What are words (pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2014
  • Status: Igang
Emily Jones har gennem hele sit lange liv levet i skyggen af sin storesøster, Sarah. Emily har aldrig følt at hun passede ind med de fine mennesker og de flotte kjoler som hendesomgås med, da de selv er en rig godsejer familie. Hun vil hellere hænge ud med vennerne, tage i byen og bare nyde livet som alle andre teenagere. Men hvem skulle have troet at en almindelig fest ville ende med at ændre så meget af Emilys liv? Og er Emily overhoved klar over hvad denne ændring vil betyde for hende?

16Likes
18Kommentarer
1327Visninger
AA

2. In Memory

"Kommer du eller hvad?" Mike råbte efter mig nede fra enden af trappen. Jeg tog et sidste kig i spejlet. Mit tøj sad som det skulle, og mit glatte lyse hår hang løst ned. Så greb jeg min taske og løb ud af værelset.

"Jeg kommer nu!" Råbte jeg på vej hen mod trappen.

"Du ser godt ud," sagde han med et skævt smil, da jeg stod foran ham. Jeg slog ham let på skulderen. Han vidste godt, at jeg hadede komplementer. Jeg er mærkelig, I know.

                                

Jeg havde aldrig været god til at tage imod, når folk sagde noget pænt til mig. Måske fordi jeg altid havde været i skyggen af min storesøster. Hun havde altid fået al opmærksomheden, og det havde jeg det nu fint med.

Hun havde altid været den udadvendte, glade pige med flotte kjoler og et perfekt smil, som alle elskede. Siden hun var helt lille, havde hun altid været den søde pige der havde alt, og som alle ville være venner med. Og selvom hun kunne få alt hvad hun ville, var hun ikke sådan en snop som nogle måske kunne forvente. Tværtimod. Hun var nok det sødeste mennesker jeg kendte. Jeg havde altid set op til hende på den måde, og vi havde altid været virkelig tætte, men jeg var bare ikke som hende.

Jeg havde altid gået i bukser, neutrale farver og holdt mig i baggrunden hver gang vi var sammen med andre. Ikke fordi jeg havde noget imod andre folk, men dem som mine forældre var sammen med, sagde mig bare ikke rigtig mig noget. Altså, hvordan man svinger en golfkølle, eller hvem der kom på første pladsen i dressur-ridning, interesserer mig cirka lige så meget for som skole gør. Det vil sige nada.

Jeg havde min egen flok venner(de fleste var drenge), og dem havde jeg det fint med. Jeg havde aldrig lavet sådan nogle pige ting. På en måde kan man vel sige, at jeg var familiens sorte får? Forstå mig ret, jeg er ikke sådan en sortsindet goth-tøs, men i vores familie tror jeg bare ikke, der rigtig har været plads til sådan en drenge-pige, som jeg nok er.

Jeg havde altid været ude og klatre i træer, leget i mudder eller spillet fodbold med drengene, mens min mor og søster drak te hos dronningen. You know what I mean?

Mine forældre elsker mig selvfølgelig, det er nu ikke det, men jeg har nok bare ikke ligefrem hjulpet på den perfekte lille godsejer familie, mine forældre havde prøvet at skabe.

 

Nå, back to real life…

 

"Ready?" Spurgte Mike, som han holdt den store hvide dør åben for mig. Rigtig gentlemans agtigt.

Haha, Mike gentleman? Den var ny…

Jeg grinede lidt, da jeg gik ud af døren. "Fuck hvor har jeg savnet at komme ud,” sukkede jeg, da vi gik hen mod bilen.

"Hvad skulle du gøre uden en ven som mig, som kan komme og hente dig i BIL?" Spurgte han drillende, mens han trykkede på knappen, så bilen kom med et 'klik' der fortalte, at den nu var låst op. Han skulle altid blære sig, bare fordi han var gammel nok til at have bil.

"Ja ja du min helt, skal vi køre?" Sagde jeg, og kiggede utålmodigt på ham. Han grinede lidt, inden han vendte bilen og begyndte at køre ud af den lange grusvej som førte ned til mit hus.

Jeg kiggede tilbage på det store vide hus, lettet over at komme væk. Jeg havde intet imod min familie, overhoved ikke, det blev bare anstrengende i længden at skulle opføre sig som en pæn og ordentligt pige, når man ikke har lyst til det. Alle de galla fester og andre fine ting man skal stå model til, når ens forældre er godsejere, er bare ikke lige mig.

 

***

 

 "Hey!" Råbte Lucas ovre fra baren da, vi trådte ind til festen. Jeg smilede og gik direkte hen imod ham. Han stod sammen med Lucy og Anne (som nok cirka var mine eneste rigtige pigevenner), og nogle andre drenge.

"Hej Em!" Hvinede Lucy, da hun fik øje på os. Hun maste sig hurtigt igennem nogle mennesker, for at komme hen og give mig et stort kram. Mike fortsatte videre mod de andre, og Lucy og jeg fulgte hurtig efter ham.

"Det var da på tide i kom" grinede Lucas. Der var tydelig vis allerede godt gang i festen.

"Em kunne ikke gøre sig færdig" sagde Mike med et drillende smil, mens han nikkede hovedet i min retning.

"Du var da selv sent på den" sagde jeg, og puffede let til hans skulder. Han grinede bare.

"Never mind,” sagde Lucas, men kunne ikke lade være at grine lidt af os. Så vendte han sig mod mig. "Godt at se dig Em!" Sagde han med et stort smil, der smittede af på mig.

"I lige måde, Luc”.

 

Fuck hvor skulle jeg egentlig pisse. Jeg havde faktisk næsten lige været på toilettet, men når man skal, så skal man jo. Er det ikke det man siger?

 

 ”Jeg tror altså, at jeg er nødt til at smutte ud på toilettet," sagde jeg undskyldende, og begyndte at mase mig forsigtigt gennem flokken. Rummet var ret fyldt, så jeg måtte skubbe mig igennem alle menneskerne. Ude foran toiletdøren stod en lille gruppe og snakkede.

"Undskyld," sagde jeg, mens jeg prøvede at mase mig igennem dem.

"Hey," hørte jeg en hæs stemme sige, da jeg gik forbi, og jeg drejede automatisk hovedet for at se hvem det kom fra. Det var en høj dreng, omkring 19 år ville jeg skyde på. Han havde lysebrun hudfarve og store brune øjne. Jeg må indrømme han var lækker. Virkelig lækker. Uff.

Men jeg skulle altså virkelig på toilettet, så jeg havde ikke tid til ham nu, så jeg mumlede bare "hej" uden at stoppe.

 

Inden jeg gik ud igen, rettede jeg lige på håret. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på fyren. Jeg synes, jeg havde set ham før, men jeg havde ingen anelse om hvor.

På grund af min generthed –Ja, jeg er genert. Måske virker jeg ikke som typen, men med hensyn til drenge er jeg VIRKELIG genert. Suk.– besluttede jeg mig for at ignorere ham, når jeg gik ud. Forhåbentlig var han allerede væk.

 

Da jeg gik ud, holdt jeg blikket mod jorden, men jeg kunne fornemme, at han var der. Jeg satte farten op, men pludselig var der nogen som greb fat i mit håndled.

"Vendt lidt," den hæse stemme var ufatteligt tæt på mit øre. Jeg stivnede, da han tog fat i min arm, og vendte mig rundt mod ham. Han løftede min hage op med sin ene hånd, så jeg så direkte ind i hans øjne. Han begyndte at skræmme mig. Den måde han opførte sig på var virkelig påtrængende. Jeg prøvede at vriste mig fri fra hans greb, men han strammede bare sit greb.

"Hvor skal du hen?" Hviskede han i mit øre. Hvorfor var han sådan? Hvorfor skulle han være så pisse creepy? Han var lækker, ja! Men han begyndte at skæmme mig. Han trak sig lidt tilbage, for at kunne se mit ansigt. Jeg kunne mærke, at mine kinder blussede op. Jeg var ikke vandt til at få denne opmærksomhed fra drenge. Bare i det hele taget opmærksomhed fra folk jeg ikke kendte. Det fleste holdt sig lidt væk fra mig. Jeg var ikke lige de flestes kop te.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da han pludselig begyndte at grine. Jeg vidste ikke, hvad der morede ham, men jeg var egentlig også ligeglad. Jeg ville bare gerne tilbage til mine venner nu.

Han løsnede grebet lidt, og jeg benyttede chancen til at flytte mig væk. Hans hånd greb ud efter min da jeg vendte om, men jeg skyndte mig at rykke den væk. Hans fingerspidser nåede kun lige at strejfe mine, men det var nok til at give mig gåsehud.

Jeg skyndte mig væk fra ham, men kunne ikke lade være med at kigge tilbage. Han stod og kiggede på mig med et skævt smil. Hans øjne borede sig ind i mine, og det føltes som om de borede sig direkte ind i mig. Creepy. Jeg så hurtigt væk. Jeg kunne mærke kuldegysningerne gå gennem min krop.

 

"Em!! Hvorfor tog det så lang tid??" Spurgte Anna, da jeg kom tilbage. Det var tydeligt, at hun allerede havde fået et par drinks. Jeg skuttede mig for at prøve at ryste oplevelsen af mig, før jeg smilede til hende.

"Undskyld jeg..." begyndte jeg, men hun havde allerede vendt sig om, og flirtede videre med en dreng jeg ikke kendte. Så typisk Anna. Jeg smilede lidt af hende, og vendte mig om mod bartenderen for at bestille en drink.

 

***

 

 

"Du er sent hjemme."

Jeg stivnede i døren, og prøvede at danne mig et overblik over situationen. Så vaklede jeg videre ind i den store entré, hvor min mor stod med korslagte arme og stirrede på mig. Jeg rettede mig op, og prøvede at gå roligt op af trappen for at skjule hvor fuld jeg egentlig var.

"Vi har været bekymrede for dig, Emily," sagde hun, og fulgte mig med øjnene.

Jeg mumlede et eller andet utydeligt som svar, før jeg drejede ned mod mit værelse. Jeg kunne høre mor sukke af mig nedenunder, før hun gik tilbage i seng, men jeg var for træt til at tage mig af det.

Jeg smed min jakke over en stol, og væltede ned i sengen. Jeg fumlede lidt for at tage mine jeans og min trøje af, inden jeg puttede mig ned i dynerne.

 

Drengen fra festen var det sidste jeg tænkte på, inden jeg sov. Og det fik gåsehuden til at komme tilbage.

Creepy dreng.

Lækker, men creepy.

Det der skræmte mig mest, var at jeg var 100 % sikker på, at jeg havde set ham før... men hvor kunne jeg stadig ikke huske?

 

 

~Ed Sheeran, In Memory

 

______________________________________________________________________________________________

 

Nå, hvad synes i? Please giv noget feedback da dette er min første movella.

Jeg vil rigtig gerne vide hvad der er godt og skidt, og hvad i synes jeg skal ændre?

 

Men som sagt, det er min første movella så i må bære over med mig ;-)

 

Næste kapitel kommer snart, hvis i kan lide den så please like den!  xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...