That's The Truth (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2013
  • Status: Igang
Alison, 16 år, har hele sit liv måtte kæmpe for at få opmærksomhed derhjemme, og med en far som er alkoholiker, har livet aldrig været nemt. Hendes mor fortrænger problemerne derhjemme ved at arbejde dag og nat, og er derfor aldrig hjemme. Alison bliver pga. hendes far, mobbet i skolen, og har ingen at støtte sig til, indtil den dag prinsen på den hvide hest dukker op. Men er han mon den rette til at hjælpe Alison til et bedre liv…?

9Likes
4Kommentarer
1048Visninger
AA

6. Stilhed før stormen...

Som tiden var gået, var jeg blevet mere og mere forvirret. Ikke nok med at jeg hele aftenen har, skulle sidde ved siden af Nicholas, men han havde siddet og nusset mit ben, og konstant kigget mig i øjnene. Da klokken nærmede sig 20:45 var han gået, og jeg vidste præcis hvad han skulle. Nu nærmede klokken sig 21:00 og jeg overvejede virkelig om jeg skulle gå ud.

Jeg rejser mig stille fra min stol, og skal lige til at gå, da Zayn spørger, hvor jeg skal hen.. ”Øhhm, bare lige ud og se mig i spejlet” siger jeg stille, og smiler, i håb om at han hopper på den. En snert af skyldfølelse indtager min krop, i det jeg vender mig om, og går ud mod parkeringspladsen. Skulle jeg virkelig gøre det her mod Zayn.. Kunne jeg virkelig gøre det mod ham? Det var nok i virkeligheden det sidste det kom mest an på, da Zayn jo selvfølgelig ikke ved hvad det her handler om. At jeg så småt, er ved at få følelser for ham, som jeg ikke burde få. Jeg ryster tankerne af mig, og fortsætter i hastigt tempo ud mod parkeringspladsen.

Da jeg kommer ud på parkeringspladsen, er der ingen. Ikke engang Nicholas. Jeg kan mærke den stikkende fornemmelse i min krop - skuffelse. Pludselig kan jeg høre nogen, og en skikkelse kommer frem fra bag containerne bagerst på parkeringspladsen – Nicholas. Som han kommer tættere på, hører jeg pludselig en ny lyd, men jeg ryster den af mig. Nu handler det kun om Nicholas og mig. Han er nu så tæt på at jeg kan se hans ansigt helt tydeligt i måneskinnets skær. ”Jeg vidste du ville komme…” siger han stille, og med en smule personlig tilfredsstillelse i stemmen. Nu stod vi helt op af hinanden og kiggede hinanden i øjnene. Der var noget forandret ved ham. Vores læber kom tættere og tættere på hinanden og er kun få millimeter for at mødes, da en dør bliver skubbet hårdt op, og en velkendt stemme skærer igennem luften. ”Ali, lad være! Du må ikke gøre det! Det er en fælde” råber han og kommer løbende hen til der hvor Nicholas og jeg står. Jeg kan hører et pigegrin fra bag containeren og straks går det op for mig at Zayn har ret. Grinet bag containeren tilhører nemlig Ashley. Alting sker i et splitsekund, og pludselig kan jeg mærke noget iskoldt, flydende stads løbe ned af mit hår og ned over min kjole. Det næste jeg husker er Zayn, der kaster sig over Nicholas og begynder at råbe af ham, imens en masse mennesker samledes rundt om os. ”Ali-skat, lad gå ind og få dig gjort noget ved det her” siger Emma roligt, og hentyder til mit hår, men jeg står bare der, som en statue – fuldstændig frosset.

Hun får til sidst trukket mig med ind på badeværelset, og får låst døren. ”Hvad skete der?” siger hun stille, og kigger dybt ind i mine øjne. Jeg kan mærke at tårerne presser sig på, og uden nogen form for modstand, lader jeg tårerne finde vej ned over mine kinder. Jeg glider ned langs muren, og lander til sidst på gulvet, hvor tårerne for alvor får frit løb. Magtesløs, fortæller jeg Emma om hvordan han hele aftenen havde været så sød, og om hvordan alt havde været så perfekt. Pludselig banker det på døren og Emma går hen for at se hvem det er. Hun åbner langsomt døren, og ind træder Zayn. Hans skjorte er helt ødelagt og beskidt, og han bløder lidt ud af mundvigen. Han skynder sig hen til mig, da han ser at jeg sidder på gulvet, og sætter sig straks på hug foran mig. ”Hvordan har du det?” spørger han stille, og kigger dybt ind i mine øjne. Jeg ryster på hovedet, og endnu engang strømmer tårerne ned af mine kinder igen. I en hurtig men elegant bevægelse, kommer Zayn på benene og får løftet mig op i hans arme. ”Jeg tror det er bedst hvis vi får dig hjem” siger han, hvorefter han kigger hen på Emma, som nikker og åbner døren så vi kan komme ud. Vi er dårligt nået ud på vejen, før der holder en taxa og Zayn sætter mig stille ind, inden han selv stiger ind i den anden side. Der er stilhed i taxaen hele vejen hjem, og først da vi endelig sidder på Zayns værelse, bliver stilheden brudt.

”Ali?” siger han forsigtigt, og kigger på mig med så stor en sorg og bekymring i øjnene. ”Hvad skete der lige derude?” Jeg ved at jeg ikke kan slippe uden om. Jeg vil under alle omstændigheder ende med at fortælle ham det i sidste ende, så hvorfor ikke bare nu? ”Jeg… Jeg skulle ud og snakke med Nicholas…” fortæller jeg stille mens jeg fastholder mit blik, der peger uskyldigt ned mod gulvet ”HVAD I ALVERDEN VIL DU SNAKKE MED HAM OM, DU KAN JO IKKE FORDRAGE HAM!?” små-råber Zayn, og jeg kan tydeligt se at han er lidt oprevet. Hvorfor mon han opfører sig sådan? Hmm… ”HVAD KOMMER DET EGENTLIG DIG VED?! JEG KAN VEL FOR HELVED SNAKKE MED HVEM JEG VIL!” råber jeg surt, og skal lige til at storme ud af værelset da en lille skrøbelig stemme, bedre kendt som Zayns, bryder den sure stemning der ligger i rummet ”…Fordi jeg elsker dig” og med et ligger hans sukkersøde læber på mine, og starter en eksplosion af varme, sommerfugle og fyrværkeri i maven på mig. Han elsker mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...