That's The Truth (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Alison, 16 år, har hele sit liv måtte kæmpe for at få opmærksomhed derhjemme, og med en far som er alkoholiker, har livet aldrig været nemt. Hendes mor fortrænger problemerne derhjemme ved at arbejde dag og nat, og er derfor aldrig hjemme. Alison bliver pga. hendes far, mobbet i skolen, og har ingen at støtte sig til, indtil den dag prinsen på den hvide hest dukker op. Men er han mon den rette til at hjælpe Alison til et bedre liv…?

9Likes
4Kommentarer
1119Visninger
AA

11. Tears from heaven....

Nu er der kun få timer, til vi skal hente Zayn, og spændingen i kroppen stiger. Zayn og jeg har ikke snakket sammen siden dagen før jeg blev ”syg”, og den dag, snakkede vi dårligt nok sammen. Tanken om at han har været mig utro, har i flere dage hærget mine tanker, og jeg har endnu ikke sovet mere end maks. 30 minutter af gangen. Tanker som Kunne han virkelig finde på at gøre sådan noget? Betyder jeg ikke mere end det for ham? Burde jeg stole på, at han aldrig ville gøre sådan noget? Måske jeg skulle finde et andet sted at bo, i stedet for at bo hos ham? Ville jeg kunne tilgive ham, hvis han virkelig havde gjort det? Var det min skyld? Uden at have lagt mærke til, hvad jeg havde lavet det sidste lange stykke tid, havde jeg åbenbart bevæget mig ud i bilen, taget mit headset i ørerne, og til lyden af ’Walk in the sun’ med McFly, kigger jeg ud af vinduet, og ser hvordan verdenen stille glider forbi. Et par regndråber rammer ruden, og inden længe, har himlen åbnet for sluserne, og regnen siler ned og rammer bilruden. Et stik af ensomhed, rammer mig, og aldrig før, har jeg følt mig så alene – på trods af at jeg sidder i en overfyldt bil. En tårer triller ned af min kind, og jeg tørrer den hurtigt væk med baghånden, og håber at ingen så det. Jeg lukker øjnene og lader musikken indtage min krop fuldstændig, og inden længe falder jeg i søvn…

2 timer senere…

”Ali…! Ali????” siger Zayns søster højlydt, og skubber og puffer til mig. Normalt ville jeg åbne øjnene, men aldrig før, har søvn føltes så fantastisk, og jeg ønsker ikke at miste denne følelse. ”ALISON FOR HELVED, SÅ VÅGN DOG OP, VI ER HER!” råber hun, og ryster hårdt på mig, til jeg endelig slår øjnene op. ”Okay, okay! Jeg er vågen!” siger jeg og gaber højlydt. Jeg stiger ud af bilen, og kigger mig omkring. Foran mig er en stor sandfarvet bygning. Det ligner mest af alt et kæmpe luksus-feriested. Ude foran bygningen står nogle palmer, og ”diskret” fører blikket hen mod en kæmpe hvælving. Vi går ind gennem hvælvingen, og ind i noget der ligner en gårdsplads, med et kæmpe springvand i midten. Jeg følger efter Tricia ind af en dør, og ind i en kæmpe bygning. På den anden side af døren, er et kæmpe rum, med hvad der mest af alt, ligner en opholdsstue – en meget stilren opholdsstue. På væggene hænger nogle billeder, og meget dyre malerier. Jeg er lige ved at tabe kæben, da jeg ser selveste Simon Cowell komme gående. Han går målrettet hen mod Trish og giver hende hånden, hvorefter han rækker hånden hen mod mig. Jeg tager i mod den og smiler, så fattet jeg nu engang kan. ”Zayn har gjort nogle virkelig store fremskridt her, og jeg er ikke i tvivl om at det nok skal blive godt. Han er for resten på sit værelse. Nummer 354 – det er lige nede af gangen, og 4. dør til ventre” siger Simon, og smiler så, inden han går videre. Vi går ned til Zayns værelse, og ganske rigtigt – der sidder han. Værelset er kæmpe stort, og der midt i værelset, på en kæmpe seng, sidder Zayn med din tegnemappe. ”Zaaynnn!” siger Trish højt, og nærmest løber hen til Zayn og omfavner ham. ”Hej mor!” siger han smilende ”… og Ali” tilføjer han så, inden han går væk fra sin mor, og hen imod mig. Han tager min hånd, men det føles ikke som det plejer. Jeg skubber tankerne væk, og sender ham så et lidt falskt smil, og håber på at han ikke fatter mistanke… Han trækker mig ind i et kram og mit hoved finder hurtigt dets sædvanlige plads ved hans skulder. ”Jeg har savnet dig…” mumler du stille ind i hans skulder, og et hæst grin forlader hans læber. Men intet svar.

Zayn tager sin taske på sengen, og vi går så ud på gangen, og ud mod bilen, hvor pigerne og Zayns far venter. På gangen møder vi en pige, jeg kender hende ikke, men jeg ved at hun er en af deltagerne i X-Factor. Først er min interesse for hende ikke særlig stor, lige indtil jeg ser måden hun kigger på Zayn på. Jeg kigger op på Zayn, og ser at han sender hende, det samme lumske og frække blik. Endnu engang indtager tankerne mit hoved, men denne gang var de kommet for at blive. Kunne det virkelig passe?!

Hele vejen hjem i bilen, foregik på samme måde, som turen herhen. Lige på nær sove-delen. Tankerne i mit hoved blev højere og højere for hvert minut der gik, og for hver gang tankerne blev højere, blev musikken i mit headset det samme. Hvordan kunne han gøre det?! Jeg troede at det vi havde sammen var ægte, hvad med ’promise-ringen’ og det løfte han havde givet? Hvad med halskæden? Var det alt sammen bare tomme ord? Skulle jeg slutte det mellem os, inden han gjorde det? Og burde jeg konfrontere ham med det først, eller bare gøre en ende på det hele mellem os? Tankerne hobede sig op, og min hjerne var nu fuldstændig ude af kontrol. For ikke at tale om mit hjerte, som hamrede af sted. Ikke blot af vrede, men af sorg. Jeg måtte væk! I det mindste bare i aften.

Hey Kat! Jeg kommer over til dig i aften. Har brug for at komme væk!
- Ali <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...