Rock me ~ {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2013
  • Status: Igang
"Do you remember summer 09? Wanna go back there every night - just can't lie, it was the best time of my life"

Christy er en pige på nu 18 år, som altid har elsket musikverdenen. I år 2009 var hun på en slags "sommerlejr" for unge, musikglade mennesker. Dette var året forinden Harry Styles kom med i x factor, mødte de andre drenge og dannede bandet One Direction. På lejren mødte Christy og Harry hinanden, og det var de bedste dage i Christys liv. Harry og Christy havde virkelig noget sammen - de var ikke sådan officielt kærester.
Efter lejren tog de hjem, til hver deres del af England. Ikke længe efter flyttede Christy, og de mistede al kontakten med hinanden. Lige siden har de ikke haft kontakt, lige siden nu. Hun ved egentligt godt at Harry er med i bandet, men på en ubeskrivelig måde er hun vred på ham. Vred fordi at han ikke fandt hende. Lige indtil hun hører sangen "Rock me", og hun ved straks at sangteksten er om hende - mon han virkelig husker hende?

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR!

18Likes
13Kommentarer
1011Visninger

1. Prolog

Jeg steg ud af bussen, og kiggede mig omkring i det øde landskab. Jeg kunne ikke se andet end en lang grusvej, som jeg ikke kunne se en ende på, og så træer til alle sider. Jeg var langt ude i ingenting, og dette måtte være en nederen start på en sommerlejr - men det blev det modsatte. Det blev de bedste dage i mit liv.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Mig og nogle andre piger skulle sove i telt sammen, og de var gået ned i kiosken for at købe is til os. Egentlig ret smart tænkt af dem, for så kunne jeg jo knokle med at sætte telt op imens. Det var der jeg hørte den fantastiske sangstemme. I et smart telt ikke så langt fra vores telt, var der en drenge-stemme, der var i færd med at synge og spille guitar. Jeg gav slip på den eneste stang, der holdt teltet oppe, og det gav et rabalder, da det store telt-lagen væltede ned over mig. Et kort sekund kunne jeg ikke se noget, men så prøvede jeg at rode mig fri. Klodsede mig. Pludselig hørte jeg skridt, og lå helt stille. Jeg håbede inderligt at personen havde glemt sit kamera, for jeg ville ikke have at alle på lejren vidste det her. Så blev teltet trukket af mig, og jeg var kun 20 centimeter fra de flotteste øjne, jeg i mit liv havde set. Grønne øjne, og jeg lagde også mærke til det brune, krøllede hår. Først nu lagde jeg mærke til, at musikken var stoppet. Drengen gav mig hånden for ligesom at hjælpe mig op. Jeg tog i mod hånden, og begyndte at rødme. Det var det pinligste, jeg i mit liv havde oplevet. Mine øjne flakkede kort rundt. "Hej, jeg hedder Harry... Eh... Har du brug for hjælp?" sagde han, og jeg tænkte på hvor flot en britisk accent han havde. Jeg snakkede jo også britisk, men der var noget bemærkelsesværdigt over hans stemme og hans udstråling. "Øh... Altså... Hvis du gider, så kunne jeg godt mangle en hjælpende hånd" sagde jeg, og det var det første jeg sagde. Han gik hen til teltet. "Var det dig der sang og spillede?" spurgte jeg, og jeg kunne se han rødmede, derefter nikkede han kort. Jeg smilede over hele ansigtet. 

Den sommer var vi sammen hele lejren igennem. Vi lærte hinanden at kende, og han var ligesom den eneste jeg kunne være mig selv med. Vi havde helt klart noget sammen, og det var alle klar over. Vi var ikke sådan rigtigt kærester, men jeg var sikker på, at det var tæt på. Da vi var taget hjem, havde vi aftalt at han skulle skrive til mig. Jeg ventede en måned, så skulle jeg flytte. Vi mistede al kontakt, og næste gang jeg så ham, blev  det i fjernsynet.

~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg var vred på ham. Det er svært at beskrive, og det lyder latterligt, men det var det altså ikke. Han havde helt sikkert droppet mig, siden han ikke kontaktede mig. Men jeg kom over ham. Lige indtil jeg så ham i fjernsynet 1 år efter. I X factor. Han var kønnere end aldrig før. Men han stillede op alene. Alle havde sagt på lejren, at vi burde stille op sammen, og vinde det hele. Jeg troede egentligt ikke rigtigt på det, for jeg syntes at det var et latterligt program. Han kom sammen med 4 andre lækre fyre, og sammen dannede de One Direction. Kom på en 3. plads, men blev verdenskendt. Jeg var endnu mere vred på ham, men alligevel stemmede jeg på ham - på dem - fra alle de telefoner jeg kunne finde i huset. Jeg var faktisk tæt på at glemme ham. Men tilfældigvis hørte jeg denne her sang i radioen. Rock me. Jeg skulle til at skifte kanal (ja, jeg prøvede jo at glemme ham), men så hørte jeg teksten. Sangen startede med Harrys stemme, det kunne jeg genkende. Og så teksten jo. Det var helt klart den sommer. Suk. Det var virkelig det romantiske, jeg i mit liv havde oplevet. Så romantisk og så latterligt at jeg tudbrølede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...