Wherever I Go

Jessica Mitney er en 18 årig gennemsnits pige. Hendes liv forandre sig foraltid da hun en dag bliver kørt ned og møder fem drenge. Der opstår stærke venskaber og stærkere kærlighed. Hun havde aldrig troet at hun ville falde så hårdt for en dreng og at han ville løfte hende til skyerne og gøre hende så lykkelig. Men intet vare evigt. Hvad sker der da den eneste person der har stået ved hendes side pludselig skal rejse til et andet land? Hvor mange vil ende med et knust hjerte? Jessica skal tage nogle sværer beslutninger, alt i mens hun bare skal huske at når man binder en knude kan man kun være sikker på at den skal bindes op. Nogle gange hurtigere end man havde regnet med..

9Likes
4Kommentarer
739Visninger
AA

7. Made up

Jessicas P.O.V:

 

Jeg tager min mobil op og ringer til den eneste ene.
 

Mit livs kærlighed!

Moderen til mit ba- Nej vent..

Jeg skal jo være moderen til mit barn og jeg kan ikke få børn med en pige, og det skal jeg heller ikke!

Anyways, jeg ringer til Claire. Som altid svarer. "Jess!" Udbryder hun med det samme. Jeg hæver øjenbrynene forvirret og overrasket.

"Jeg er så glad for at du ringer! Hvad fanden skete der igår?!" Spørger hun højt og ophidsende. Jeg hæver det ene øjenbryn. "Æh.." Siger jeg dumt og tænker over hvad jeg skal svarer.

Hvad der skete igår? Vil hun have detaljer, eller snakker vi om to forskellige ting her..

Og jeg vil bare være sammen med min bedste veninde, inden jeg smutter over til Zayn som sagde i morges at jeg skulle komme.

"Jo.. Jeg tog hjem og så var Zayn der og så-" Jeg bliver heldigvis afbrudt, i min akavede sætning. "Jess, for helvede! Jeg snakker om." Hun stopper bradt op. Stilheden tager over og hun siger ikke en lyd.

Man kan næsten hører græshopperne nu, ikke? Jeg kan..

"Var du sammen Zayn igår?" Spørger hun lavere end hendes tidligere skrigeri. Det var højt, men man vender sig til det.

Hun er et skrigebarn. Et hyserisk, mystisk, skrigebarn.

"Ja." Siger jeg og hæver øjenbrynene. "Altså.. Ja." Siger jeg og finder det for en gangs skyld akavet.

Pisse akavet, hvis du spørger mig. "Hvorfor?" Spørger jeg forvirret. Hun blev jo rigtig glad for at jeg havde ringet, så noget vigtigt må hun da have at sige til mig.

Med mindre, hun er lebbe og forelsket i mig og derfor længes efter mig. Nok ikke..

Hun sukker tungt. "Ja, Andrew sgu da!" Siger hun som om jeg er den dummeste mongol nogensinde. Og det er jeg IKKE.
 

Andrew? Hvad er der med ham? Hvad har drengen nu rodet sig ud i..?

 

Jeg rynker brynene. "Hvad er der sket med Andrew?" Spørger jeg seriøst og en smule bange for at der er sket ham noget. Hvis nu han tog alene hjem og blev kørt ned, ligesom mig.. Eller noget andet, han var jo fuld efter alt.

"Jessica Mitney, tag dig nu sammen! Han fabler om et eller andet kys." Siger hun oprevet og helt ude af den.

Jeg spærrer øjnene op. Kys? Hvad snakker hun-.

Nå ja..

Åh lort.. "Hvad, helt præcist, siger han om det?" Spørger jeg skræmt og sætter mig ned på sofa bordet. Hvis det her går helt galt, så har Andrew følelser for mig.. Og ja.. Det ville være noget lort.

"Noget med at du også kan lide ham." Siger hun stilfærdigt, og langsomt. Nej, nej, nej, nej, nej, nej..

Det mener i ikke! LIGE når mig og Zayn er blevet gode venner igen, begynder min bedste ven at have følelser for mig.

I hope you are kidding, god!

Åbenbart ikke.. "Claire, du bliver nød til at komme over. Nu." Siger jeg kort og kontant.

Jeg ved faktisk ikke hvad det betyder. Kort og kontant.. Men det lyder meget godt og voksne kloge mennesker siger det hele tiden.

Arg okay.. Jeg har hørt det to-tre gange, men stadig. Altid.

"Jeg kommer." Og så bliver der lagt på.  

Det er fint der ikke kom noget farvel, for jeg havde selv lagt på.

Min mobil synker til bordet og jeg sidder tilbage med en kæmpe rynke over panden.

Hvad sker der?

Nu hvor jeg lige er kommet godt på vej med Zayn og det ser lyst ud, skal min bedste ven få følelser for mig.

Det gider jeg simpelthen ikke, det her. Nej. VIRKELIG, gå væk med det lort. Hvad er oddsene for det? Han har aldrig nævnt noget, eller givet udtryk for noget før og nu vælter det bare ud af ham.

Og det værste er at jeg ikke kan stoppe mit venskab med Andrew!

Jeg bliver nød til at have ham med mig, han betyder for meget til bare at give slip på. Men samtidig.. Zayn er, ja.. Jeg vil bare rigtig gerne have at Zayn og jeg skal blive til noget, istedet for bare en flirt der var helt ekseptionel, og så plask.. Vennerne kom i vejen.

Zayn gør mig jo ikke glad, som andre. Han får mig til at føle mig speciel og selvsikker, samtidig med den der rare følelese der dør hver gang han ikke er hos mig.

Der går noget tid, før Claire ankommer. Hun starter med at holde en tale på fem minutter om hvor forvirret hun er, med kun én vejr-trækning. Mød Claire..

Hun er min!

"Jess, det her giver jo ingen mening." Siger hun og ser ulykkeligt på mig.

Jeg hæver øjenbrynene og nikker. "Nej, tak for info!" Siger jeg irriteret og vredt, hvilket jo ikke skal gå ud over hende.

Jeg rynker brynene og ryster på hovedet. "Undskyld.. Det er bare ultra dårlig timing." Siger jeg lavt og glor ned i min pude.

Claire sukker og skifter position igen. Hun har ikke siddet stille i fem sekunder endnu.

"Og hvad skal jeg sige til Zayn?!" Udbryder jeg og glor op i loftet, med dramatiske fægtende hænder. "Vi er ikke et par, men jeg ville da også blive pisse såret hvis han så andre piger, så at jeg kysser en anden fyr, er nok ikke et godt træk.." Jeg mumler de sidste par ord.

Min mave snurrer rundt og jeg har lyst til at kaste op.

Mine øjne falder ned på gulvtæppet, med hovedet holdt i mine hænder. Sådan noget forpulet lort.

"Jess, du kan ikke sige det til Zayn."

Jeg kaster et blik hen på Claire, som stirrer på mig med hævede øjenbryn og dødsens seriøs mine. "Han.. Nej, det gør du ikke." Siger hun strengt og lægger armene over kors.

"Det vil ødelægge alt. Og der var jo ikke nogen der så det. Zayn skal ikke vide det." Siger hun igen og peger på mig.
 

Sødeste Claire, han finder vel ud af det. Andrew siger det vel nok?! Han bliver sgu da skide sur, når han finder ud af hvem jeg vælger..

Åh gud, jeg skal vælge?! Nej, for helvede!

"Jess.." Hun går hen og sætter sig på hug foran mig. "Jess, snak med ham. Han vil forstå at der intet er mellem jer og at i to aldrig bliver til noget." Siger hun stille og roligt. "Sig til ham i kun er venner." siger hun som om det er åbenlyst.

Jeg stirrer hende i øjnene. Jeg kan da ikke fortælle min bedste ven, at han ikke må føle hvad han føler!

.. Kan jeg det?

Døren smadrer op og vi får flere gæster. "Jessica, du kan for helvede ikke." Starter Mason, som er kommet farende ind uden at banke på, med Andrew på slæb. Jeg rejser mig hurtigt og griber Andrews hætte og trækker ham med mig op af trapperne, hvilket stopper Mason.

Jeg lukker døren bag mig og ser hen på Andrew. "Hey babe." Siger han og går hen mod mig. Jeg holder en hånd op og afviser ham direkte. Hans smil visner og han ser flovt på mig.

Jeg lægger hovedet på skrå, og sukker af ham. "Andrew, for helvede.." Hvisker jeg og ser på ham, næsten med tåre i øjnene. Jeg kan bare ikke klare tanken om at han ikke skal være min ven mere.. Men alligevel, jeg kan ikke være venner med en der kan ødelægge noget vigtigt for mig.

"Andy, jeg ved ikke hvad du tænker på." Siger jeg ligeud og ser på ham, med rynkede bryn og ulykkelige øjne.

"Jess, jeg har altid kunne lide dig." Siger han og smiler lidt. Nej, lad nu være!

"Og efter det kys.. Jeg vidste at jeg ikke var alene om de følelser." Han når kun lige at slutte sin sætning, smilende, før jeg starter. "Det er du. Andrew. Jeg har aldrig følt noget for dig." Den var hård..

Han ser også såret ud med det samme.

Jeg ser kort ned. "Du er en af de mennesker, jeg elsker aller mest." Starter jeg. "Uden dig, Mason og Claire ville jeg have begået selvmord for længst." Jeg ryster på hovedet, og ser ham i øjnene.

I skal lige forstå, at jeg ikke begåre selvmord, aldrig vil gøre det og aldrig har prøvet. Men uden dem, ved man sgu ikke hvad der kunne være sket af lort.

Jeg får næsten tåre i øjnene over at skulle fortælle ham det her. Han bliver så såret at det er helt utroligt. "Men der er intet mellem os. Og det bliver der heller aldrig." Siger jeg stille og ser op på ham.

Han synker en klump og rynker brynene. "Men" "Nej, Andrew." Jeg cutter ham af, med en rynke over brynet. "Vi er kun venner. Intet men, intet noget som helst. Venner, punktum." Siger jeg direkte og kort.

Han skal bare forstå hvor meget jeg virkelig håber at han ikke tager det her til helt store levels, og fucker med Zayn og alt muligt.

Han ser på mig, og ved ikke hvad han skal sige. Det er tydeligt at se. Han står bare med et tomt udtryk i fjæset, og føler sig dum, forrådt og snydt.

Og det er min skyld..

Jeg sukker og ser op på ham. "Hvis det er sådan du har det." Siger han lavt og skubber mig til siden, før han stormer ud af mit værelse.

Jeg ser op, for at holde tårene tilbage. "Andrew!" Siger jeg højt, før jeg løber efter ham. Mason har stoppet ham, og ser forvirret hen på mig. Jeg griber Andrews arm og vender ham mod mig.

"Vil du ikke nok forstå det?" Spørger jeg lavt og ser bedende på ham. Han hæver øjenbrynene koldt.

I det mindste prøver jeg! Og du er bare så fucking is kold, din lille lort!

Nej.. Undskyld, men vrede er min svaghed.

"Zayn gør mig virkelig glad og-" Jeg bliver afbrudt. Ja fandme så, når drengen endelig siger noget, er det midt i min sætning.

"Jessica, du skal ikke undskylde for at jeg tog fejl." Siger han og ser på mig. Han tager min hånd og skubber den ned af sin arm. "Du kunne bare lade være med at give mig grund til at tage fejl." Og så gik han.

Drys lige lidt mere skyld på? Han går ud til døren og lukker den, hvorefter han er væk.

Jeg glor efter ham og jeg ved ikke om jeg er sur, eller ked af det.

Der er altså stor forskel på de to følelser, og jeg er enten eller.

"Jess, hvad sker der?" spørger Mason og går hen mod mig. Jeg ser over på ham og hæver øjenbrynene.

Jeg ser på Mason og har lyst til falde ind i hans arme, tudende. Men samtidig bare slå ham i maven og skrige, i vrede.

Jeg gør ingen af delene. "Jeg har brug for at i går."

Okay.

Okay.

Okay..

Jeg har ADLRIG bedt mine venner om at skride ud af mit hus før! ALDRIG!

Men jeg har brug for at være alene. "Jess." Siger Claire bekymret og går hen foran mig. Jeg ryster på hovedet. "Jeg ringer, når det er.." Jeg smiler svagt og falskt til hende.

Hun ved godt hvad jeg mener og krammer mig, før hun går ud. Mason står tilbage og gider ikke gå.

"Mason.." Mumler jeg og ser bedende på ham. Han sukker tungt.

"Ring, hvis der er det mindste." Siger han alvorligt og går hen og krammer mig. Han kysser mig på kinden og går ud til Claire.

Nu mister jeg også venner. Kan livet blive bedrer?!


 

***

 

Jeg sukker tungt og banker på.

Lejligheds komplexet ligger vildt fedt. Inde i London, samtidig med at det ligger lidt væk.

"KOM IND!" Råbes der inde fra lejligheden og jeg vil skyde på at det er Zayn.

Jeg åbner døren og smiler for mig selv. "Hej!" Siger jeg højt og smiler. Her lugter af Zayn.

Zayn lugter en blanding af deodorant, og hårspray og blandet sammen er det bare lige til at sniffe.

Jeg lukker døren og ser rundt. Wouw..

Stor lejlighed, i forhold til at det er en lejlighed. Men fedt indrettet.

Zayn kommer gående ud fra et rum med en trøje i hånden, som han er igang med at folde ud og tage på. "Hey babe." siger han og går hen og kysser mig.

Jeg bliver virkelig glad, når han er sammen med mig. Sådan helt tøsse-pige glad. Jeg smiler til ham, og ser ham tage trøjen på. Øv..

"Altså.." Ryger det ud af mig og jeg hæver øjenbrynene. Han ser på mig og venter på at jeg sluttet. "Du behøver ikke, have trøje for min skyld." Slutter jeg og smiler flabet, og skævt.

Han griner og ryster på hovedet. "Det behøver du nu heller ikke.." Mumler han og giver mig et kort elevator blik.

 

Uhadada..

 

Jeg går ind og ser mig omkring. Her er virkelig stort! Sådan, næsten helt overdrevet stort. Her er vildt hyggeligt, for lyset er dæmpet og hans højtalere spiller musik og så er her ikke ryttet op. Rod og musik. Jeg elsker det allerede. "Her er stort." Ryger det ud af mig. Jeg ser hen på Zayn, som ser dumt på mig. Han hæver øjenbrynene, og smiler mens han nikker håneligt.

 

Mine øjne skimmer en glas dør, der er trukket for med gardiner. Knægten har også altan! Ej, hvor snyd!!

Jeg ruller med øjnene. "Hold dog op.. Jeg synes bare at det er en stor lejlighed." Siger jeg og hæver øjenbrynene, for ikke at lyde som en idiot. Selvom det ikke hjalp på det..

"Har du set dit eget hus? Det mangler sgu heller ikke noget." Siger han og går ind i det rum, han kom fra.

Jeg går hen og sætter mig på sofahåndlænet, hvilket er meget glat så jeg skvatter ned i sofaen. "Din sofa er glat!" Siger jeg dumt og smiler lidt for mig selv. Han slår ud i latter og griner højt.

Jeg griner lavt og lægger mig til rette. Shit, en blød sofa han har.

Han kommer gående ud med noget i hånden, og åbner munden. Han når ikke længere, før han ser mig og bare stopper bradt op. Med åben mund og det hele.

"Føl dig bare hjemme." Siger han smilende og fortsætter hen til mig. Jeg prøver at komme op, men den er helt mærkelig. Altså, hans sofa.

Han griner af mig, for jeg er åbenbart sjov. Han sætter to små kasser ned på bordet og jeg kunne lyse op som et jule træ. Jeg glor på dem, en smule forvirret.

"Slap af.." Siger han og smiler til mig. "Det er ikke en zombie, det er mad." Griner han flabet, og sætter sig ved siden af mig.

Jeg smiler lidt og sætter mig op, med benene foldet op i sofaen. "Du sagde til mig på vores første date at hvis du skulle vælge en ting at spise resten af dit liv, ville det være sushi." Fortæller han vist og smiler stolt.

"Så det fik jeg til fruen." Siger han smilende og lægger sin hånd på mit knæ.

ZAYN ER MIN GUD! Jeg smiler overdrevet stort, da han rækker mig den ene. "Sushi er sgu da også gud." Siger jeg og ser ned på dem. Der er så mange farver, så mange fisk, så meget smag!

Han ser mærkeligt på mig, som om han er dybt uenig. "Jordbærd med chokolade er gud." Retter han på mig og ser bedrer vidende ud. Jeg hæver øjenbrynene.

Jordbærd med chokolade?

Jordbærd med chokolade..

Okay, det elsker jeg også! Men jeg ville ende pisse fed hvis jeg spiste det resten af mit liv.

Jeg nikker, samtidig jeg ryster på hovedet. "Ja.. Men det er mere sådan en ting man bruger når man skal være rigtig sød. Sådan den perfekte date agtig." Siger jeg og koncentrerer mig om at få vasabi på min Sushi, uden at det bliver for meget.

Man spiser jo ikke Jordbærd med chokolade, hver dag. Det er noget specielt.

Zayn tygger, før han begynder at spørger. Drengen har manerer!

"Så.." Han synker. "Man må kun spise Jordbærd med chokolade, når det er den perfekte date?" Spørger han mistroisk og vil tydeligvis gerne frem til et eller andet vigtigt.

Jeg nikker og ser på ham. Gud, hvor ser han dog godt ud..

"Nej ikke kun det.. Men specielle anledninger. Man spiser det jo ikke til hver dag." Fortæller jeg klogt og peger på ham med min spisepind. Han stirrer på den, med et skræmt blik.

Jeg griner af ham og ryster på hovedet, hvilket for ham til at smile. "Ifølge dig må man altså ikke spise jordbærd med chokolade med mindre det er en speciel anledning, eller den perfekte date." Spørger han seriøst og stiller sin Sushi-bakke på bordet.

Jeg ser skræmt på ham, da jeg har på fornæmelsen at han tænker på et eller andet stort. Måske ikke stort, men en eller anden ting, som får gode konsekvenser for mig.

Jeg nikker stille og tager en rulle i munden. Han rejser sig og rækker ud efter min hånd. Jeg hæver øjenbrynene forvirret. "Så skal vi ud og have smelte chokolade." Siger han bestemt og hæver øjenbrynene.

Lad mig dog spise min Sushi..

Han tager maden og stiller den på bordet. "Kom nu, jeg har allerede noget i tankerne, men vi mangler chokolade." Siger han og tager min hånd og trækker mig med ham.

"Hvad med jordbærd?" Spørger jeg dumt, da jeg næste kan regne ud hvad han skal bruge chokoladen til.

Han stopper midt på trappen og står et trin under mig. Han ser mig ind i øjnene og smiler lidt. "Stoler du på mig?" Spørger han smilende. Jeg vil gerne sige ja, men jeg frygter at jeg derefter skal æde en frø..

"Stoler du på mig?" Gentager han, denne gang, mere alvorligt. "Ja. Selvfølgelig." siger jeg forvirret.

Er han på stoffer?

Hans læber lyser op i et smil, før han læner sig ind mod mig og kysser mig på munden. Efter et par sekunder trækker han sig, og jeg kan ikke lade være med at smile. "Så kom." Siger han lavt og fortsætter med at gå.

Jeg følger efter ham, hele vejen ned til den lokale Candy Store efter smelte chokolade, hånd i hånd. Uden spørgsmål. Fordi jeg stoler på ham.

Jeg tog ikke helt fejl, for når vi kommer hjem igen sætter han mig til at smelte chokoladen. Jeg går bare i gang som han har kommanderet mig til, selvom jeg gerne vil vide hvorfor det er så vigtigt.

Jeg dypper et jordbærd af gangen, med tungen ude af munden, fordi jeg er pisse koncentreret.

"Det ser godt ud, smukke." Siger han og kysser mig på halsen bag fra.

Jeg dypper min pegefinger og slikker det af, da alle jordbærderne er dyppet. "Hvis jeg må spørger, hvorfor er det så, så vigtig med chokoalde-jordbærd?" Spørger jeg og ser mig over skulderen hen på ham.

Han smiler og nikker. "Det får du at se." siger han hemmlighedsfuldt. Jeg sukker og ser dumt på ham.

Han ryster på hovedet, som tegn på at han ikke gider sige noget.

Irriterende dreng dog.. Han går hen og tager alle jordbærderne forsigtigt op på en bakke og forlader mig derefter, med den ene komando at jeg skal vente på ham. Der går  to minutters tid, hvor jeg for slikket godt på min pegefinger som er fyldt med chokolade. Nam nam..

"Så." Siger han da han står foran mig igen. Jeg begynder at gå, men han stopper mig. "Du stoler på mig." Minder ham mig og smilende.

Det er som om at han bliver glad, hver gang han bliver mindet om det. Sødt faktsik.. Zayn er sød.

Jeg smiler og nikker sødt til ham. Han smiler skævt, og lægger hændernde for mine øjne og begynder at gå. Jeg går nervøst fremaf, bange for hvor jeg ender henne.

"To skridt mere.." Siger Zayn lavt, og forførrende bag fra mig og det sender stød i hele min krop. Jeg går bare, til han stopper mig og giver slip. Jeg holder mine øjne lukkede.

Jeg hører lyden at noget der siger en eller anden rive lyd og derefter en varm vind i mit ansigt. Min hånd bliver taget og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er Zayn. Jeg smiler lidt, og går hen mod ham. Han følger mig videre og kort efter er vi uden for. Det kan jeg tydeligt mærke.

Sommer vinden er ikke let at tage fejl af.

"Kig bare." Siger Zayn stille, som nu er bag mig igen. Ninja fyr.

Jeg åbner øjnene og taber næsten kæben. Jeg fører hånden op under næsen, og smiler vildt stort!

Der ligger et par tæpper på Zayns balcon, med sterin lys rundt om og vores smukke chokolade-jordbærd på en bakke ved siden af. Der ligger nogle pudder i den ene ende og sterinlysene er tændt.

Jeg bruger op til 30 sekunder på at glo på det. "Ej Zayn.." Ryger det ud af mig, som det første. "Hvornår har du lavet det?" spørger jeg og smiler vildt stort. Jeg ser hen på ham og han smiler til mig. Dejlige dreng!

"Inden du kom. Det tog sin tid, men det var det værd." Siger han og nikker svagt hen mod mig.

Jeg smiler overdrevet meget og ser ud over udsigten. Den kan man sgu heller ikke klage over. "Hvor er det smukt." Siger jeg for mig selv og smiler, mens mine øjne flakker rundt over det hele.

Zayn går hen bag mig og kysser mig på kinden. "Du er smuk.." Mumler han med læberne mod min kind. Jeg smiler stort, da jeg vender mig om og ser ham i øjnene.

At han har gjort det her for mig, kommer jeg stadig ikke over. Prøv lige at dyrk det, manner. Bliv jaloux!

Jeg læner mig hen mod ham og kysser ham, passioneret og længe. Da jeg trækker mig, smiler han til mig. "Kom." siger han roligt og tager min hånd, og fører mig hen til tæpperne.

Vi brugte de næste timer på bare at snakke, slikke chokolade af jordbærd og spise jordbærderne efter det. Da det blev en smule køligt, delte vi et tæppe og lagde os ned. Mit hoved på hans bryst, hans arme omkring mig og vores fingre flettet sammen. Bedrer bliver det ikke. Hvis nogen dog bare tog et billede, så jeg kan huske dette helt præcist, til mine dages ende.

Da klokken er blevet rigtig mange og vi stadig bare ligger og hygger og nusser, lukker mine øjne sig stille. Zayn kysser mig i håret, men fjerne ikke læberne igen. "Sover du, babe?" Spørger han stille og lavt.

Jeg ryster svagt på hovedet, med et smil. "Ikke helt endnu.." Mumler jeg træt, og bevæger mig en smule.

Han nusser sin arm om mig i et stykke tid. Det her er livet. Alt jeg har brug for, intet ekstraordinært. Bare Zayn, sommer og et tæppe.

"Skal vi så ikke gå i seng, før du falder helt i søvn?" Spørger han lavt og lyder træt selv. "Eller inden jeg gør det." Siger han gabende.

Jeg for taget mig sammen og rejser min overkrop ind over ham. Han smiler til mig, og løber hånden langs mit hår.

"Tak." Siger jeg med et stort smil. "Det var virkelig, den perfekte date." Siger jeg med et smil og kysser ham.
 

 


***

 

Jeg slår øjnene op, og finder mig selv i en seng. En dobbelt seng, med et lagen over mig. Kun iført mine trusser, med en t-shirt i hånden. Der dufter af Zayn.

Hmm..

Jeg ruller rundt og ser ud i rummet. Det er et soveværelse, vel Zayns, gætter jeg på?

Der er en komode med tøj, et natbord og nogle ting der ligger smidt på gulvet. Jeg smiler lidt og sætter mig op og gaber.

Først der hører jeg stemmer nedenunder. Det vil så sige, at det egentlig bare en lille bitte smule brummen, men folk der fører en samtale. Så langsom er jeg nu ikke.

Jeg rejser mig og tager Zayns tshirt på. Den dufter af ham, hvilket får et smil til at glide hen over mine læber.

Jeg går videre og strejfer et spejl. Mit hår sidder roddet, men fint. Og fint er godt nok. Zayn kan lige så godt  blive forberedt på hende her, uden make-up.

Jeg åbner døren og går ud, hvor jeg får et ordenligt chok. Jeg gisper og hopper tilbage.

Shit.. Mit hjerte banker fucking hurtigt.

Louis griner bare af mig og ryster på hovedet. "Jeg kan se at dig og Zayn er blevet venner igen?" Han hæver svagt øjenbrynene, med et kækt smil, i hentydning til min mangel på tøj.

Jeg ruller øjnene af ham, og går forbi ham. Han griner og følger efter mig. "Helt ærligt, Jess." Siger han og følger efter mig.

Irriterende dumme dreng, der altid tror at noget perverst foregår.

Ligesom Harry.

"Jess, jeg tror nu ikke at jeg er den eneste der undrer mig over hvordan dig og Zayn blev så hurtigt venner." Siger han med er smørret smil og ser bedrer vidende på mig. Jeg hæver øjenbrynene koldt.

Ikke rødme, ikke rødme, ikke rødme. LAD VÆRE MED AT RØDME.

Louis smiler stort og barnligt. "Siden du ikke siger noget, går jeg udfra at i-" Han når ikke længere før han bliver stoppet.

Hvad sker der? Vil alle bare have et ord i den her samtale.

"Louis.." Lyder afrbydelsen. Jeg ser hen på Zayn, Liam og Harry der sidder og glor mærkeligt på Louis. "Lad pigen være.." Det var Harry der der afbrød Louis før.

Jeg ser på dem, uden at vide hvad fuck jeg skal gøre. Louis sætter sig bare hen ved siden af Harry og Liam.

Zayn smiler til mig og rækker hånden ud efter mig. Min første tanke er at kaste mig over ham, men.. Ja drengene.

Han nikker svagt og jeg kan ikke stå imod! Drengen er som en magnet.. Tavle.

Eller ja... Jeg er magneten og han er den der.. Anden magnet.. Agtig.

Anywyas, han tager min hånd og trækker mig ned ved siden af ham. Han lægger armen om mig, mens han fletter sine fingre i mine. "Godmorgen, smukke.." Mumler han og læner sin kind mod mit hår.

Jeg smiler som en idiot, da jeg smækker benene op i sofaen.

"Godmorgen." Svarer jeg og smiler, da mine øjne strejfer Liam som smiler stort.

Og vi snakker større end mig..
 

Døren åbner. "Hey guys." Og Niall ankommer!

Der var drengen.. Jeg mente nok at noget manglede.

"Jeg har taget mad med." Han kommer ind i stuen med flere poser i hændernde. "Jeg har jeres mad. Og de der brownies du sagde Jess kunne lide." Han smider en pose hen mod sofaen til Zayn.

Jeg smiler stort og mod Zayn, som ser en smule genert ud. Aw.. Han er sød.

Og det er faktisk ikke engang løgen! Jeg elsker de brownies!

Min morgen gik med at snakke dem drengene, æde brownie og drikke milshake som jeg fik Harry til at lave til mig.

Det er fandme livet..
 

***

 

Så.. Et nyt kapitel.

Kommer selvfølgelig snart med mere, men i er velkommnde til at skrive hvad i synes.

Ha det godt, og hyg jer. God weekend.

-Camilla xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...