores roser, som vi har fået af de forskellige forældre og sådan. ”Nååh, men i skal videre. I ringer bare når I vil hjem, så kommer jeg” siger hun, og kysser os farvel. Zayn og jeg går hen mod bussen, som holder på parkeringspladsen. PARTY HERE WE COME! Det har altid været en tradition på vores skole, at eleverne spiser aftensmad sammen den dag, og fester, og fejre den sidste dag sammen, og selvfølgelig skal vi følge den tradition! Da alle elever er steget på bussen, kører den, og allerede dér starter festen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...