Wherever I Go

Jessica Mitney er en 18 årig gennemsnits pige. Hendes liv forandre sig foraltid da hun en dag bliver kørt ned og møder fem drenge. Der opstår stærke venskaber og stærkere kærlighed. Hun havde aldrig troet at hun ville falde så hårdt for en dreng og at han ville løfte hende til skyerne og gøre hende så lykkelig. Men intet vare evigt. Hvad sker der da den eneste person der har stået ved hendes side pludselig skal rejse til et andet land? Hvor mange vil ende med et knust hjerte? Jessica skal tage nogle sværer beslutninger, alt i mens hun bare skal huske at når man binder en knude kan man kun være sikker på at den skal bindes op. Nogle gange hurtigere end man havde regnet med..

9Likes
4Kommentarer
741Visninger
AA

14. Nobody Compares.

EN MÅNED SENERE.

 

Jessicas P.O.V:

 

Jeg sukkede for mig selv.
"Hej Jason.." Sagde jeg halv lavt.

 

Jeg sad foran hans grav med benene op under mig. Det er præcis tre måneder siden han døde i dag. Jeg fik allerede tåre i øjnene der. Jeg pustede stille ud.

"Vi savner dig." Startede jeg og lod mine øjne rulle hen over teksten på hans gravsten. "Mor har det fint. Der går rigtig godt lige for tiden, med hendes arbejde. Der er en stor forfremmelse, på højkant for hende om en uges tid. Selvfølgelig får hun den. Hun er fantastisk til det.." Jeg smilede lidt. "Jeg har det også fint. Jeg snakker ikke rigtig med far mere, selvom han hele tiden prøver at komme i kontakt med mig." Jeg hævede øjenbrynene og fnøs, med et dumt smil. "Jeg ved godt at jeg ikke behandler ham godt nok, men jeg ved også at du godt forstår hvorfor. Han var stolt af dig, faktisk." Jeg så ned. "Det er vi alle sammen. Rigtig stolte. Specielt mig, men jeg ville give alt." En tåre løb ned af min kind. "Jeg ville virkelig give alt for at vide om du døde for ingenting.." Hviskede jeg og pressede øjnene sammen.

 

Jeg træk vejret dybt ind, med en skælvende lyd. "Jeg ville bare sige hej." Jeg rejste mig, tog min jakke og så ned på hans gravsten. "Ligesom de sidste 17 dage.." Grinede jeg og lagde hovedet på skrå. Jeg forlod gravstedet, med et lille smil, men med tåre i øjnene.

De sidste par mange dage har jeg besøgt ham hver dag efter skole og lagt blomster. Det er på en eller anden syg måde, rigtig dejligt at snakke til en som lytter, men ikke svarer.

Jeg gik ud af kirkegården, og stak hovedtelefonerne i ørerne og startede min playliste. Ed Sheeran.. Et lille smil gled hen over mine læber, ved lyden af hans stemme.

På vejen hjem stoppede jeg ved min elskede Starbucks - som jeg har sagt op på -. Trish arbejder der stadig og vi snakker sammen i ny og næ. Mest når jeg kommer forbi, men alligevel.

"Hey Trish." Jeg smilede til hende. Hun så overrasket på mig, som om hun var overrasket over at jeg var her. Jeg kommer her da ellers tit.. "Det sædvandlige." Sagde jeg, som sædvandeligt, og smilede til hende. Hun nikkede og sendte ordren videre. "Hvordan går det?" Spurgte hun, mens hun gik i gang. Jeg træk på skuldrende. "Det går." Svarede jeg, og fnøs dumt derefter. Hun så hen på mig og rynkede brynene let. "Og du er stadig single?" Spurgte hun, med et højre rynket bryn og det venstre var hævet. Jeg rynkede brynene og så mærkeligt på hende. "Ja?" Svarede jeg spørgerne. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var nysgerrig. "Mhm.. Snakker du stadig med Louis. Egentlig?" Hun så rigtig hemmelighedsfuld ud, mens hun fortsatte med at lave min kaffe.

Jeg træk på skuldrende. "Nøh.. Ikke sådan rigtig." Det vil sige overhovedet ikke. Vi holdt kontakten lidt efter mig og Zayn gik fra hinanden, men det blev for besværligt og pludselig stoppede vi bare med at snakke. Det er nok også det bedste, for da vi stoppede blev det meget nemmere at glemme Zayn. "Hvorfor?" Spurgte jeg nysgerrigt og tog min kaffe da hun var færdig med den. Jeg gav hende pengene i cash, mens hun bare smilede kækt for sig selv. "Ikke for noget.." Hun tog pengene og så op på mig. "Bare fordi han står bag dig." Hun blinkede og gik hen til den næste kunde.

Jeg drejede hurtigt rundt og så op i et par velkendte krystal klare blå øjne. Jeps.. Det gjorder han. "Hej." Sagde han glad og smilede stort, med det der glade smil. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smile båndet. "Hej Louis." Svarede jeg og hævede mildt øjenbrynene. "Længe siden." Tilføjede jeg og sukkede for mig selv.

Han nikkede langsomt. "Hvad skete der egentlig?" Han rynkede brynene. "Med os. Hvorfor stoppede vi med at snakke?" Spurgte han trist og så ned på mig. Jeg træk på skuldrende. "Fordi det ikke gør det nemmere at komme over en fyr, hvis man er venner med hans bedste ven." Sagde jeg, med hævede øjenbryn og en dum grimasse.

Han fnøs lavt. "Det kan du selvfølgelig have ret i.." Mumlede han for sig selv. Jeg nikkede, og tog en slurk af min kaffe. God som altid. Shit, det guf.. "Nå men, nu hvor du alligevel er her, så holder vi fest på lørdag, for at fejre vores nye tour og jeg kender i hvert fald tre andre gutter der gerne vil se dig igen." Sagde han smilende og lidt halv bedende. Det var virkelig fristende at komme til at se drengene igen, men.. At fejre deres tour. Zayn er en del af deres.. "Louis, jeg ved ikke om det er en god ide.." Sagde jeg stille og rynkede let brynene.

Han nikkede, og så lidt skuffet ud. Det var tydeligt at se.. "Nej, det kan jeg egentlig godt forstå, men hvis nu du skulle ændre mening, vil vi rigtig gerne se dig." Sagde han og smilede til mig. "Du har mit nummer, bare skriv." Sagde han og nikkede en gang.

Jeg nikkede, med et smil. "Det var godt at se dig." Sagde jeg, da jeg egentlig bare havde mest lyst til at komme hjem og glo ned i min seng. Irriterende tilbud altså! "Jeps. Vi ses." Sagde han, da han trådte tættere på og træk mig ind i et kram.

Jeps.. Ham havde jeg savnet.

 

***

 

Jeg kæmper ikke godt for min sag, har jeg fundet ud af.. Jeg fortalte Claire om mødet med Louis - dumt træk, i know - og hun havde sagt at jeg ikke kunne lade ex-kærester komme i vejen for at leve livet.. Det kunne hun jo have ret i, så jeg stod nu og gjorder mig klar. Louis triumferede helt da jeg skrev at jeg kom alligevel. Det er godt at have sådan nogle gode venner.

Iført en hvid løs top, en lilla nederdel og et par grå stiletter gik jeg nedenunder, da Louis skrev at de var her. De søde drenge ville endda hente mig. "Vi ses mor!" Sagde jeg og hun nåede ikke at svarer før jeg smuttede ud af døren og ud på vejen. Niall var den første der kom til syne. Han smilede stort da han så mig og fik en ordentlig bjørne krammer. Jeg grinede glad over at se ham igen. "Hey." Sagde han og gav slip på mig. Jeg nåede ikke at svare før Liam kom hen og krammede mig.

Jeg krammede ham tilbage og smilede til Harry som stod og ventede tålmodigt. "Det er alt for længe siden." Sagde Liam, gav mig et klem og slap mig derefter. "Alt for længe." Tilføjede jeg og smilede med mine flotte tænder. "Må jeg så få mit goddag-jeg-har-også-savnet-dig-Harry-kram?" Lød det fra Harry, som slog lidt ud med armene og ventede på at jeg ville kaste mig over ham. Jeg smilede til ham og nikkede, før jeg gik hen og lagde armene om nakken på ham. "Selvfølgelig har jeg da savnet dig." Sagde jeg, da han lagde armene om mig. Han grinede lavt og knugede mig ind til ham.
Det føles meget dejligt at være savnet af fire torske-hoveder.. Fire, søde, torske-hoveder. Jeg træk mig fra Harry og så hen på Louis, som snakkede i mobil med nogen. Han smilede med et sødt lille smil, mens han snakkede og så ned i jordern. "Er han forelsket eller sådan noget?" Spurgte jeg, egentlig for sjov, men da Liam så nikkede hævede jeg øjenbrynene. "Du nåede ikke at møde Eleanor, vel?" Spurgte Harry og rynkede brynene mildt. Hvem fuck er Eleanor? Jeg rystede på hovedet og så hen på Louis. "Louis og hende var kærester i over et år, og så gik de på pause omkring da dig og Zayn havde været sammen i en måneds tid og siden da har de prøvet at finde sammen, men kom hele tiden op at skændes. Hun kommer vist i aften, de har fundet ud af det.." Forklarede Liam og smilede hen mod Louis.

 

Har Louis en kæreste?!

 

Et smil poppede op på mine læber. "Hende glæder jeg mig til møde." Sagde jeg og nikkede lidt.

Vi kørte da Louis var færdig med at snakke og man kunne tydeligt mærke hele vejen at han var over lykkelig. Jeg blev ved med at spørger ind til det, men han smilede bare og svarede ikke, hvilket var røv irriterende..
Da vi kom frem var der, selvfølgelig, en masse paparazzi som stod klar og tog billeder. Det havde jeg prøvet før, men var alligevel lidt nervøs for hvad de ville skrive, men fuck nu dem.. Jeg skulle have en fed aften med nogle af mine bedste venner og lærer en masse nye mennesker at kende! Positiv plan, hvis i spøger mig..


Der var okay godt gang i det hele da vi an kom. Musik, dansende mennesker og alkohol. Jeg fik en drink tre-fire sekunder efter jeg var trådt indenfor, fordi der med det sammen kom nogle hen og tilbød drengene noget. Jeg gik rundt og hilste på glade mennesker i fem minutters tid, da Louis hev fat i mig og introducerede mig til Eleanor. Super sød og gude smuk. Vi snakkede da Louis forlod os, fordi han skulle op og snakke på scenen. "Så dig og Zayn har været kærester i to måneder og så stoppede det bare?" Spurgte hun forvirret. Jeg nikkede og prøvede at komme uden om den fact at jeg bare var en nar-røv.. For det var jeg jo. "Sådan cirka.. Vi kom op og skændes og jeg fik nok." Sagde jeg og træk på skuldrende, som om det var så simpelt. "Jeg har kendt i dig i 10-15 minutter og jeg kan tydeligt se at det ikke 'bare sluttede'." Hun så bedre vidende på mig og fik mig til at grine. Hun mindede mig faktisk om Louis.. "Og ud fra hvad jeg har hørt rundt omkring var i to som skabt for hinanden." Sagde hun og smilede forvirret til mig. Hun kunne ikke forstå hvorfor vi gik fra hinanden, når vi havde sådan et godt forhold. Heller ikke mig..

 

Vores samtale blev afbrudt af Nialls stemme oppe fra scenen. Jeg kastede smilende et blik derop, men mit smil visnede hurtigt da jeg så alle fem drenge stod jeg. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, selvfølgelig var han her, men det gjorder bare virkelig ondt i hjertet at se ham. Jeg lukkede alt ude. Støjen, de hviskende mennesker, drengene der på skiftevis snakkede, alt. Jeg fokuserede kun på Zayn, som smilede ud over os. I det øjeblik ville jeg give alt for at vide hvad han tænkte på.. Om jeg havde strejfet hans hjerne i den sidste måned, om han var 100% ovre mig, eller om han savnede mig. Sikkert ikke..

Da folk klappede og hujede, blev jeg bragt tilbage til virkeligheden. Jeg klappede stille med og smilede falskt. Det blev nok svært at have en god aften, som jeg havde regnet med..

Jeg fulgte Louis, med øjnene da jeg havde regnet med at han ville komme her tilbage - mest fordi så kunne jeg gå ud og trække noget luft og ikke bare efterlade Eleanor -, men irriterende som altid, træk han Zayn til side og jeg vil væde med at jeg godt kan gætte hvad han sagde..

"Jess.." Jeg kiggede hurtigt hen på Eleanor, som kiggede på mig med let hævede øjenbryn. Jeg vidste godt hvad hun ville sige, så jeg kom hende i forkøbet med et suk. "Jeg ved godt hvad du vil sige, og du tager fejl. Jeg er over ham." Jeg hævede øjenbrynene for at understrege det. Hun så skeptisk på mig, mens hun nikkede. "Okay.." Mumlede hun, og jeg kunne godt se at hun ikke troede på mig. Jeg ved ikke helt om jeg selv tror på det..

 

***

Zayns P.O.V:
 

 Hele aftnen havde jeg holdt øje med hende. Hun virkede så glad, så fri, så.. Så videre. Og det dræbte mig lidt, for jeg havde vel egentlig håbet at hun savnede mig.

 

"Hey mand.." En halv fuld Harry, dumpede ned ved siden af mig, med et glas i hånden, som han stilede på bordet. "Hey.." Mumlede jeg og så ned på bordet. For at være ærlig, havde jeg mest lyst til at skride hjem i seng.. Lyseslukker, i know, men der var gået okay mange - klokken var også halv to eller noget.

Harry sad og så på mig i et stykke tid, før han sukkede. Det var et overdrevet tungt suk, som bragte min fulde opmærksomhed hen på ham. "Zayn, få nu nogle nosser." Startede han og så arrigt på mig. "Hun er tredive meter væk og du har gloet på hende hele aftnen. Vi ved alle sammen godt at du stadig er fuldkommen skudt i hende. Jeg mener, Nobody Compares kom jo ikke ud af ingen ting." Han så bedre vidende på mig. "Gør nu noget ved det." Sagde han og puffede mig på skulderen.

Jeg fnøs, med et lille smil. "Du er fuld." Jeg prøvede at snakke uden om så godt som muligt. Og det havde sikkert også virket, hvis jeg ikke snakkede med Harry Styles.

"Og du er en idiot." Sagde han ligeud og så på mig. "Du elsker hende jo. Intet andet burde betyde noget. Fiks det her, inden det er for sent." Sagde han alvorligt og hævede øjenbrynene.

 

Jeg så på ham. Selvom han pissede mig af, ved at side og spille så skide klog, så havde han jo ret.. Jeg blev nød til at mande mig op.

 

Han rettede ryggen lidt. "Nå... Du ved, vi er her for dig, hvis du skal bruge hjælp." Han blinkede til mig, klappede mig på skulderen og rejste sig. Væk var han..

 

Jeg rettede blikket ud på gulvet igen og det tog mig ikke længe at få øje på det dip dyed hår, de flotte ben og den fantastiske pige der dansede med nogle andre mennesker. Jeg sukkede for mig selv, smilede nervøst og satte kurs mod hende.

 

Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere jo tættere på jeg kom. Jeg fik øjenkontakt med Eleanor, som smilede stort til mig. Hun stoppede med at danse og bakkede stille lidt på afstand. Jeg lod min hånd falde på Jess' skulder, og jeg kunne med det samme mærke hvor meget jeg har savnet at røre ved hende.

 

Hun opdagede det var mig og så bare på mig. Hun så ind i mine øjne. "Hey." Var det eneste jeg kunne sige. Hey? Virkelig? Til den pige du elsker og vil have tilbage siger du Hey? Nar.. Du er en nar, Zayn. "Hey." Svarede hun stille og bed sig i inderlæben. "Kan vi lige snakke?" Spurgte jeg og så lidt rundt. Her var pænt crowded og larmende lige her.

Mit blik fandt selv ned på hende igen. "Snak." Sagde hun og hævede øjenbrynene halv surt. Hun ville tydeligvis have bevist nogle ting. Jeg var sådan set ligeglad hvad der skulle til, jeg ville bare have hende tilbage.

Jeg sukkede og så kort ned. "Jeg savner dig." Sagde jeg lige ud og så op i hendes øjne. Hun sagde og gjorder intet. Som om hun ville have mig til at fortsætte. "Og jeg er ked af at jeg har såret dig, for det ved jeg godt at jeg har. Mange gange.." Jeg mumlede det sidste for mig selv. "Men jeg kender dig godt nok til at vide at du kun tager ting personligt hvis det er fra folk du holder af." Sagde jeg seriøst og så hende direkte i øjnene, med let rynkede bryn.

 

Jeg holdt en lille pause, mens jeg tænkte over hvad jeg skulle sige. På den ene side havde jeg lyst til bare at holde om hende og kysse hende, lige nu og her, men jeg ville virkelig gerne også prøve at overbevise hende om at vi to var rigtige for hinanden. "Jess, for fanden.. En hver kan jo se det. Vi er som skabt for hinanden." Jeg rystede dumt og mildt på hovedet. Hun så rent faktisk ud som om hun lyttede. Jeg lukkede munden og hævede øjenbrynene.

Det gjorder mig pludselig halv vred at hun ikke gad mig. Jeg blev vred på mig selv og på alle, der lige kom ind i hovedet på mig. "Undskyld Zayn.." Hun bragte mig tilbage til virkeligheden. "Vi prøvede og det var.." Hun drejede hovedet og så væk fra mig, som om det gjorder for ondt for hende at se på mig, mens de ord kom til lyd. "Det gik ikke." Hun så op på mig, sukkede lavt og gik derefter forbi mig og masede sig hen mod døren.

 

Og lige der, lige i det øjeblik strejfede det mig at det her var min sidste chance. Jeg har mistet hende før, det skal ikke ske igen..

 

Jeg farede forbi menneske mængden, forbi drengene som alle stod og gloede nysgerrigt til. Uden den mindste ide om hvad fuck jeg havde gang i, greb jeg en mikrofon oppe på scenen og Jessie J's Domino, stoppede med at spille og ALLE gloede på mig.

Jeg ledte efter Jess og fandt hende henne ved døren. "Døren skal forblive lukket." Nåede jeg at sige og Security folkene var der med det samme. Jess stoppede og kiggede irriteret hen mod mig, men jeg kunne tydeligt se at hun blev en smule glad.

"Øh.." Sagde jeg dumt. "Jeg ved ikke helt hvorfor jeg står her, lige nu." Jeg så rundt på folk, og blev lidt nervøs, da mine øjne ramte Harry. Og pludselig var hans ord det eneste der fløj gennem hovedet på mig. "Jeg har noget jeg gerne vil dele med jer alle sammen." Startede jeg og smilede lidt. "Jeg har for nylig skrevet en sang, fordi jeg. Jeg vidste ikke hvordan jeg ellers skulle få det ud." Mit blik var låst på Jess, og hun kiggede overrasket op på mig, selvom hun var den der var længst væk. "Jeg var trist og deprimeret og tænkte at jeg ville prøve at gøre ligesom alle de kendte mennesker gør." Det fik folk til at grine lidt, men det eneste jeg kunne lægge mærke til var Jess der så op på mig med et forvirret ansigt. Hun kunne vel godt regne ud, at den var til hende..

 

Mit blik fløj tilbage på menneske mængden, der ventede. "Samtidig med det ville jeg prøve noget nyt, så det blev til en frisk op-tempo, trist sang." Sagde jeg og rynkede brynene lidt. Igen, grinede folk - det var sikkert alkoholen, der tog fat.

 

Jeg kastede et kort blik ned på drengene, som alle kom op til mig. "Og det ville betyde meget hvis du gad lytte.." Jeg så på hende, og jeg tror godt største delen vidste at jeg snakkede om hende. Fuck nu dem..

Jeg mærkede et klap på skulderen og musikken startede. "You're so pretty, when you cry. When you cry. Wasn't ready to hear you say goodbye." Niall startede sin solo. Min øjne var låst på Jess, som kiggede forbløffet, rørt og overrasket op på mig. "You're so London, you own style, you own style. We're together we're so good, so girl why." Jeg sang min del og omkvædet startede og jeg sang med.

Det var næsten utroligt at det gik så godt. Vi havde aldrig sunget den som sådan før. Et par gange sammen hvor drengene fandt den, efter jeg havde delt den ind. De var overraskede over at jeg havde gået og sagt at jeg ikke tænkte på hende særlig meget, men så havde skrevet en sang om hende.. De to ting hænger vel heller ikke rigtig sammen.

Mine øjne var klistret til en person i lokalet og hun begyndte stille at bevæge sig ned af trappen. Det gik som smurt, faktisk, og da Niall begyndte sin sidste korte solo inden sidste omkvæd - man skal have hørt sangen for at kunne følge med -, gav jeg min mikrofon til Louis og gik ned af scenen.
Kun fordi Jess stod midt i folke mængden. Drengene startede sidste omkvæd da jeg stod tre meter fra hende. "Har du skrevet en sang?" Spurgte hun chokeret og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

Jeg træk på skuldrene. "Der er den her pige, som forlod mig for en måneds tid siden også selvom hun godt ved at jeg elsker hende.. Og siden da har jeg bare ikke rigtig kunne få hende ud af-" Jeg behøvede ikke et eneste ord mere, før hun hurtigt gik hen til mig og træk mig direkte ind i et kram.
Det var som om at det kram ikke var nok. Som om hun kun krammede mig for at sige tak for sangen, men vi er og forbliver færdige.
 

Hun træk sig fra mig igen og lod hendes arme, hænge løst om nakken på mig. Hendes hoved dumpede stille ned på skrå, i det sangen sluttede. KOMPLET stilhed. Jeg vidste ikke om jeg skulle holde min mund, eller om hun ventede på at jeg skulle sige noget.

Alle stod i en cirkel rundt om os, og ventede i spænding og stilhed på at der skulle ske noget. "Din nar-hat.." Sukkede hun og rystede på hovedet, med et smil. "Selvfølgelig elsker jeg dig." Jeg nåede kun lige at opfange ordene, blive overrasket og så var mine læber atter mod hendes.

Jeg strammede mit greb om hende, da folk begyndte at huje og klappe. Som jeg sagde, en flok fulde mennesker. "Det var satme også på tide." Hørte jeg Louis sige oppe fra scenen, men jeg ignorerede ham fuldkommen.

Jeg havde fået min pige, og det var alt jeg behøvede.

 

***

 

Nyt kapitel.. Skriv hvad i synes:)

Sorry, det tog noget tid men jeg har haft travlt, med starten af ottende klasse - totalt nederen -, så der er kun flere lektier at se frem til. Wohou....:/

 

-Camilla xx
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...