What are words (pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2014
  • Status: Igang
Emily Jones har gennem hele sit lange liv levet i skyggen af sin storesøster, Sarah. Emily har aldrig følt at hun passede ind med de fine mennesker og de flotte kjoler som hendesomgås med, da de selv er en rig godsejer familie. Hun vil hellere hænge ud med vennerne, tage i byen og bare nyde livet som alle andre teenagere. Men hvem skulle have troet at en almindelig fest ville ende med at ændre så meget af Emilys liv? Og er Emily overhoved klar over hvad denne ændring vil betyde for hende?

16Likes
18Kommentarer
1337Visninger
AA

6. This Kiss

”Hvor skal du hen?” Sarah stod i døren og kiggede på mig, mens jeg satte hår.

”Bare til fest,” svarede jeg og trak på skuldrende.

Hun nikkede og gik hen mod mig.

”Skal jeg hjælpe dig med håret?”

Jeg tøvede før jeg nikkede. Jeg stinker virkelig til at sætte hår, så lidt hjælp fra skønhedseksperten gjorde vist ikke noget.

Hun smilede til mig i spejlet, mens hun gik i gang med at toupere mit hår for at give lidt fylde i det flade hår.

”Hvem skal du til fest med?” spurgte hun, selvom hun ikke virkede særlig interesseret.

”Øhm… Bare nogle venner,” sagde jeg og kiggede ned i bordet. Enten havde jeg været meget mere overbevisende end jeg følte mig, ellers var hun overhoved ikke interesseret i mit svar, for hun spurgte ikke videre ind til det. Mit gæt var det sidste, eftersom jeg følte, at jeg havde afsløret mig selv totalt ved at kigge ned. Hun havde garanteret ikke engang hørt mit svar, men det gjorde heller ikke noget.

”Må jeg sætte noget musik på?” spurgte hun og kiggede hen mod min computer, som stod på sengen.

Jeg nikkede, og hun gik hen og satte noget musik på som lød bekendt, selvom jeg ikke helt vidste hvad det var.

”Hvem er det?” spurgte jeg og kiggede spørgende på hende.

Hun lignede en der skulle til at grine, da hun drejede mit hoved tilbage foran spejlet, og kiggede på mig med et blik der tydeligt fortalte at jeg burde vide det.

”Em er du helt lost?” spurgte hun og kiggede nedladende på mig, før hun fortsatte. Jeg trak på skuldrende og så ned.

”Det er one direction. Det boyband vi viste rund til modeshowet for to kun dage siden… Hvis det altså siger dig noget?”

Okay jeg følte mig ret dum. Det burde jeg nok have vidst.

”Kan du huske Harry? Ham med krøllerne?” spurgte hun.

Hvordan skulle jeg kunne have glemt ham? Jeg havde efterhånden brugt ret meget tid med de drenge, men det vidste hun selvfølgelig ikke, så jeg nikkede bare og kiggede spørgende på hende. Hvor ville hun hen med det?

”Det er ham der synger dér,” sagde hun. Jeg lyttede efter hans stemme, og måtte indrømme at han sang godt. Jeg sad og prøvede at sammenligne hans stemme med den jeg havde hørt i går på fodboldbanen, da stemmen pludselig skiftede.

”Og det der er Zayn, …”

Jeg tror hun sagde noget mere, men jeg kunne ikke opfatte ordene. Min hals snørede sig sammen, mens jeg prøvede at sammenligne den klare stemme i sangen med den hæse hviskende stemme, jeg efterhånden havde hørt en del gange. Jeg kunne slet ikke fatte hvordan de kunne passe sammen.

”Emily?” Sarahs stemme rev mig ud af mine tanker, og hun sendte mig et lidt irriteret blik i spejlet.

”Hvad?” spurgte jeg og rettede opmærksomheden på hende.

”Jeg spurgte om du kan huske ham?”

”Hvem?” spurgte jeg forvirret, indtil det gik op for mig hvem vi snakkede om.

”Når Zayn? Ja ja,” jeg smilte usikkert til hende, og hun rystede på hovedet af mig, før hun tog hårlakken fra bordet og begyndte at sprøjte det i håret på mig.

”Så!” sagde hun med et smil og satte hårlakken tilbage på bordet, så hun kunne tage et spejl op og holde bag mig, for jeg kunne se hendes mesterværk. Jeg beundrede virkelig, hvordan hun kunne få mit kedelige, glatte hår til at sidde ret okay.

”Tak,” smilede jeg.

Hun sendte mig en genert smil, og kiggede så mere seriøst på mig.

”Hvad skal du have på?” spurgte hun og kiggede op og ned af mig. Jeg trak på skuldrene. Så langt var jeg ikke kommet endnu. Så begyndte hun at gå hen mod mit klædeskab og kigge mit tøj igennem. Til sidst rakte hun mig et par sorte jeans, en hvid stropløs top og en militærfarvet jakke, og smilede til mig.

Jeg tog tøjet på og kiggede mig selv i spejlet.

”Ved du godt hvor smuk du er?” spurgte Sarah pludselig bag mig. Jeg vendte mig rundt og kiggede på hende. Normalt kaldte hun mig kun smuk når det var for at drille mig, hvis jeg havde morgenhår eller det der var værre. Nu stod hun og kiggede på mig med et seriøst blik, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg tror aldrig jeg havde hørt hende sige sådan noget for, og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere.

”Hvornår skal du køre?” spurgte hun så, og redede mig fra min akavede situation.

”Øh jeg tror, jeg skal ringe efter en taxa. Jeg skal være der om en halv time,” sagde jeg og kiggede på uret, der hang på vægen.

”Skal jeg ikke bare køre dig?” spurgte hun, og jeg nikkede med det samme.

”Jo tak.”

 

***

 

”Er det der?” spurgte Sarah og satte farten ned.

Jeg kiggede ned på beskeden fra Niall.

”Det tror jeg,” sagde jeg. Sarah stoppede bilen, så jeg kunne stige ud.

”Tak for liftet,” sagde jeg og smilede til hende, mens jeg åbnede døren.

”Kom ikke for sent hjem!” råbte hun efter mig, da jeg steg ud.

”Nej nej mor!” sagde jeg med et grin, før jeg smækkede døren i.

Jeg sendte en sms til Niall om at jeg var kommet, og håbede at han ville komme ned og hente mig, da jeg ikke vidste præcis hvor i den store bygning, jeg skulle hen. Der var max gået et minut, før døren til det store lejlighedskompleks blev åbnet, og Niall kom frem.

”Hej,” smilede han.

”Hej.” Jeg gengældte hans smil, og vi gik indenfor, og tog elevatoren til øverste etage. Ude på gangen kunne man høre høj musik, så det var ikke svært at finde ud af hvor festen var.

”Velkommen til Zayns lejlighed,” sagde Niall med et smil, da han holdt døren for mig.

Hvad?! Var jeg på vej ind i Zayns lejlighed? Jeg havde lyst til bare at løbe væk, men hvad nyttede det. Nu var jeg her, og jeg kunne jo lige så godt nyde en god fest. Jeg behøvede vel ikke at være i nærheden af ham?

Vi trådte ind i en gang, hvor man kunne hænge sit overtøj. Musikken bragede højt i hele lejligheden, og der lugtede allerede langt væk af teenagere og alkohol.

Jeg smed jakken, og vi fortsatte ind i et stort rum, hvor festen så ud til at foregå. Jeg fik hurtigt øje på Liam, som var på vej hen mod os.

 

”Hey,” sagde han og trak mig ind i et lille kram.

”Hey,” mumlede jeg tilbage, og prøvede at trække mig lidt væk. Så fik jeg øje på en pige, som stod bag Liam. Hun havde stort krøllet hår og stod og smilede til mig.

”Emily det er Danielle, Danielle det er Emily,” sagde Liam for at præsentere os for hinanden.

Jeg rakte hånden ud for at hilse på hende, men hun trak mig hurtigt ind i et lille kram.

”Jeg er Liams kæreste,” sagde hun så og smilede til mig. Jeg nikkede forstående, og pludselig dukkede Harry op.

”Hey Emily!” sagde han, før han tog fat i min arm og trak af sted med mig.

”Øhh hej Harry,” sagde jeg og prøvede at trække min arm til mig.

”Kom nu, du skal have en drink,” sagde han med et smil, og begyndte at trække mig videre hen mod en lille bar i hjørnet af det store rum.

”By the way, du virkelig lækker i aften,” sagde han og blinkede til mig. Jeg vidste ikke om jeg skulle tage det som en kompliment eller fornærmelse, for det betød vel at jeg ikke plejede at være det? Men det regnede jeg nu heller ikke med folk syntes, så det kunne vel være det samme.

Henne i baren stod Louis og snakkede med en pige.

”Louuuis!!” Harry råbte efter Louis, og han vendte sig med et spørgende udtryk.

”Du skal lave en drink til damen,” sagde Harry og pegede på mig. Louis ansigt lyste op i et smil, da han fik øje på mig.

”Hey Emily!” sagde han og begyndte at lave en drink.

Imens jeg ventede på drinken, kom pigen som Louis havde snakket med hen til mig og Harry.

”Hey, jeg hedder Eleanor. Jeg er Louis’ kæreste,” smilede hun og rakte hånden frem til mig.

”Hey,” sagde jeg med et smil, mens jeg tog den.

”Ved du hvor Zayn er?” spurgte Harry og kiggede på Louis, som var kommet hen og stå bag Eleanor. Åh gud. Ikke Zayn.

Louis trak bare på skuldrene, og rakte mig min drink. Jeg åndede lettet ud og tog en stor slurk af drinken, før jeg endte med at spytte den lige i hovedet på Louis, som stod og kiggede forvirret på mig, som om han ikke fattede hvad der lige var sket. Hvilken han nok jeller ikke gjorde.

”Hvad fanden har du blandet?!” spurgte jeg, og kiggede på glasset jeg holdt i hånden. Jeg kunne høre Harry grine bag mig, men jeg holdt blikket fast på Louis, som gloede mærkeligt på mig. Så trak han på skuldrene.

”Jeg fandt bare noget oppe i baren?”

Jeg rakte koppen ud mod ham.

”Prøv at smage! Det smager af en blanding af lort og bræk!”

Harrys grin blev højere, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af situationen. Det var måske lidt ondt at spytte det i hovedet på Louis, men det var ikke med vilje. Drinken var bare virkelig virkelig klam.

Jeg kiggede på Louis, som tøvende tog koppen fra min hånd, og tog en lille slurk. Han skar en grimasse, og spyttede det så hurtigt ud igen.

”Ad!” skreg han næsten, og både mig og Eleanor knækkede sammen i et grin, hvilket fik Harrys til at blive værre. Louis kiggede lidt fornærmet på os, før han forsvandt om bag baren igen og gik i gang med en ny drink.

”Prøv den her,” sagde han da han kom tilbage, og jeg rettede mig lidt op fra mit grin og tog et par dybe indåndinger, før jeg tog imod koppen i Louis’ hånd. Jeg startede med at tage en lille slurk for det ikke skulle ende som før, men denne gang var den faktisk ret god.

”Meget bedre!” sagde jeg og smilede til Louis, som sendte mig et stolt smil.

 

Vi havde stået og snakket i en times tid og fået adskillige af Louis’ drinks (nogle bedre end andre), da jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg vendte mig om og fik øje på Zayn, som stod og kiggede på mig. Jeg havde forventet den sædvanlige ubehag der plejede at følge med hans nærvær, men for første gang kom den ikke. Det var sikkert på grund af alkoholen, men den måde han stod og smilede til mig på, fik ham faktisk til at se helt sød ud.

”Hey Emily,” sagde han højt, for at overdøve musikken som stadig bragede.

”Hey,” svarede jeg med et smil. Jeg kunne ikke lad være med at lægge mærke til, hvor hvide hans tænder var. Havde de altid været det?

”Du ser godt ud,” sagde han med hans skæve smil, som for en gangs skyld ikke skræmte mig, men bare gjorde ham endnu mere lækker, og jeg kunne mærke mine kinder blusse op.

Okay Emily, ikke flere drinks til dig…

”Rødmer du?” spurgte han med et lille grin, og kørte forsigtigt en hånd over min kind.

Jeg kiggede ned. Min kind brændte efter hans berøring. Jeg forstod ikke hvorfor, han havde denne effekt på mig.

”Nej,” mumlede jeg, hvilket fik ham til at grine endnu mere, eftersom det jo var tydeligt at jeg rødmede.

Han løftede min hage op, så jeg kunne se ham i øjnene, og et øjeblik følte jeg, at vi var tilbage til festen, hvor vi havde mødtes første gang. Denne gang virkede det bare anderledes. Hans dybe brune øjne kiggede direkte ind i mine, og det føltes som om hele verdenen forsvandt omkring os.

Alkoholen måtte virkelig have påvirket mig, for et øjeblik begyndte jeg at tvivle på mine følelser for ham. Jeg følte mig på ingen måder frastødet af ham. Tværtimod.

Langsomt sænkede han sit hoved ned mod mig. Jeg forberedte mig på den sædvanlige hæse hvisken i mit øre, og ubehagen var begyndt at vende tilbage i min mave, da hans læber pludselig mødte mine. Jeg trak mig chokeret tilbage, men han pressede hurtigt sine læber mod mine igen. Denne gang overraskede jeg mig selv ved ikke at gøre modstand. Igen ville jeg gerne give alkoholen skylden, men jeg var ikke sikker på hvorvidt det var den eller mig selv.

Da Zayn endelig stoppede, kunne jeg ikke finde ud af, om jeg skulle være lettet eller trist. En del af mig havde lyst til at give ham den svedigste lussing for hvad der lige var sket, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at gøre det.

Han kiggede på mig med det skæve smil, som lige nu virkede helt forkert. Jeg anede ikke hvad han var ude på, og trangen til at slå ham kom tilbage, men denne gang blev jeg afbrudt af at både Harry, Louis og Eleanor stod og stirrede på os med åben mund og store øjne.

Fuck. Jeg havde glemt alt om at de var der. Det var så akavet det her. Egentlig undrede det mig virkelig, hvordan Louis overhoved kunne holde sit spyt inde i munden, for hans kæbe hang helt nede ved knæene. Eller næsten da.

Jeg skubbede mig væk fra Zayn, og begyndte at gå væk uden at ane hvorhen, eftersom jeg ikke kendte lejligheden. Jeg vidste bare at jeg skulle væk fra Harry, Louis og Eleanor med deres forvirrede blikke. Måske fordi jeg selv var ligeså forvirret som dem lige nu. Men mest af alt skulle jeg bare væk fra Zayn.

Jeg kunne mærke kvalmen var på vej, og jeg begyndte at føle mig ret svimmel mellem alle menneskerne. Mit hoved dunkede helt vildt, og jeg søgte desperat efter en udgang, da jeg pludselig kunne tyde Nialls stemme mellem de andre. Jeg kiggede rundt efter ham. Forhåbentlig kunne han føre mig til et toilet, eller et eller andet rum, hvor jeg kunne være alene, men jeg nåede ikke at finde ham, før mine ben blev skubbet væk under mig, og jeg mærkede et hårdt slag i baghovedet.

Jeg nåede lige at ane Nialls hoved over mig, før alt blev sort.

 

 

~ Carly Rae Jepsen, This Kiss

 

______________________________________________________________________________________________

 

Til at starte med vil jeg sige tusind tak til jer som læser med!

Det er virkelig gået op ad bakke med læsere, likes og favoritlister bare efter sidste kapitel, og det betyder virkelig meget for mig!

Desværre ved jeg ikke helt hvornår det næste kapitel kommer, da jeg skal på brobygning i næste uge + jeg har fodbold og familie, men jeg lover at det kommer så snart jeg får tid. :)

Lost Of Love xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...