Cat Lady

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2013
  • Status: Igang
Jeg har altid følt mig svigtet. Min far og min mor ville ikke have mig, mine venner- jeg har aldrig haft venner. Jeg har altid været udenfor. På børnehjemmet stod jeg i regnen som straf for ting jeg ikke havde gjort, jeg blev efterladt udenfor dørtrinnet af mine forældre. Men hvad har jeg gjort? De eneste jeg kan stole på, er mine katte. De katte, jeg snart svigter.

2Likes
0Kommentarer
362Visninger
AA

1. Den underlig dame på tredje sal.

Jeg har altid følt mig svigtet. Min far og min mor ville ikke have mig, mine venner- jeg har aldrig haft venner. Jeg har altid været udenfor. På børnehjemmet stod jeg i regnen som straf for ting jeg ikke havde gjort, jeg blev efterladt udenfor dørtrinnet af mine forældre. Men hvad har jeg gjort? De eneste jeg kan stole på, er mine katte. De katte, jeg snart svigter.

Mit navn er Barbara Alexander. På tredje sal bor jeg, i en 2 værelses lejlighed sammen med mine 2 katte, Molly og Mally. Det er nogle forfærdelige navne, og jeg har ikke valgt at kalde dem sådan. Jeg fandt dem i en kasse ude på gaden ligesom mig, svigtet. Derfor blev de også nødt til at beholde deres forfærdelige navne, ligesom mig

Molly er en rødbrun kat, og meget legesyg. Jeg ville gerne lege med hende, men jeg er for gammel og for træt. Selvom hun har en bold at lege med, er det ikke altid nok.

Mally er sort, bortset fra nogle hvide pletter på ryggen, og en enkel lige over næsen. Jeg ville gerne have kaldt den for Domino, men desværre reagerer den kun på Mally.  Jeg aner ikke hvilket køn det er, men går ud fra det er en hun. Mally er roligere end Molly, og kan godt lide at ligge i sofaen. Det er en grim gammel sofa jeg arvede fra min mor. Grim, grøn og mølædt, men jeg har ikke råd til en ny sofa og hvorfor skulle jeg købe en? Her er kun mig, mig og mine katte.

Engang havde jeg en anden kat, ved navn Teacup. Grunden er at han elskede te. Specielt jordbær-te, men desværre døde han da han prøvede at fange en fugl i vindueskarmen. Han faldt ud af vinduet . Teacup var kulsort, med et par meget gule øjne. Jeg elskede ham, og han elskede mig. Min eneste ven hvis man kan sige det sådan. Ham fik jeg som en "Velkommen til"- gave af min nabo. En ung mand omkring tyverne, der blev ved med at irritere mig. Jeg er glad for at han flyttede.

Jeg lyder sikkert som en sur gammel dame, og det er jeg måske også, men jeg er ældre og derfor klogere. Derfor ved jeg at lige meget hvad du gør så svigter folk dig. Du kunne lige så godt stille dig ind foran en vred tyr og tro den ikke ville gøre dig noget fordi du er vegetar.

 

***

 

Jeg sad i min stue da det hele begyndte. En munter banken hørtes på døren, og vrissende rejste jeg mig op. Hvem var det der forstyrrede mig? Da jeg åbnede døren kom jeg med et suk. Det var postbudet, selvfølgelig.

,,Jeg vil ikke have dine reklamer! Forsvind!" Jeg stirrede vredt på ham, men han lo bare. Typisk.

,,Jeg kommer ikke med reklamer! Jeg kommer med en pakke fra apoteket. Du skal tage denne medicin en gang om ugen, lægens ordre." Jeg så mistænksomt på ham. Jeg havde da også snakket med min lægen for lidt siden, ang. min gigt. Jeg rev den ud af  postbudets hånd og lukkede døren.

,,Hav en god dag frue!" Hørte jeg ham råbe gennem døren. Jeg fnyste, troede han ikke jeg vidste hvad folk sagde om mig? "Den underlige Dame på tredje sal" Hørte jeg engang et par damer i supermarkedet sige. ,, Hende inde i nummer 14". 

Jeg gik væk fra døren og satte mig endnu engang i sofaen så støvet stod op om mig. Mally hostede og hoppede ned. Den stirrede med sine grønne øjne bebrejdende på mig. Jeg så væk og stirrede på medicinen, der så ud til at være en form for piller. Så kom smerten igen. Den startede lidt over mit højre knæ og sluttede lige over hoften. Jeg måtte vel hellere tage den nu. Jeg så på kalenderen, det var mandag i dag. Så så jeg over kalenderen hvor hang. 20:05? Jeg måtte vel hellere få noget at spise. Jeg smurte mig noget rugbrød og satte mig ind i stuen for at spise det. Da jeg havde spist færdig mærkede jeg endnu en gang smerten. Jeg lagde mig til rette i sofaen, og faldt i søvn.

 

Men smerten var der stadig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...