Engle tager aldrig fejl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 9 apr. 2013
  • Status: Færdig
Da Sam først møder Mira, virker hun reserveret og uinteresseret, selvom han normalt kan få, hvem han ønsker. Inden længe har han dog alligevel vundet hendes hjerte, men han ved, at hun ligeså har magten over hans. Derfor kan han heller ikke tilgive sig selv for det, da han, syv måneder efter deres første møde, taber det hele på gulvet den lune aprilnat og svigter dem begge. | En historie om hvordan ung kærlighed spirer og udvikler sig til noget meget mere rent og ægte, end nogen kunne have forestillet sig.

16Likes
38Kommentarer
1151Visninger
AA

6. ~ Trettende januar 2012

Jeg lod tankerne fare vidt omkring, mens jeg ensomt gik hen ad fortorvet under den overskyede himmel. Selvom det var åndssvagt, så virkede det, som om jeg var helt alene i verden, nu hvor Mira var på ferie. Hendes mor havde taget hende og hendes bror med til syden i en uge. Mira havde sagt, at det var for at gøre det med affæren godt igen. Jeg spurgte, om ikke hun ville blive hjemme. Hun kunne bo hos mig, hvis hun ville. Men hun ville gerne af sted og forsone sig ordentligt med sin mor. De havde skændtes meget siden skilsmissen. Desuden sagde hun, at jeg havde hjulpet hende til at bearbejde det. Jeg havde hjulpet hende igennem det. Hun var virkelig glad for, at jeg ikke svigtede, da hun havde brug for mig.

En due lettede fra fortorvet, da jeg rundede et hjørne og var ved at træde på den, men jeg ænsede det næsten ikke. I stedet tænkte jeg på Mira og alle de gode ting og minder med hende.

Vi havde holdt juleaften hver for sig, men vi havde været sammen nytårsaften. Jeg ville have taget hende med i skoven og sove i telt, kun os to, men det fortalte jeg hende ikke. Jeg ville ikke presse hende til at sove sammen med mig, for det kunne virke, som om jeg havde nogle forkerte intentioner.

I stedet tog vi til en stor, lam fest, som en eller anden Niels' var vært for. Han gik i klassen og snakkede ikke særlig meget med nogen af os, men festen var sådan en, hvor alle bare kan komme og invitere en milliard gæster. I hvert fald overtalte jeg Mira til at tage med, selvom hun egentlig ikke havde lyst. 

Da jeg så hende komme ud af sin fordør, hvor jeg hentede hende - min mor kørte bilen, så det var ikke helt så romantisk, som det kunne have været - vidste jeg bare, at aftenen ville blive fantastisk. Hun havde håret i en knold igen, og hun havde taget en lille smule naturligt make-up på. Det var ikke noget, hun gik med normalt, og hun behøvede det heller ikke. Det mest fantastiske var dog kjolen. Den var grøn og faldt let og fint omkring hendes krop, og med sin lille yndefulde skikkelse lignede hun nærmest en fe.

"Klar til dit livs aften, frøken Mira?" spurgte jeg og forsøgte at lyde som en gentlemand, da jeg galant åbnede døren til bagsædet for hende. Hun fnes, og jeg satte mig ind ved siden af hende.

Snart var vi fremmede ved festen, hvor bassen dunkede, og alle var fulde. Mira drak ikke, og jeg drak kun en smule, så da nedtællingen startede, var vi begge helt ædru og faldt derfor ikke alle mulige steder hen, da vi hoppede ned fra sofaen sammen med de andre.

Vi kyssede og omfavnede hinanden, og så blev vores kys mere intenst. Vi bevægede os gennem stuen og ud i gangen uden at løsrive læberne fra hinanden. Vi fortsatte helt ind på et soveværelse -jeg gav helvede i hvis værelse, det var - hvor vi endte med at sidde på sengen.

Lidenskabeligt bevægede jeg min mund i usynlige mønstre over Miras hals og op til hendes mund igen. Alle vores andre kys havde været blide og forsigtige, men dette var passioneret og lidenskabeligt. Hun lagde sine arme om min nakke, og jeg holdt om hendes talje. Vi lavede egentlig ikke andet end at kysse, og hun var ligeså lidenskabelig som mig, så jeg anede ikke, at vi var gået for vidt, før hun brat skubbede mig bagud, rystede på hovedet og så væk. Jeg aede hende over håret og ned af kinden. Så lænede jeg mig mod hende og kyssede hende på kinden, hvor min finger havde strøget over hendes rene hud, og trak mig væk igen. Hun smilede undskyldende, men jeg kunne se, at hun var glad.

"Så har du nogen nytårsfortsæt i år?" spurgte jeg dæmpet. Det var det første nogen af os havde sagt, siden klokken slog midnat.

"Kun ét." svarede hun og holdt en enkelt finger op foran sig. Jeg tog hånden og lagde den i hendes skød, mens jeg lod min tommelfinger køre blidt hen over hendes håndryg.

"Hvilket?"

"At vi skal være sammen hver eneste dag hele året."

 

Det var virkelig en fantastisk aften. Jeg anede bare ikke, hvor meget jeg senere ville komme til at bryde det løfte, som jeg afgav, da jeg åndeløst hviskede: "Det lover jeg."

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...