Wherever I Go

Jessica Mitney er en 18 årig gennemsnits pige. Hendes liv forandre sig foraltid da hun en dag bliver kørt ned og møder fem drenge. Der opstår stærke venskaber og stærkere kærlighed. Hun havde aldrig troet at hun ville falde så hårdt for en dreng og at han ville løfte hende til skyerne og gøre hende så lykkelig. Men intet vare evigt. Hvad sker der da den eneste person der har stået ved hendes side pludselig skal rejse til et andet land? Hvor mange vil ende med et knust hjerte? Jessica skal tage nogle sværer beslutninger, alt i mens hun bare skal huske at når man binder en knude kan man kun være sikker på at den skal bindes op. Nogle gange hurtigere end man havde regnet med..

9Likes
4Kommentarer
732Visninger
AA

3. When Friends Is The Only Out

Jessicas P.O.V:
 

 

Jeg hæver øjenbrynene af min læge. Kan i huske? Ham idioten, jeg ikke kan lide?

”Hvorfor må jeg ikke bare få mit tøj på?” Spørger jeg vrissende og har lyst til at slå ham. Mit tøj er vel for helvede mit tøj! Hvorfor kan han ikke bare samarbejde her?

Han prøver at smile høfligt. ”Det er ikke til diskussion, det kan du bare ikke.” Siger han og gider tydeligvis ikke snakke med mig mere. ”Ej helt ærligt..” Mumler jeg for mig selv og ruller øjnene af ham.


”Hey Jess.” Kommer det fra min venstre side. Jeg drejer hovedet, selvom jeg godt kan hører det er Zayn. ”Hey..” Svarer jeg og prøver at tvinge et smil frem. Min læges irriterende væremåde går ud over staggels Zayn.. Det er da synd for drengen!

”Jeg er ked af det-” Starter min læge, men jeg ved allerede der at jeg ikke gider hører på hans pis.. ”Gu er du sgu da ej ked af det, så havde jeg jo haft mit tøj på nu.” Afbryder jeg og hæver øjenbrynene tvært. Han ruller med øjnene og nikker.

”Fint. FINT!” Siger han og han nærmer sig mit ansigt truende, før han flyver ned af gangen med hans kitel flagrende efter ham. Jeg hæver øjenbrynene af ham. Slap dog af, mand..

”Sådan.” Lyder det ved siden af mig. Jeg ser hen på Louis, der nikker anerkendende. Jeg smiler stolt. I've got skills, boy!

”Hvad handlede det om?” Spørger Liam, der står ved siden af dem.

 

”Mit tøj..” Jeg smiler stort, og stolt over at jeg fik overtalt min læge. Liam ser forvirret på mig, og skal til at spørger da jeg får en kasse skubbet ind i brystet på mig. Jeg mister balancen, og kan se at min læge fryder sig. Zayn er hurtig til at gribe min arm og rundt om livet på mig, så jeg kommer op at stå.

”Lorte-læge..” Mumler jeg irriteret og ser derefter smilende på Zayn. ”Tak..” Siger jeg lavt, da hans brune øjne skinner og borer sig ind i mine. Hans læber lyser op i et lille forsigtigt smil, og jeg kunne godt k- NEJ!

Altså Jessica dog.. Hvad er der galt med dig? Skam dig..

Liam spørger om noget, jeg ikke hører. Jeg drejer hovedet, men mine øjne er stadig låst til Zayns. ”Hvad?” Siger jeg dumt og ser hen på Liam, der nu smiler halv skævt.

Det er intet sammenlignet til Louis’ smil. Den irriterende drengs smil siger mere en tusinde ord..

”Jeg spurgte bare, hvornår de slap dig ud..” Gentager han og ser kort hen på Louis, som hurtigt bekræfter hans blik.

”Øh.. Det ved jeg ikke, når jeg ikke længere er i fare for at dø, vel.” Siger jeg dumt og ser Harry komme luntende op til os. ”Når men jeg skal vel også skifte.” Siger jeg, da jeg ikke magter at Harry kommer med en eller anden kæk kommentar. Ja, jeg har kun kendt ham i en dag, men det er noget man finder ud af, HURTIGT..

Jeg er svag i armen – ikke pga. bil ulykken, men husk lige hvem der holder den og brænder sin hud mod mig.. Tror du jeg gider flytte min arm? – og bliver derfor nød til at rive min arm til mig. Dissideret rive.

Jeg når at sende dem alle et lille smil, før jeg går ned mod mit værelse, eller hvad fuck man nu kalder det..? Jeg hiver den der tude grimme hvide gospel kjole-agtige ting af. Strip tease!

Jeg står i undertøj og glor ned af mig selv. Hvilken pige i hele verden er ikke den MINDSTE smule genert over sig selv nogle gange? Bare en lille bitte mikro smule? Der er jo altid noget man hader ved sig selv.. Hos mig, indebærer det mine læber. Ja, jeg har selvtilid nok til kun at hade mine læber..

Jeg fryder mig over at smide den klamme hvide mormor kjole i skraldespanden, usikker på om jeg må det. Sikkert ikke..

Fuck det..

Mine sorte stramme jeans kommer halv snildt på, min hvide top kom på og til sidst mit rør halstørklæde. Hygge.. Jeg satte mig tilbage i sengen og hiver min iPhone ud af min lomme og ser at min far havde ringet en million gange.

Jeg rynker brynene og læser hans lange sms’er igennem. Igen, vælger han mig fra selvom han endda fik en invitation. Arbejde, før den eneste datter han har der endda lige er blevet kørt ned af bil og var død i 3 minutter!

Jeg er så træt af min far, at jeg slet ikke gider svarer ham. Normalt ville jeg kunne finde på at skrive ’fuck dig’, men det gider jeg ikke engang. Han er ikke værd så meget som en eneste krone fra mit teleselskab!

Der blev banket på døren og jeg så med det samme op, før Zayn gik ind. Uden tilladelse! Hvad fanden bilder han sig ind?! Lige meget, for jeg havde lukket ham anyways.

”Hey.” Siger han og smiler lidt. Jeg fik et lille chok, da min iPhone begyndte at vibrere. Jeg så ned. Min far ringede.. Halleluja… Hip hurra… Jeg føler mig så vigtig at han gider burge sin tid på mig og komme og besøge mig på hosital-

Nåår nej, vent.. Det gider han jo ikke.

”Skal du ikke tage den?” Spørger Zayn dumt. Eller ikke dumt, han ved jo ikke at jeg hader min far.

”Det er bare min far..” Mumler jeg og ser op på ham, mens jeg afviser opringningen.

Han hæver øjenbrynene. ”Uvenner?” Spørger han og smiler lidt, da han sætter sig på sengen ved siden af mig.

Jeg trækker på skuldrende og klør mig i nakken. ”Altså.. Jeg hader ham bare, så uvenner er et meget mildt udtryk.” Siger jeg og griner dumt af mig selv. Jeg ser op på ham igen og trækker svagt på skuldrende.

Han ser på mig med et bekymret blik, og svagt rynkede bryn. ”Hvad er der sket, hvis man må spørger?” Spørger han og smiler lidt.

Jeg ryster på hovedet. "Det må man ikke.." svarer jeg og smiler svagt. Intet med Zayn, overhovedet, min far gør mig bare altid utroligt ked af det.

Zayn ser på mig med et halv bedende blik. "Heller ikke hvis jeg spørger rigtig pænt?" Spørger han og stikker svagt sin underlæbe ud.

Jeg sukker dybt. ”Fint, så-” Jeg bliver afbrudt af Liam, der går ind. Helt uden af banke på..

 

Hvad er det for nogen drenge?!

”Hej Liam.” Siger jeg lettere smilende. ”Hey..” Svarer han hurtigt og smiler til mig. "Forstyrre jeg?" Spørger han og ser kort ned mod Zayn.

Jeg ryster på hovedet.  ”Du sagde?” Spørger jeg da min opmærksomhed igen falder på Zayn og de griner begge. Sjovt, åbenbart.. ”Jeg spurgte bare hvad det var med din far.” Gentager Zayn, nu for tredje gang.

Jeg sukker lydløst og ser på Liam, der er forvirret. Så begynder jeg at forklare at siden jeg var fem og han giftede sig med en kælling, min kære papmor, der hader mig har han, min far, svigtet mig og altid valgt mig sidst og først nu hvor jeg har sagt fuck ham og ikke gider se ham mere, begynder at tænke på mig. Men ikke nok til at han gider komme og se mig på hospitalet, efter jeg fucking var død i tre minutter.

De ser begge to chokeret på mig. Jeg bider mig blidt i inder læben. Jeg har kendt dem i et par dage og de er nogle skide søde fyre, men nogle dage?! Det er ikke sådan noget jeg bare snakker om..

”Så..” Liam bryder stilheden og rynker brynene mens hans hjerne kører på fuld hastighed. ”Din far skred fra din mor, efter han havde haft en to års æfere.” Starter Zayn og ser virkelig forvirret ud.

Jeg nikker og bliver utroligt ked af det inden i. Lorte far..

”Og din bror, er udstationeret i Afghanistan..” Fortæller Liam lavt og ser helt såret på mig.

Jeg nikker langsomt. ”Så ørh.. Nogle gange kunne man godt ønske sig at den bil bare havde dræbt mig.” Jeg rejser mig fra sengen og går forbi Liam der står fuldkommen lammet.

Min far ringer igen og jeg sukker tungt. Liam ser ned på min iPhone, selvom jeg jo ikke havde givet ham lov.. Dumme dreng. ”Skal du ikke tage den?” spørger han dumt. Jeg ser op på i hans øjne, med et dumt blik.

”Det er min far.” Jeg hæver svagt øjenbrynene og han smiler lidt.

”Når ja..” Mumler han og ser hen på Zayn, som ryster på hovedet af ham. "Og så siger du at jeg aldrig lytter." Siger Zayn flabet og hæver svagt øjenbrynene.

 

***

Jaii! Jeg kan komme hjem i dag, halleluja.

Eller nok mest fordi så jeg kan slippe for den overdrevene lorte læge jeg fik.

Jeg står og kigger ned i nogle papirer, med min mor som diskuterer med damen i skranken. Åbenbart synes min mor ikke der er nok medicin i den taske hun havde fået. Min mor er meget.. Out-going, og overbeskyttende. Plus irriterende og pisse mærkelig. Hun har også et sundheds problem og skal KONSTANT se godt ud. Der er noget galt med hen-

”Hey Jess.”

CHOK! Jeg flyver tre meter op og dør af chok. Ej okay, men næsten!

”Liam, for helvede..” Mumler jeg og læner mig op af vægen. De griner alle fem, af mig. Torske-hoveder..

”Skal du ud i dag?” spørger Zayn og smiler svagt. Jeg nikker og ser hen på min mor. ”Hvis hun nogensinde bliver færdig, med at snakke..” Mumler jeg og hæver øjenbrynene. Mit blik lander på Niall der svagt rynker brynene.

”Det var ellers hyggeligt at være på hospitalet med dig..” Siger Louis og smiler.

Ja.. Vi har kendt hinanden i fire-fem dage og jeg kender dem allerede ud og ind. Nok ikke.. Men næsten! Jeg kommer sgu til at savne dem..

Jeg trækker på skuldrende. ”Sådan er jeg bare.” Svarer jeg og smiler stolt. ”Hey, måske kunne vi komme sammen på et tidspunkt og snakke.” Forslår Zayn og smiler, til mig. Med det samme nikker jeg og smiler.

”God ide..” Tilføjer Liam og smiler.

Hmm.. Jeg må indrømme at jeg følte mig fucking dum der… Jeg troede Zayn mente os to.. Fuck, hvor akavet for mig.

 

”JESSICA, VI GÅR NU!” Råber min mor, som står fem meter væk. Hun er sur, og går derfor uden mig. Jeg glor efter hende og ryster til sidst over hele kroppen. ”Det er i hvert fald, ikke min mor.” Siger jeg som det første. Louis og Liam griner svagt. ”JESSICA!” Råber hun igen og jeg ruller med øjnene.

Jeg trækker min iPhone ud og stikker den til Zayn, som begynder at skrive. Jeg ser op på drengene. ”Når, men så ses vi vel.” Siger Niall og smiler, før han træder hen og giver mig et kort knus.

Okaaaaaayyyy… Uventet..

Louis træder ind efter og krammer mig. Liam krammer mig også, og derefter Harry. Hans krøller kilder en smule, så jeg trak mig med et smil.

”Sådan.” Siger Zayn og ser op med et stort smil. Han har slet ikke opfanget alle de kram der blev uddelt.

Jeg ser overrasket på ham, da det har taget ham mindst to minutter at skrive sit nummer.

”Jessica, kom nu!” Hundser min mor henne fra døren. ”Når, men jeg bliver vel nød til at smutte, vi ses..” Siger jeg og går hurtigt hen mod døren.

”Intet kram?” Hører jeg Zayn mumle, og det bringer et ukontrolleret smil op på mine læber. Jeg låser min iPhone op og følger efter min mor.

Bare for at se Zayns nummer..

Den låser op og Zayn har åbenbart låst den inden under noter? Han har måske gemt sit nummer der...

Liam inviterede jo drengene, men jeg håber du gider mig alene på et tidspunkt.. Du har mit nummer, så du ringer bare
-Zayn xx.


Say whaaaaat? Så er det ikke bare mig der har misforstået han sætning, han mente rent faktisk kun os to! Wohou, fucking optur.


***

 

”Jessica, du har venner.” Fortæller min mor. Jeg hæver øjenbrynene dumt. ”Ja tak..” Mumler jeg og rejser mig fra sofaen. Mine øjne strejfer derefter tre mennesker der løber hen mod mig.

Åh gud..

Mason, Andrew og Claire løber hen mod mig i en helvedes fart. ”JESS!” Udbryder Claire, min aller bedsetste veninde.

Fuck jeg elsker den tøz!

”Fuck jeg er glad for at du ikke er død..” Siger Andrew og krammer mig, efter den traumatiske gruppe-krammer er slut. Jeg hæver øjenbrynene. ”Tak.. Tror jeg.” Siger jeg forvirret.

Han trækker sig og griner af mig, hvorefter Mason kommer til. ”Åh gud.. Du tog næsten livet af os.” Mumler han ned i min skulder. Han er ikke den højeste, men ikke ligefrem gnom. Jeg smiler og krammer ham tilbage.

Han er den fyr, man er så mega meget bedste venner med at et kys ikke skræmmer nogen, men der er altså på ingen måde følelser fra nogen af os og det er ikke fordi vi kysser som hvis vi var kærester. Men nu her, hvor jeg har været død i tre minutter, kysser han mig på kinden tæt på munden, nok lidt for tæt på hvis man er venner, men ingen finder det akavet.

Claire står og glor på mig, med tårer i øjnene. ”Jeg troede vi skulle miste dig..” Hvisker hun og jeg griner kort, før jeg slår armene om hende og krammer hende tættere end tæt. ”Nej da.. Der skal mere til end en bil og en fulderik.” Siger jeg og smiler stort.

Han var faktisk ikke fuld, tror jeg nok.. Han synes sikkert jeg var for lækker til den her verden?

Da de alle tre havde givet mig hver deres tale om hvor bange de var, bestiller vi pizza.

Eller Mason skulle videre og Andrew, skrider til fodbold træning om lidt. Han blev egentlig kun, får at glo på mig. Det lyder mærkeligt, men andet gjorder han sgu ikke rigtig.

Sikkert stadig chokeret over min tre minutters tur til himlen. Han når lige at hilse på pizza manden og følge ham ud, da de samtidig går.

Så det er bare mig og min alle bedste veninde. Fantastisk!

”Ej, men hvad skal vi se!” Råber Claire fra stuen, mens hun glor mine film igennem. ”Find en!” Råber jeg i et svar og skærer pizza ud. ”Hvad med et Friends maraton?” Foreslår hun, genial som hun er..

Til tider.

”God ide!” Svarer jeg og kan allerede hører hende synge Friends intro sang. Hurtigt får jeg lagt pizzaerne på en tallerken og løber ind i stuen, for ikke at misse noget.

Da jeg kommer ind, er der ikke sket en skid. Claire sider med sin iPhone og glor smilende ned i den, mens Friends cd’erne ligger på bordet.

Jeg ruller med øjnene, og sætter dem på. ”Hvor skal vi se fra?” Spørger jeg dumt og ser på hende. Hun glor koncentreret ned i sin iPhone.

”Fra starten..” Mumler hun uden at skænke mig en tanke. Flabede mongol unge.. Som jeg elsker.

Jeg starter derfor den første cd og sætter mig i sofaen ved siden af hende. Hun kigger ikke op, bare ned i den åndsvage mobil.

”Hvem skriver du med?” Spørger jeg og smiler lidt, siden hun ser utroligt glad ud. ”Jeg aner det ikke.” Griner hun og ser op på mig.

Jeg ser ned på iPhonen og ser et billede af… Lorte bedste veninde jeg har.

”CLAIRE FOR HELVEDE!” Jeg griber iPhonen og hopper op og ud på gulvet. ”For fanden, altså..” Mumler jeg vredt.

Jeg læser beskederne igennem. Shit..

”Hvorfor har du ikke fortalt at du kender One Direction?” Spørger hun og smiler stort. Jeg ser hurtigt over på hende. Jeg ruller med øjnene.

Til Zayn x: Undskyld, det var min såkaldt ’bedste veninde’ der hygger sig..

Jeg ser derefter op på hende og er tæt på at eksplodere i vrede. ”Jess, du ville jo aldrig have turer at skrive til ham.” Siger hun som det er, og er slet ikke ked af det. Jeg glor lidt mere på hende, før jeg peger en finger.

Stadig uden at sige noget, for pigen har jo ret. ”Men alligevel..” Siger jeg og hæver øjenbrynene.

Jeg har tabt den her..

Min mobil vibrer og hun smiler stolt, før hun sætter sig tilbage ned og ser på Tv’et. Jeg kigger på min mobil, og bliver et øjeblik glad for min sindssyge Claire.

Fra Zayn x: Haha, hun virker som en interessant person..:)

Jeg smiler lidt og sætter mig hen i sofaen. Samtalen mellem mig og Zayn kører derefter bare derudaf, til klokken lort om natten. Jeg følger egentlig ikke rigtig med i hvad der kører over skærmen.

”Jess, for fanden jeg troede vi skulle hygge i aften!” Siger Claire og tager min iPhone. Jeg ser op, med et skyldigt ansigt. ”Nej.. Undskyld.” Siger jeg hurtigt og smiler lidt.

Hun hæver øjenbrynene. Claire er den type der siger præcis hvad hun mener. ”Sidste sms, promise!” Siger jeg hurtigt og smiler lidt til hende.

Hun sukker dybt og stikker mig den. ”Jeg skrider, hvis du ikke gider være sammen med mig.” Siger hun og hæver øjenbrynene. Jeg undskylder igen, selvom jeg egentlig ikke lytter helt..

Shame on me.

Jeg skrev til Zayn at jeg ikke kunne skrive mere, da min irriterende, men dog retfærdige bedste veninde manglede mig.

Sødt egentlig..

Fra Zayn x: Når, men så vil jeg gøre det hurtigt og spørger om du ikke gider med på date, fredag eller lørdag? :)x.

Jeg glor ned på skærmen i flere minutter. Nok ikke, men det føltes sådan.

Oh jaaiii!

Jeg begynder at smile som en idiot, og svarer hurtigt at fredag lyder godt. Derefter kigger jeg op igen og smiler nok stadig. ”Hvad smiler du sådan over?” Spørger Claire og ser nysgerrigt på mig.

Hel koldt, viser jeg hende hvad Zayn skrev. Hun læser den og gisper. Jeg griner, da hendes fjæs var det seriøst sjoveste jeg ever har set. ”Du skal på date med Zayn Malik, fra One Direction?!” Skriger hun, samtidig med at hun hvisker det. Jeg trækker på skuldrende. Han er jo bare en almindelig fyr.. Selvom han er vildt sød, og sygo lækker.

Jeg mener, har du set den dreng?

 

***

 

Det er virkelig fedt at kunne skrive hvad der passer mig, det plejer jeg ikke at gøre.. Det ville være fedt hvis i gad like den, eller fortælle folk om den. (:

Skriv endelig hvad i synes xx

-Camilla

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...