What are words (pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2014
  • Status: Igang
Emily Jones har gennem hele sit lange liv levet i skyggen af sin storesøster, Sarah. Emily har aldrig følt at hun passede ind med de fine mennesker og de flotte kjoler som hendesomgås med, da de selv er en rig godsejer familie. Hun vil hellere hænge ud med vennerne, tage i byen og bare nyde livet som alle andre teenagere. Men hvem skulle have troet at en almindelig fest ville ende med at ændre så meget af Emilys liv? Og er Emily overhoved klar over hvad denne ændring vil betyde for hende?

16Likes
18Kommentarer
1334Visninger
AA

4. Liar Liar

Mit hjerte bankede hurtigere. Hvad i al verden lavede han her? Kunne han virkelig være medlem af det, pigerne i min klasse plejede at kalde ’Verdens største boyband’? Det gav ingen mening i mit hoved.

Jeg kunne mærke noget hårdt prikke mig i siden. Det ’noget’ var Sarahs albue, og jeg fandt ud af, at jeg var faldet i staver.

”Hej,” sagde jeg lavt, og kiggede ned i jorden. Jeg kunne høre ham grine lidt for sig selv, før han hilste på Sarah. Hvad var der galt med drengen?

 

På vejen ud af døren tog Zayn fat i min arm.

”Så… Du hedder Emily?” hans hæse stemme var helt tæt på mit øre.

Jeg nikkede kort uden at kigge på ham.

”Tak for i går Emily,” sagde han, og jeg kunne høre det skæve smil som spillede på hans læber.

Jeg ignorerede ham og satte farten op, så jeg kom op på siden af Sarah.

 

”Hvad er klokken?” spurgte den lyshårede dreng. Niall, tror jeg?

En dreng med brunt hår kiggede på sit ur. Jeg tror, det var Louis.

”Halv seks,” svarede han, og kiggede undrende på Niall.

”Skønt! Så kan vi godt nå at få noget mad, jeg er hunde sulten!” sagde han med et kæmpe smil.

”Du skulle ikke have sagt noget, Liam.” sagde drengen med krøllerne – Harry – til drengen med uret.

Nå, Liam. Liam – Louis. Jeg var da tæt på? Eller…

Niall lavede et ansigt, der mindede om et lille barn der ikke fik sin vilje, og alle drengene begyndte at grine af ham.

”Hvad?” spurgte han fornærmet, og slog ud med armene, for at understrege hvor uretfærdigt det var.

Harry rystede på hovedet af ham, og klappede ham let på skulderen.

”Skal vi så finde noget mad?” spurgte han opgivende, og Nialls ansigt lyste op mens han nikkede ivrigt.

 

***

 

”Hvor skal vi sidde?” spurgte Zayn, da vi var kommet ind i den store sal, hvor showet skulle foregå.

Han havde holdt sig i baggrunden hele tiden indtil nu. Jeg havde egentlig glemt at han var der, men mindet om det gav mig myrekryb. Jeg vidste ikke hvorfor han havde denne effekt på mig, men der var ingen tvivl om, at han gjorde noget ved mig. Hans nærvær gav mig lyst til bare at løbe væk, og det hele startede til festen i går.

Lorte fest.

Lorte Zayn.

Lorte modeshow.

Sarahs lyse stemme rev mig ud af mine tanker.

”Vi skal sidde der ovre,” hun pegede på nogle stole som var vores pladser.

 

Jeg satte mig ved siden af Sarah med det samme, men gæt hvem der synes han skulle sidde på min anden side? Zayn.

Da han satte sig ned ’kom han til’ at ramme min hånd, hvilket fik hele min krop til at slå alarm. Jeg kunne mærke gåsehuden sprede sig fra min hånd, og hele vejen gennem min krop. Jeg så, at han lænede sig over til Liam på hans anden side og hviskede noget i hans øre, som fik dem begge til at kigge på mig. Jeg kiggede hurtigt ned. Fuck det var pinligt. Jeg kunne mærke mine kinder blusse op, og ud af øjenkrogen kunne jeg fornemme Zayn sætte sig tilbage på plads.

 

Da det var slut og vi skulle til at vende hjemad, kunne jeg mærke en hånd på min skulder. Jeg kunne allerede mærke angsten gå gennem min krop, men da jeg drejede hovedet, så jeg ind i et par funklende blå øjne.

”Farvel Emily!” sagde Niall med et stort smil, og rakte armene ud for at give mig et farvel kram. Jeg tøvede lidt, og vidste ikke helt om jeg skulle kramme ham eller ej, men til sidst gjorde jeg der selvom det blev lidt akavet.

”Vi ses,” mumlede jeg da jeg trak mig tilbage, selvom jeg var alt andet end sikker på, at vi ville mødes igen. Han nikkede bare, og fulgte med de andre over til en stor bil, som holdt og ventede på dem. På vej ind i bilen vendte de sig alle sammen mod os og vinkede.

 

Lidt efter kom mor og far ud.

”Nå, har i hygget jer?” spurgte min mor med et smil, og kiggede skiftevis på mig og Sarah.

”Ja! Så du hvem det var, vi skulle vise rundt?!” spurgte Sarah begejstret, og lignede en der var ved at hoppe af glæde.

”Ja, hvad er det nu de hedder?” mor stod og så eftertænksom ud, men jeg var ret sikker på hun ikke tænkte så meget over navnet, for alle vidste at Sarah ville fortælle det alligevel.

”One direction!”

Yep! There it was.

Jeg kunne allerede fornemme, hvor lang køreturen hjem ville blive, og et lydløst suk undslap mine læber.

 Og som forventet kom hele køreturen til at blive underholdt af Sarahs uendelige snak, om drengene vi lige havde mødt.

Jeg kunne ikke lade vær med at grine en smule over hende. Hun var jo nærmest besat af de drenge.

Hvilket fik mig til at tænke på Zayn.

Jeg ville virkelig gerne vide, hvad han havde sagt til Liam om mig. Det var i hvert fald noget, der havde fået både Liam og Zayn til and smile mærkeligt til mig, hver gang jeg kiggede hen på dem. Eller rettere; Zayn smilede mærkeligt til mig, Liam smilede venligt. Jeg havde på fornemmelsen, at han var sådan en type der altid var venlig. Og havde Zayn ikke også blinket til mig en gang?

Jeg rystede på hovedet.

Nu var de væk, og chancerne for at jeg aldrig ville møde dem igen var store.

 

***

 

Nogen bankede på døren, og jeg kiggede op fra min computer som lå på mit skød.

”Kom ind,” sagde jeg højt. I hvert fald højt nok til at personen på den anden side af døren kunne høre det.

Døren blev åbnet, og Sarah trådte forsigtigt ind.

”Sover du ikke?” spurgte hun, og rynkede lidt på panden af sit eget dumme spørgsmål.

Jeg rystede på hovedet, og kiggede ned på det lille ur i hjørnet af computerskærmen. Kvart i tolv. Jeg havde ligget i min seng, i snart to timer, og stenet facebook og twitter? Kæft mand, tiden var gået hurtigt så.

”Hvorfor da?” spurgte jeg nysgerrigt, og kiggede op på hende, mens hun kom gående hen mod sengen.

”Ikke for noget,” mumlede hun og trak ligegyldigt på skuldrene, men det var tydeligt, at der var noget. Det kendte jeg hende efterhånden godt nok til at vide.

”Hm.”

Jeg gad ikke rigtig interessere mig mere for det, så jeg vendte blikket tilbage til computerskærmen.

Hun satte sig ned på kanten af sengen, og kiggede indtrængende på mig, hvilket fik mig til at kigge op.

”Ehh… Hvad var der egentlig med dig og Zayn i dag, Em?” spurgte hun så langsomt med et undrende blik, som var skyld i en lille rynke mellem hendes øjenbryn.

Jeg sænkede hurtigt mit blik.

Shit. Jeg var busted!

Hvorfor skulle jeg også lige have været så dårlig til at skjule det?

Og hvordan fanden fik jeg nu redet mig selv ud af det her?

”Hvad snakker du om?”

Ordene var røget ud af mundet på mig, før jeg havde tænkt over det. Pis også! Jeg havde altid været elendig til at lyve. Jeg anede ikke hvordan, jeg skulle klare mig ud af det her, men nu hvor jeg var begyndt, var det vel et forsøg værd bare at benægte.

Sarah havde løftet øjenbrynene, og prøvede konstant at fange mit blik, som ikke kunne sidde stille på et punkt. Et af mine svage punkter ved at lyve.

”Du ved vist godt hvad jeg snakker om,” sagde hun, og lagde sin hånd på mit ben. Muligvis for at sikre sig min opmærksomhed, for det virkede i hvert fald, og hendes berøring fik mig til at kigge op på hende.

”Næh,” sagde jeg, nok lidt for langtrukkent til at virke troværdigt.

”Nåh… Det virkede ellers som om, du kendte ham?”

Hendes tone fortalte mig, at hun godt vidste at jeg løj, og bekræftede bare min viden om hvor dårlig jeg var til den slags.

”Og hvorfor faldt du så i staver på den måde, da du så ham?” fortsatte hun.

Jeg trak bare afværgende på skuldrende, som en eller andet idiotisk lillesøster, hvilket vel i bund og grund også var, det jeg var.

Jeg kunne høre hende grine lidt af mig.

”Em, du ved godt, at du er virkelig dårlig til at lyve ikke?”

”Det passer altså!!”

Jeg fik nok sagt det lige lovlig hurtigt, og min skingre stemme som knækkede i slutningen, gjorde det nok heller ikke bedre. Men jeg havde nok alligevel tabt den her diskussion på forhånd.

”Nå nå,” klukkede hun, og rejste sig op fra min seng, for at gå hen mod døren, ”Såå siger vi det”.

Da hun stod i døren vendte hun sig om for at sende mig et luft kys som godnat hilsen, før hun lukkede døren omhyggeligt efter sig.

 

Efter hun var gået, besluttede jeg mig for, at det nok var på tide at gå i seng. Jeg klappede computeren sammen, og gik ud på badeværelset. Jeg tog hurtigt min tandbørste og tandpasta og børstede min tænder grundigt, før jeg spyttede ud i vasken. Så gik jeg tilbage på værelset og tog nat tøj på, før jeg dumpede ned i seng.

Jeg kiggede på min mobil som lå på natbordet. Klokken var allerede tolv. Så slukkede jeg lyset og faldt i søvn.

 

 

~ Christina Grimmie, Liar Liar

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...