What are words (pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2014
  • Status: Igang
Emily Jones har gennem hele sit lange liv levet i skyggen af sin storesøster, Sarah. Emily har aldrig følt at hun passede ind med de fine mennesker og de flotte kjoler som hendesomgås med, da de selv er en rig godsejer familie. Hun vil hellere hænge ud med vennerne, tage i byen og bare nyde livet som alle andre teenagere. Men hvem skulle have troet at en almindelig fest ville ende med at ændre så meget af Emilys liv? Og er Emily overhoved klar over hvad denne ændring vil betyde for hende?

16Likes
18Kommentarer
1325Visninger
AA

10. Waiting

”Var det hyggeligt i går?” Sarah holdt blikket fast på den bolle, hun var ved at komme pålægschokolade på, men jeg var ikke i tvivl om, at spørgsmålet var til mig, eftersom hun havde været sammen med vores forældre hele dagen.

”Tja, fint nok,” svarede jeg tøvende, mens jeg undrede mig over spørgsmålet.

Jeg lagde mærke til at far havde løftet hovedet fra morgenavisen, og mor sad nu også og kiggede på mig, mens hun tyggede på sin yoghurt-müsli blanding.

”Hvad foregår der?” spurgte jeg nervøst. Sarah kiggede på mig, og jeg kunne ikke tyde hendes blik.

”Hvorfor har du ikke fortalt, at du ’hænger ud’ med ONE DIRECTION?” hun begyndte at fnise, mens jeg bare sad og gloede dumt på dem alle sammen.

”Det gør jeg da ikke?”

Min første tanke var at benægte, selvom jeg vidste at med mine evner til at lyve, ville den ikke holde længe.

”Hold nu op, vi så jer sammen i går,” Sarah havde et kæmpe smil på læben, som jeg ikke vidste hvad skyldtes.

Så os sammen? Åh gud, hvad havde de mon set? Jeg sukkede dybt indvendig, mens jeg holdt blikket rettet mod bordet.

”Hm,” var det eneste, der kom ud af min mund, mens jeg ventede på en reaktion fra enten mor eller far, men det virkede som om den ikke ville komme.

”Hvornår skal i mødes igen?” spurgte Sarah nysgerrigt, selvom jeg egentlig havde regnet med at hun ville blive sur, over at jeg havde holdt hemmeligt, at jeg var blevet ’venner’ med hendes idoler. Men det virkede som om hun havde det fint med det, nærmest glad, og det lettede mig da en smule.

Jeg trak langsomt på skuldrene, da vi stadig ikke havde fået aftalt noget, men det virkede ikke som om, hun ville godtage det som et svar.

”Find ud af det,” sagde hun ivrigt, og slog ud med armene.

”Hvorfor?” jeg kunne ikke skjule min undring i stemmen. Hvorfor var det så vigtigt for hende at vide det?

”Jeg vil da med!” sagde hun som om jeg var idiot, hvilket jeg også følte mig lidt som, da jeg sad med store øjne og åben mund, og stirrede dumt på hende.

Det kunne hun godt glemme.

Jeg forstår da at hun vil møde dem, men seriøst? Hvis jeg skulle til at betragte dem som mine venner, skulle jeg altså ikke have min søster rendende, lige meget hvor tæt jeg var med hende.

”No way.”

”Emily,” nærmest sukkede min mor, og kiggede på mig som for at sige ’tag lige en slapper’. ”Du kan da ikke bare bestemme, om Sarah må være venner med dem eller ej. Det glæder mig at du har fået nogle ordentlige venner, de virker i hvert fald som nogle gode drenge, men du kan ikke bare tro du ejer dem.”

Jeg rullede med øjnene samtidig med et højlydt suk forlod mine læber. Ejer dem? Ja, klart…

Og hvad betød det lige med ’ordentligt venner’? Mine venner var da ordentlige.

”Kom nuu,” bad Sarah med hundeøjne, som hun vidste jeg ikke kunne stå for. Nok var hun den ældste, men hun kunne seriøst lave de mest nuttede børne ansigter, som man ikke kunne sige nej til.

”Jamen,” min mors blik afbrød mig, før jeg nåede at sige mere, og endnu en gang sukkede jeg. Jeg vidste, at jeg ikke ville vinde den her diskussion.

”Fint,” sagde jeg irriteret, og rejste mig op med min tallerken i hånden.

”Tak tak tak tak tak!!!” skreg Sarah og gav mig et stort kram bag fra, mens jeg var på vej ud mod køkkenet, hvilket fik mig til at smile. Hun opførte sig som en fem-årig lille pige, men alligevel fik hun sin vilje, og man kunne ikke være sur på hende.

 

***

 

Jeg sad og kiggede på min telefon, lidt usikker over hvordan jeg skulle spørge om min søster kunne komme med, uden at virke for anmassende. De måtte have rigeligt med fans omkring dem, så at skule hænge ud med en af de største, måtte virkelig være anstrengende. I det mindste havde jeg fået Sarah til at love, at hvis hun fik lov, skulle hun opføre sig normalt og nede på jorden, for det ikke blev for meget for dem.

Jeg fandt Liam i kontakter og trykkede på ’kald op’ knappen. Han måtte vel være den nemmeste at snakke med om det her. Den nåede kun at ringe få gange, før jeg kunne høre en stemme i den anden ende.

”Hallo?” stemmen var hæs som om ejeren af den lige var vågnet, men den var alligevel ikke til at tage fejl af. Jeg bed mig selv i læben, velvidende om at det ikke var Liam, jeg havde fået fat på.

”Zayn?” spurgte jeg usikkert, selvom jeg ikke var i tvivl, og jeg kunne allerede mærke hårende rejse sig på mine arme.

”Jep, hvem der?” spurgte han træt og gabte højlydt ind i røret. Jeg kunne ikke holde et lille fnis inde, men tog mig hurtigt sammen og svarede.

”Det Emily.”

”Emily?” han lød overrasket, og pludselig mere frisk. ”Hvad så?”

Jeg bed mig selv i læben. Hvorfor skulle han lyde så pokkers sexet om morgnen. Alle andre lød som en blanding af muldyr og frøer, men Zayn formåede at lyde så sexet og tiltrækkende, selv på dette tidspunkt af døgnet. En smule misundelig var man vel.

”Du ved min søster, ikk-ogs?” jeg lød nok virkelig usikker, men det var jo sådan set også det, jeg var. Især fordi jeg havde regnet med at snakke med Liam, og nu havde jeg fået fat på Zayn.

”Mhm.”

”Altså hende og mine forældre var i byen i går… og så så de åbenbart os sammen -” jeg var virkelig i tvivl, om hvordan jeg skulle fortsætte, men jeg vidste at jeg var nødt til at spørge nu. ”- og så ville hun gerne møde jer igen.”

Jeg tøvede og ventede på at han skulle sige noget, men han forblev bare helt stille. Et øjeblik troede jeg, at han havde lagt på, men så rømmede han sig kort, inden han endelig sagde noget.

”Altså sammen med dig?” Hans spørgsmål forvirrede mig en smule, og jeg var sikker på, at jeg måtte se ret dum ud lige nu, men det kunne han da heldigvis ikke se gennem telefonen.

”Tja, altså det var planen?” min mave vred sig af ubehag over situationen.

”Okay.” Det føltes som om, en tung sten blev fjernet fra min mave, og lettelsen skyllede ind over mig. ”– Hvornår?”

Jeg trak på skuldrende som refleks på et spørgsmål, jeg ikke kendte svaret på, inden det gik op for mig, at han ikke kunne se det.

”Øh det ved jeg ikke,” sagde jeg hurtigt, og bandede indvendigt over mig selv. Seriøst, hvor dum kan man være?

Thank god, for at jeg var født lyshåret, for det var da min eneste undskyldning, for at være så dum.

”Ses vi for resten ikke i morgen, til fødselsdagen?” hans stemme bragte mig tilbage til virkeligheden.

”Fødselsdagen? Hvilk- Nårh-” pludselig kom jeg i tanke om hvad min mor og far havde snakket om til morgenmaden, og endnu en gang bandede jeg indvendig over min egen dumhed. ”-Jo… Jo det gør vi vel.”

Englands prinsesse, Amelia, havde 18-års fødselsdag imorgen, som en masse kendte og fine mennesker skulle med til. …Altså blandt andet One Direction, som vidst nok også skulle spille et par numre, og sådan nogle folk som mine forældre, bare fordi de var rige.

Skønt.

Or not.

Jeg havde snakket med hende et par gange, og jeg brød mig virkelig ikke om hende.

”Fint, så ses vi jo der,” jeg kunne høre smilet i hans stemme, hvilket af en eller anden grund fik mig til at smile som en sindssyg, og jeg var sikker på, at hvis nogen kom ind nu, ville de tro jeg var komplet idiot.

”Jep, vi ses,” sagde jeg, stadig med smilet helt oppe ved ørene. Jeg kunne simpelthen bare ikke stoppe det, selvom jeg ikke vidste hvorfor.

 

Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle bruge resten af dagen på. Der var helt gråt udenfor, og det havde regnet hele morgenen, så det var ikke lige frem vejr til at mødes med vennerne, eller bare i det hele taget være udenfor, selvom det nu var det, jeg havde mest lyst til lige nu.

Jeg fandt min computer frem, og kiggede igennem tons vis af film på viaplay. Der måtte vel være noget spændene? Da jeg havde kørt igennem halvdelen af filmene, fandt jeg endelig en, der fangede min opmærksomhed.

Herbie – fulled loaded.

Det var tusind år siden, jeg sidst havde set den. Mon ikke den kunne gå?

Jeg gik nedenunder for at lave en kop te, da noget vibrerede i min baglomme. Jeg tog min mobil frem, og tjekkede beskeden.

Fra Zayn;

”Hey!”

Jeg stod et øjeblik og bare gloede på beskeden. Hvorfor fanden skrev han til mig? Han havde virkelig ændret sig de sidste par dage, og jeg var virkelig nysgerrig om, hvad det var med ham, men jeg havde stadig ikke helt vænnet mig til tanken om, at han ville være venner med mig. Eller at jeg ville være venner med ham for den sags skyld. Normalt ville jeg have undgået ham, men der var noget ved ham, som ikke kunne forklares.

Jeg mener WHY?

Vi er så forskellige på så mange måder.

Jeg overvejede et øjeblik, om det var forkert nummer, men endte med den konklusion, at han nok bare havde en ligeså nederen dag som mig. – Så hvorfor ikke dele den?

”Hey Zayn!”

Jeg tøvede et kort sekund før jeg trykkede ’send’, men nu var det for sent at lave om på.

En ny besked tikkede ind, mens jeg rakte mig efter teen, som, af en eller anden idiotisk grund, altid stod på øverste hylde.

”Hvad så?”

”Gør klar til film, - nederen vejr du ved… dig? :)”

Mine fingre gled hurtigt over tastaturet på min gamle nokia, og hurtigt havde jeg fået sendt en ny besked af sted, samtidig med en varm følelse bredte sig i min krop.

Jeg havde sat mig ned på en stol, og ventede på at teen skulle trække, da Sarah pludselig kom ud i køkkenet, og gav mig et hjerte anfald.

”Hvad laver du?”

Hendes lyse og lidt for glade stemme lød lige bag mig, og fik mig til at hoppe en halv meter op i luften, hvilket resulterede i at stolen væltede bagover, og jeg lå på gulvet med Sarah stående over mig, som var halvdød af grin.

”Meget morsomt,” mumlede jeg, mens jeg tog mig til hovedet, som havde fået et hårdt slag, af at ramme gulvet.

”Er du okay?” klemte hun ud mellem hendes grine anfald, hvilket bare viste hvor meget hun interesserede sig for, om jeg var okay eller ej. Nada.

Jeg sendte hende et surt ansigt, hvilket gjorde hendes krampende latter, om muligt, endnu værre.

Jeg rejste mig langsomt fra stolen, som nu lå på gulvet, og rejste den op med den ene hånd, mens den anden støttede mit hoved, som dunkede som en sindssyg.

”Ej seriøst, er du okay?” Sarahs grin var falmet en smule, og hun lød nu mere alvorlig i stemmen.

”Ja ja, det fint,” sagde jeg med et lille smil, da jeg aldrig rigtig havde været typen der græd, når jeg havde slået mig.

Jeg smed te brevet ud, og tog koppen med i hånden, for at gå op på mit værelse.

”For resten -” jeg stoppede op i døren, og vendte mig mod Sarah, ”- drengene kommer til festen i morgen.”

”Amelias fødselsdagsfest?” hendes øjne lyste af glæde, og fik mig til at grine kort, inden jeg nikkede.

”Årh feeedt!”

Den fem-årige Sarah var nu tilbage.

Tja, hvad kan jeg sige?

Jeg gik ovenpå igen, og lagde mig til rette i sengen, da jeg kom i tanke om Zayn. Jeg fandt min mobil frem, og fandt ud af at han havde skrevet, for snart fem minutter siden.

”Lyder godt haha. Er til photo-shoot. – jeg misunder dig virkelig ;)”

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Denne her Zayn var så langt fra ham, jeg mødte til den første fest.

”Det burde du nu ikke. Jeg er lige faldet ned fra en stol, og har slået hovedet…”

Jeg trak min dyne godt op omkring mig, og startede filmen. Kort efter vibrerede min mobil.

”Nurh skal jeg komme og puste? <3”

En ukontrollabel latter forlod mine læber, ved synet af hans ord.

Haha sødt.

Vent.

Et hjerte?

Jeg stirrede på den lille skærm i min hånd, samtidig med min latter holdt op, og i stedet kunne jeg mærke farven i mine kinder ændre sig, til en rødlig nuance.

”Narh det går nok. Du er jo busy med karrieren ;)”

 

***

 

Jeg havde slet ikke bemærket filmen, før rulleteksterne pludselig kørte forbi, og jeg kiggede på det lille digitalur i hjørnet af min mobilskærm. Havde jeg virkelig skrevet med Zayn i over halvanden time?

Vi havde virkelig haft nogle sjove samtaler ind i mellem, og det var nok derfor, jeg slet ikke havde bemærket, at tiden var fløjet af sted.

Jeg havde stadig hovedpine, og havde også været nede og hente noget is med et viskestykke rundt om, til at køle mit hoved af, men det havde ikke virket. Mine øjenlåg var også blevet ret tunge efterhånden, men jeg havde hygget mig for meget med samtalen med Zayn, til at jeg ville lade mig selv sove.

Vi havde lært en del om hinanden i dag. Vi havde på skift spurgt om en masse ting, som kunne være alt mellem himmel og jord, men der var stadig et par spørgsmål om ham, som nagede mig lidt.

Hvorfor startede han med at skræmme mig på den måde? Hvorfor var han ikke bare sig selv? Var det fordi han var bange for at åbne sig op? Hvorfor skulle han så overhoved begynde at snakke til mig i første omgang?

Jeg sad et øjeblik og overvejede mit næste spørgsmål til ham, da mine fingre nærmest overtog styringen selv.

”Du har ændret dig?”

Før jeg kunne nå at tænke over det, havde min finger trykket ’send’, og jeg følte mig allerede dum, og ærlig talt også bekymret. Jeg var ikke sikker på, at jeg overhoved ville kunne lide svaret.

”Ja.”

Svaret kom hurtigt og præcist, men det var ligesom ikke lige det, jeg var ude efter.

”Hvorfor?”

Jeg havde knapt nok nået at sende beskeden, før jeg pludselig fik det virkelig dårlig, og måtte spurte ud mod toilettet, for at komme af med… visse ting.

Min mave lavede krampe-agtige bevægelser, mens jeg sad med hovedet ned over toilettet.

Og det var ikke lækre ting der kom op, hvis i vil vide det.

Okay det ville i nok ikke, men nu kom det altså alligevel.

Da jeg omsider følte mig nogenlunde fisk igen, rejste jeg mig forsigtig op, og greb ud efter min tandbørste og tandpasta, så jeg kunne få den grimme smag væk.

Min hovedpine var kun blevet værre, men alligevel følte jeg mig en smule mere frisk.

Jeg spyttede ud, og slentrede tilbage til sengen, hvor min mobil lå.

Ingen besked fra Zayn.

Mit hjerte sank en smule, ved tanken om at jeg havde skræmt ham væk, men på den anden side, havde han vel ikke regnet med at kunne slippe udenom en forklaring, havde han?

Jeg lagde mig ned i sengen med et suk, og gloede på uret som blev ved med at gå, uden der kom nogle nye beskeder fra Zayn. Jeg følte mig utroligt dum, af at ligge der og vente på en besked som tydeligvis ikke kom, så jeg tendte fjernsynet. Der lå jeg så og stenede, indtil jeg til sidst ikke kunne holde mine øjne åbne mere, og faldt i søvn.

 

 

Zayns P.O.V.

”Hvad sker der Zayn? Du har siddet stenet til den mobil, hvert sekund du fik tid. Hvem skriver du med?”

Jeg kiggede op, og så Harrys grønne øjne, kigge ned på mine med et underligt udtryk.

”Ikke nogen,” mumlede jeg, og rettede igen blikket mod mobilen, hvor jeg ventede på at Emily skulle komme med et nyt spørgsmål.

”Emily??”

Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at han var gået om på den anden side af mig for at læse det, men jeg skyndte mig at rykke mobilen ind til mig. Jeg vidste egentlig ikke helt, hvorfor det betød så meget, om han så det eller ej, men det havde nok noget at gøre, med de samtaler vi havde haft.

Harry sendte mig et skævt smil, mens han nikkede selvsikkert.

”Godt scoret du.”

Jeg kunne ikke lade være med at smile over hans kommentar, men pludselig så han mere alvorlig ud.

”Men seriøst Zayn. Hvis det bare er for at bruge hende, så find en anden. Det fortjener hun simpelthen ikke.”

Hans øjne hvilede på mine i et stykke tid, før han vendte sig om og gik tilbage mod de andre drenge, og i samme øjeblik lyste skærmen om.

”Du har ændret dig?”

Min mave frøs til is, ved synet af beskeden jeg lige havde modtaget. Det var ufatteligt så hurtigt mit humør var skiftet, fra helt oven på, til helt nede hvor jeg ikke kunne bunde.

Harry havde ret. Jeg kunne ikke bruge hende på den måde, og jeg vidste, at jeg var ved at falde for hende.

”Ja.”

Jeg vidste, at det ikke var et tilstrækkeligt svar, men det var det eneste, jeg kunne diske op med lige nu.

”Hvorfor?”

Jeg sank den klump, der havde dannet sig i min hals, og overvejede nøje hvad jeg skulle svare.

Jeg kunne ikke fortælle hende sandheden, men jeg kunne heller ikke blive ved med at lyve overfor mig selv, eller overfor hende. Jeg var stille og roligt begyndt at glemme hvordan mit forhold til piger havde været, og hvordan det også havde været planen med Emily, men nu da både Harry og Emily skulle minde mig om det, følte jeg mig pludselig helt forkert.

Jeg kunne ikke forklare mig ud af det her på en ordentlig måde, og jeg vidste at Emily aldrig ville forstå mig.

Ingen ville.

Derfor var jeg nødt til at stoppe kontakten til hende.

Jeg ville ikke kunne holde det meget mere, hvis jeg stadig skulle tænke på mig selv, og mine egne behov.

 

 

~ Cheryl Cole, Waiting

 

______________________________________________________________________________________________

 

Uha da da, hvad tror i der er med Zayn? Og hvad tror i der sker til festen i morgen? Kommer de til at snakke sammen, eller vil de undgå hindanden? Eller har de overhoved tænkt sig at dukker op?

Jeg vil lige på forhånd sige at jeg ikke får så meget tid i næste weekend da jeg skal til 4 konfirmationer og 1 koncert (OMG) på fire dage, så det bliver lidt presset ;)

Men forhåbentlig kommer der et nyt kapitel i løbet af ugen, så der ikke går så længe :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...