What are words (pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2014
  • Status: Igang
Emily Jones har gennem hele sit lange liv levet i skyggen af sin storesøster, Sarah. Emily har aldrig følt at hun passede ind med de fine mennesker og de flotte kjoler som hendesomgås med, da de selv er en rig godsejer familie. Hun vil hellere hænge ud med vennerne, tage i byen og bare nyde livet som alle andre teenagere. Men hvem skulle have troet at en almindelig fest ville ende med at ændre så meget af Emilys liv? Og er Emily overhoved klar over hvad denne ændring vil betyde for hende?

16Likes
18Kommentarer
1328Visninger
AA

3. Oh My Goodness

Jeg vågnede ved lyden af, at nogen bankede på døren, og derefter kunne jeg høre nogen komme ind. Jeg kunne godt regne ud, at det var Sarah, for min mor plejede ikke at ville nærme sig, når jeg havde tømmermænd. Det var egentlig ikke fordi, jeg plejede at få slemme tømmermænd. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, men ja, mor logik…

"Var det en god fest?" Spurgte hun, da hun var kommet helt hen foran sengen.

"Mhm," mumlede jeg uden at åbne øjnene. Mit hoved dunkede ret kraftigt. Hun dumpede ned i sengen ved siden af mig.

"Så... er du klar til at mode showet i aften?"

Jeg satte mig brat og i sengen. Nok lidt for hurtigt for jeg blev svimmel, og måtte lægge mig ned igen. "Hvad for et modeshow?!" Jeg lå og stirrede op på hende, mens jeg ventede på svar.

"Har mor ikke fortalt det endnu?" Hun kiggede undrende på mig.

"Øh nej, det er der sjovt nok ingen der har fortalt mig!" Sagde jeg, nok lidt for surt for det var jo ikke hendes skyld. Jeg var bare så træt af det. Det var altid sådan her. Hun kiggede lidt på mig, før hun svarede.

"Nå." Sagde hun så, og begyndte at rejse sig fra sengen. "Nu ved du det. Du skal være klar klokken fem." Hun var allerede henne ved døren.

"Hvad hvis jeg ikke er?" Spurgte jeg irriteret.

Jeg skulle sku ikke med til noget modeshow. Hvad skulle jeg også det for?

Hun stoppede op i døren, sukkede og så opgivende på mig. "Em, du er nødt til at tage med. Jeg tror, mor og far ville blive ret skuffede, hvis du ikke gjorde." Hun vendte sig om og gik ud. Lige inden hun lukkede døren tilføjede hun; "desuden har jeg hørt, at der skulle komme nogle meget specielle gæster i aften" sagde hun og blinkede til mig.

Hun vidste vel hvor ligeglad jeg var? Der var altid fyldt med vigtige personer de steder vi skulle hen, så det var vel ingen undtagelse i dag.

 

***

 

 Da jeg kom ned i gangen, stod mor og far og ventede. Mor kiggede bebrejdende på mig, mens hun kørte blikket op og ned af mig.

"Hvad?" Spurgte jeg flabet, selvom jeg godt kendte svaret… pæne piger går ikke i hullede jeans, og gamle toppe der er blevet vasket liiidt for mange gange. Men det modeshowet kunne altså rende mig et vis sted.

"Kunne du da ikke have taget en kjole på for én gangs skyld." Spurgte hun med en tydeligt irriteret stemme. Jeg sukkede af hende og rullede med øjnene. Heldigvis kom Sarah ned af trappen i samme øjeblik, så opmærksomheden var ledt væk fra mig.

Hun havde en lyserød sommerkjole på, og hendes lysebrune hår bølgede perfekt ned over hendes skuldre. Min mor smilede da hun så hende, tydeligvis begejstret for at have i det mindste én ordentligt datter.

 

***

 

 Da vi trådte indenfor, kom en mand, John, og tog imod os. Jeg havde efterhånden lært ham rimelig godt at kende, for det var altid ham der stod for modeshowene, og han var en ret god ven af hele familien.

Spørg mig ikke hvorfor, han var nok det kedeligste væsen på jorden…

Men på grund af ham fik vi også altid de forreste pladser. I følge Sarah var det en god ting, men for mig betød det bare, at det var svært at sidde og lave alt umuligt andet.

"Idag får vi nogle særlige gæster. Jeg tænkte i piger måske ville være interesseret i at vise dem rundt?" sagde han, og vendte blikket mod mig og Sarah.

Sarah smilede pænt, og nikkede på hendes søde måde. "Ja selvfølgelig" svarede hun.

Jeg smilede bare, som om jeg også var med på den, selvom jeg ikke kunne være mere ligeglad med de mennesker, hvem de så end var.

"Følg efter mig," sagde John, og førte os hen mod en dør i den anden ende af den store forhal.

"Jeg vil tro i kender dem, de er meget populære lige for tiden." Sagde han for at gøre os interesserede.

Det virkede tydeligvis også på Sarah, men jeg var pisse ligeglad. Jeg skulle bare have aftenen overstået, og jeg havde egentlig også stadig lidt hovedpine efter igår.

Da vi gik ind gennem døren, kom vi ind i en lille entré, hvor en mand stod foran en dør. På døren hang der et skilt hvor der stod 'One Direction'. Navnet sagde mig noget. Jeg kom automatisk til at tænke på alle pigerne i klassen, så John havde nok ret i, at de var populære.

Manden nikkede anerkendende til John, før han åbnede døren for os. Inde i rummet stod fem fyre og snakkede. De kiggede alle sammen op, da vi trådte ind.

"Piger, det her er One Direction."

 

Sarah gjorde store øjne, og tog en hånd op til munden. Hun kendte dem vist tydelig vis også. Jeg smilte bare høfligt til dem.

"Drenge det her er Emily og Sarah. Det viser jer rundt, så smutter jeg ud og tager imod de andre." John pegede ud mod døren og så gik han.

"Hey!" Sagde en fyr med lyst hår, og begyndte at gå hen mod os. Han stoppede op foran os, og rakte hånden ud for at hilse.

"Hej," smilede jeg til ham. De andre havde stillet sig op bag ham.

"Jeg hedder Niall," sagde han, med en mega cute irsk accent, da han trykkede min hånd.

Sarah stod stadig i chok, så jeg puffede til hende med albuen. Hun rystede let på hovedet, som om hun lige var vågnet op, og smiltede så og hilste på Niall.

"Jeg er Harry," sagde en dyb stemme, som tilhørte drengen med krøller, som stod bag ved Niall.

"Hej Harry," sagde jeg, og smilede til ham da han gav mig hånden. -Ja, jeg kunne godt være en sød pige. Jeg gad bare ikke skulle klæde mig ud som en!

Han blinkede kort til mig, før han gik videre til Sarah. En anden dreng trådte frem for at hilse på os.

"Liam." Sagde han kort men venligt og rakte sin hånd frem. Jeg smilede bare til ham, da jeg gav hans hånd et lille klem.

"Så.. er i fans?" Spurgte Harry med et sødt smil, og kiggede skiftevis på mig og min søster.

"Jeg er kæmpe fan af jer drenge!" Svarede Sarah hurtigt. "Det er en stor ære at møde jer!"

Harry smilede til hende og kiggede så hen på mig.

"Øhm altså... ikke rigtig." Sagde jeg, og smilede undskyldende til ham.

"Fair nok," smilede han, før en anden dreng maste sig forbi ham.

"Jeg er Louis. Tomlinson." Sagde han og smilede stort.

De havde alle sammen meget forskellige accenter, så det var ret tydeligt at de ikke kom her fra.

"Hej Louis," jeg gengældte hans smil, og troede jeg havde hilst på dem alle, da en femte dukkede op. Han havde stået bagerst, og jeg havde slet ikke bemærket ham før nu. Jeg fik en knude i maven og havde mest bare lyst til at flygte, men tanken om at jeg så ville være nødt til at forklare det til min søster senere, fik mig til at blive.

"Hey,” sagde han roligt, men hans blik viste at han tydeligt kunne genkende mig fra i går.

"Jeg er Zayn." 

 

 

~ Olly Murs, Oh My Goodness

 

______________________________________________________________________________________________

 

Sååå... Zayn er altså den creepy dreng fra festen.

Tror i han vil blive ved med at opføre sig så mærkeligt eller ændre han sig?

Og hvad tror i Emily har tænkt sig at gøre?

 

Please kom med en masse feedback -både godt og skidt :)

...Og og og husk også at like hvis i kan lide den! ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...