Wherever I Go

Jessica Mitney er en 18 årig gennemsnits pige. Hendes liv forandre sig foraltid da hun en dag bliver kørt ned og møder fem drenge. Der opstår stærke venskaber og stærkere kærlighed. Hun havde aldrig troet at hun ville falde så hårdt for en dreng og at han ville løfte hende til skyerne og gøre hende så lykkelig. Men intet vare evigt. Hvad sker der da den eneste person der har stået ved hendes side pludselig skal rejse til et andet land? Hvor mange vil ende med et knust hjerte? Jessica skal tage nogle sværer beslutninger, alt i mens hun bare skal huske at når man binder en knude kan man kun være sikker på at den skal bindes op. Nogle gange hurtigere end man havde regnet med..

9Likes
4Kommentarer
743Visninger
AA

6. Antoher way of saying sorry.

ATTENTION! Okay, dette kapitel kommer til at indeholde stødende scener og resten af historien er der mere, så den læses på eget ansvar, men jeg giver jer en chance for at stoppe i god tid xx.

***

Jessicas P.O.V:

 

Jeg gider ikke leve mere. Jeg fortjener det nu heller ikke..

Søndag brandte jeg drengene af, for hårdt. De ringede og skrev, men jeg svarede dem ikke. Zayn har ringet til mig den sidste uge, men jeg har ikke snakket med ham eller svaret.

 

Mandag og tirsdag blev jeg hjemme, onsdag prøvede jeg, men brød sammen i anden time, torsdag blev jeg hjemme og idag har jeg holdt min skole pligt.

Claire har været der 100 procent for mig, og jeg elsker hende for det!

At hun bærer over med mig, når jeg tuder og æder alt for meget. Når jeg tager ud på en onsdag, efter at havde grædt hele dagen og drikker mig skide stiv. Når hun skal slæppe mig med hjem i seng og bare er der..

 

Alle mennesker er jo ikke så heldige at have en som hende.. Men jeg er.

Det er nu fredag aften og min mor er på arbejde, for at glemme det hele. Hun har været meget væk, men det er det jeg siger. Hun bliver mere og mere fjern og fuldkommen ude af den..

Og jeg kan intet gøre ved det..
 

Jeg ligger hjemme i min sofa, og glor en film.

Jeg overvejer stærkt at gå ud og blive skide fuld og vågne i en eller anden fremedes seng i morgen, men alligevel lyder det ikke helt tiltalende.

Jeg sukker og spoler videre, hen på MTV.

Åh ja.. Justin Bieber, er altid godt at se på.

Og Nicki Minaj, selvfølgelig..

"Uh, Uh
In time, ink lines, b-bitches couldn't get on my incline
World tour, it's mine, ten little letters, on a big sign
Justin.. Bieber, you know Imma hit 'em with the ether
Buns out, weiner, but I gotta keep an eye out for Selena
Beauty, Beauty and the Beast
Beauty from the east, beautiful confessions of the priest
Beast, beauty from the streets, we don't get deceased
Every time a beauty on the beats
Body rock, girl, I wanna feel your body rock.." Rapper jeg stille med.

Der er ikke noget bedrer end rap. Og musik.

Nej, god musik man kan teksten på er gud.

Der findes intet bedrer end det..

Jeg tager min mobil op og glor lidt rundt i de forskellige ting. Jeg går ind under beskeder og ser at forskellige forlk har skrevet. Blandt andet Zayn..

Jeg sukker af mig selv og går ind for at læse dem. Jeg rynker brynene.

Lort.. Jeg sidder og glor på den grønne knap i et stykke tid. Det ville være så nemt at ringe ham op og forklare det..

uffateligt nemt. Og han ville endda forstå det..

Kender i det når man bliver så skide forskrækket og tisser i bukserne? Jeg har egentlig har aldrig prøvet det, men det føltes temmelig meget sådan da min mobil ringede.

Zayn røg hurtigt ud af mine tanker da jeg så at der stod 'Claire babyyyy xx' over skærmen. "Hej.." Siger jeg og sætter Tv'et på mute.

Ligesom Kiss You videon begynder.. Fuck MTV.

"Hej Jess." Siger Andrew glad. "Hvordan har du det?" Spørger Mason, som åbenbart også er sammen med ham.

Jeg trækker på skuldrende. "Fint.. Jeg overlever." Siger jeg og ser ud af vinduet. Det er halv mørkt, men ikke særlig slemt. Sommer bitchez!

"Kommer du så ikke ud?" Spørger Mason igen.

Jeg hæver øjenbrynene. Det lyder faktisk megt fristende. At gå ud med mine bedste venner og bare glemme alt det lort der sker i øjeblikket. Udskyde min undskyldning over for Zayn, som har forklaret i sine sms'er at han virkelig gerne vil snakke med mig.

"Giv mig en halv time." Siger jeg og rejser mig.

Nu skal mor her, fandme ud og feste!

"Super." Siger Clarie. "Vi mødes ved ramperne?" Siger hun spørgernde og noget siger mig at de allerede er der.

De mangler sikkert en der sætter det hele i gang.

"Vi ses." siger jeg og vi ender samtalen.

Jeg går op på mit værelse og tager tøj på; En baige sweatshirt der var fuld af mikro små huller så man svagt kan se min hvide Bh, et par blå shorts og mine elskede sorte Converse. Jeg ligger et lag make-up og får lige smurt mit fjæs ind, efter de sidste fem dage med tude-tur.

Ja.. Nu skal jeg ud og være fuld. Jeg skal vågne i morgen, uden at kunne huske mit navn. Jeg skal have det så fed ti aften at alle mine bekymringer går vlk og så dårligt i morgen at jeg slet ikke når at tænke på Jason.

God plan.


Jeg går nedenunder, med min mobil og tager min lædejakke på, før jeg går ud af døren og lukker den efter mig.

Hvis de ikke har taget alkohol med, finder jeg noget..

***

Alkohol, musik og min bedste veninde.. Meget fucking bedrer tror jeg ikke det bliver, vel?

Jeg smiler stort og hæver hånden over mit hoved, mens jeg bvæger mine hofter på den mest sexede måde. Claire danser lige overfor mig, og vi fyrer den max af!

Jeg ved slet ikke hvor vi er, men Masons fætter have arrangeret en eller anden slags fest i en park, med kæmpe højtalere og pisse fed musik. Jeg elsker folk med god musik smag!

Og efter min mening er der ingen bedrer sang end Scream, af Usher.

"I'll getchu like ooh baby baby,
ooh baby baby
A-ooh baby baby, ooh baby baby
Got no drink in my hand, but I'm wasted
Gettin' drunk off the thought of you naked
I'll getchu like ooh baby baby, ooh baby baby!" Skråler jeg med og prøver at leve mig ind i rollen om at nogen ser på mig og ville ønske at de lå i en seng.. Med mig.

Fordi så knald-sexet er jeg, nemmelig.

"Jess!" Råber en stemme pludselig og en hånd trækker mig til side. Jeg griner fjoget, da alkoholen fisser rundt i mit blod.

Det er faktisk mærkeligt, for jeg ikke drukket særlig meget. Claire har bælet vores flaske, og jeg har ikke nået at drikke noget ordenligt.

Andrew står foran mig og jeg smiler stort til ham. "Hva såååå'?" Spørger jeg og føler mig lykkelig, men. Alkohol er min bedste ven!

Han griner skævt og smiler stort. "Klokken er ved at være mange, du skal snart hjem." Siger han halv lavt, men jeg kan godt hører ham for musikken.

Jeg rynker brynene og ser sært på ham. "Jeg klarer mig." Siger jeg smilende og søger ind mod Claire, da han griber min hånd igen. "Jess.." Siger han og trækker mig med ham. Vi ender ude foran huset hvor folk står og drikker.

Jeg ser på ham og hæver svagt øjenbrynene. "Jess, du er såret. Og du ender bare med at dumme dig, hvis ikke snart du kommer hjem sikkert." Siger han beskyttende.

Jeg ved godt at han har ret.. Jeg ender med at have sex med en eller mongol fyr jeg ikke engang kender, hvis jeg ikke tager hjem inden jeg bliver for fuld.

"Jeg ved godt at du ikke er fuld, du er altid fuldkommen sindssyg når du er fuld." Griner han svagt og smiler. "Men tag nu hjem." Tilføjer han beskyttende.

Jeg sukker tungt og nikker. "Fint nok far.." Mumler jeg flabet og smiler lidt, da han griner af mig. "Jeg prøver jo bare at hælpe.." Siger han stille og smiler mig ned i øjnene.

Jeg nikker langsomt og ser ind i hans øjne. Jeg har aldrig lagt mærke til det før, men han har virkelig nogen klare grønne øjne.

De er faktsik utroligt pæne.

Han læner sig kort nærmere mod mit hoved og det går ellers langsomt. Jeg ved ikke hvad der sker, men alkoholen i mit blod for mig til at læne mig det sidste stykke og kysse ham.

Af en eller anden grund, følels det meget rart af kysse ham. En følelse af at nogen rent faktisk tænkte på om jeg havde det fint.

 

Sådan lidt af et venskabeligt kys..

Altså, Andrew er en fantastisk fyr og jeg elsker ham, men vi er intet andet end venner og bliver det aldrig.

Jeg trækker mig og smiler til ham

"Godnat.." Siger jeg og vender mig rundt, og begynder at gå hjem af.

Det er en kort tur, eller.. Ja, nok 6 veje væk, jeg vil skyde på en kilometer, i store træk. Noget i den stil.

Ikke noget, jeg ikke kan klarer.

Og med glade larmende mennesker, der fjoller rundt og synger er det bare bedrer.

Jeg føler mig helt glad over at gå i mørket. Alle mine bekymringer bliver slugt og sendt videre væk.

Jeg kan kun tænke på at jeg glæder mig til at komme hjem og hoppe i noget nat tøj og hygge med mig selv, og en god film. Jeg tror endda jeg vil skrive en seddel til min mor, hun kan læse når hun kommer hjem.

Det var noget jeg gjorder meget før i tiden.. Lige da Jason tog afsted første gang. Det hjalp hende faktsik..

Jeg går op af havestien og nynner stille One More Night, på vej op til huset.

Der er lys i køkken vinduet, så min mor er nok kommet hjem. Jeg åbner døren og sukker. "Hej mor!" siger jeg højt og forventer et svar med det samme. Intet svar..

Jeg står lidt, efter jeg har smidt mine sko. "Mor?" Gentager jeg og rynker brynene. Jeg hiver min jakke af og går ind i køkkenet. Der er lys, men ingen mennesker.

"Hallo?" Siger jeg dumt og hæver øjenbrynene. Hvis jeg bliver voldatget nu, så ring efter politiet.

Og det mener jeg, dødsens alvorligt!

Jeg fortsætter ind i stuen, og ser min omkring, da mine øjne falder på et velkendt ansigt. Jeg hæver øjenbrynene dybt chokeret.

"Zayn.." Siger jeg lavt, da jeg trækker vejret ud. Hvad laver han her? Og hvordan fuck er han kommet ind?!

Når vent.. Jeg låste jo ikke døren, vel..

Flot, blondie..

Eller brownie.
 

Faktisk begge dele, nu hvor jeg tænker mig om..

"Det overrasker mig du kan huske mit navn.." Siger han koldt og hæver øjenbrynene.

Jeg rynker brynene forvirret og ser på ham, mærkeligt. Hvad snakker han om? Jeg har sgu da ikke glemt hans navn.

"Hvad laver du her?" Spørger jeg og lyder nok træt af at se ham. Det er jeg ikke, men jeg kan tydeligt mærke at han er sur på mig.

Hvilket jo er forståeligt, for vi har begge give udtryk for et par føleleser imellem os og så ignorerede jeg ham bare.

Det er faktisk meget ondt, nu hvor jeg tænker over det.

"Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvad der foregår." Siger han med hævede øjenbryn. Hvis bare det var så simpelt Zayn.. Så skal jeg nok forklare det.
 

"Jessica." Siger han og går hen mod mig.
 

Kom du bare tættere på, min skat..

"Zayn, jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige." Siger jeg og hæver øjenbrynene, men lader mine øjne vise tristhed. Jeg ser på ham og han er såret. Det er let at se.

Han er vel skuffet, over at tro at en pige kunne være noget for ham, men så brander hun ham bare af.

Sikke dog en bitch!

... Hvilket er mig.

"Du kunne jo sige hvorfor du ikke har svaret?" Siger han og hæver øjenbrynene vredt. Jeg rynker let mine, da jeg ikke gider at have en skidebalde over det her.

Det er muligt at det er min skyld, at han er ked af det og det er ikke min mening, men jeg har bare mit temperament og det skal sgu ikke sættes på prøve.

"Vi er jo ikke kærester." Eklærer jeg hårdt og ser nedstirrende på ham, selvom jeg ser op af.

Jeg tror faktsik den gjorder mere ondt på mig, end på ham.. At vi ikke er kærester, men helt ærligt? Gu er vi da ej..
Endnu..

"Og hva så?" Han ser på mig, som om jeg er det dummeste han nogen sinde har set. "Bare fordi vi ikke er et par, giver det dig sgu da ikke ret til at såre mig!" Siger han højt og  åbnet og peger på sig selv, med et arrigt ansigt.

Jeg ser på ham og alt min vrede bliver bare samlet og jeg har lyst til at slå ham! Virkelig bare mit i smasken, på ham.

Hans øjne sender et halv undskyldende blik, men så længe hans mund ikke sagde noget, kunne han rende mig..

"Hvad sker der for dig?" Spørger han lavt og ryster på hovedet, med rynkede bryn. Selvom han sagde den sætning på en betænksom måde, som om han ville vide hvad der var sket og bekymre sig om mig, tog jeg et skridt tilbage.

Og så kom det..

"Zayn, du har slet ingen ret til at dømme mig!" Starter jeg hårdt. "Du ANER ikke hvad der sker i mit liv, lige nu så hold din kæft lukket og spar mig for dit religiøse pis!" Råber jeg af ham og peger truende på ham.

Han blev en smule forskrækket over mit pludselige rasseri anfald, men han gad heller ikke finde sig i mit shit..

Sådan går det, når du sætter to stædige mennesker til at diskuterer.. Ingen vinder.

"Så fortæl mig for helvede, hvad der sker! Det er jo derfor jeg er her, jeg vil vide hvad der er galt!" Svarer han højt og træder hen mod mig.

Jeg bliver skræmt og træder tilbage, men han griber min arm og holder mig ind til ham. "Lad mig være.." Siger jeg arrigt, og selvom det er lavt, hører han det. Han ser mig ned i øjnene, med et hadesfuldt blik og giver til sidst slip.

Han smider min arm fra sig og går hen mod døren. Tårene er allerede på vej op.

"Hvorfor betyder det overhovedet så meget for dig?" Spørger jeg for at stoppe ham. Selvom jeg stadig er sur og vred på ham, vil jeg ikke have at han skal gå.

Han drejer rundt og går hen mod mig hurtigt. "Er det overhovedet gået op for dig, hvor godt jeg kan lide dig?" Spørger han direkte og stopper foran mig.

Den er temmelig svær at være sur over, ikk'?

Jeg hæver svagt øjenbrynene og ser overrasket på ham. Han hæver sine og ser dumt på mig, som om det var indlysende. Det var det vel også, men alligevel.. At få det at vide, er bare noget andet.

"Jeg ville sgu da ikke blive så sur, hvis jeg var ligeglad med dig." Siger han og ryster svagt på hovedet.

Jeg glor bare på ham, med rynkede bryn. Dem for jeg hurtigt fjernet og blinker et par gange.

"Hvad snakker du om?" ryger det ud af mig, i ren forvirrelse.

Nå ja.. Lyd du bare som om du slet ikke føler det samme, din dumme brunette!

Han rynker brynene, såret over den.

Jeg bliver nogen gange virkelig træt af mig selv! Han har lige fortalt mig hvordan han føler og jeg spiller bare en kold kælling!

Hvad fuck bilder jeg mig ind?

"Nej, Zayn, det var ikke ment på den måde.." Siger jeg lavt og ser undskyldende på ham.

Han hæver bare øjenbrynene, ligeglad med mine søforklaringer.

Fuck mig, mand..

"Hvad mener du så, Jess?" Spørger han sukkende og rynker brynene.

Han er skide træt af mig nu, det er nemt at se. Og jeg har dummet mig..

Og om lidt går han nok sin vej og så er vi færdige, hvilket vil give mig endnu en af sætte på listen over folk der har forladt mig.

Selvom jeg selv er uden om den her. "Det ved jeg ikke, men lad nu være med at bliv så pisse tøzze fornærmet." Siger jeg irriteret og vrissende.

"Tøzze fornærmet?" Gentager han og træder hen mod mig. Jeg træder tilbage, men han fortsætter bare. "Tror du jeg er kommet helt her hen fordi jeg er 'tøzze fornærmet'?" Spørger han lavt og truende.

Jeg åbner munden, fordi jeg vil bede ham og at skride væk fra mig, men min ryg presset op mod væggen.

Fanget..

Zayn står foran mig, med sin krop op af min uden den mindste millimeter imellem os. Han ser mig dybt i øjnene, og hans blik ændres fra had til mangel på et finger knips.

Han læner sig hurtigt ned og kysser mig fuld af passion og lidenskab. Jeg stønner lydløst mod hans læber.

Endelig..

Han kører hånden op af mit lår og op under min sweatshirt. Den kører rundt på min ryg og jeg nyder hans berøinger fuldt ud. Hans anden hånd er godt i gang i mit hår og ugler det til.

Jeg trækker mig kort fra kysset, efter luft, men læner mig hurtigt tilbage. 

Zayn vender rundt og bakker hen mod mit værelse. På vejen støder vi ind i væggen.

Jeg bryder kysset, ved at stønne mod hans læber i smerte og fryd, på samme tid.

Hans læber danner et skævt smil, før de igen lander på mine. Jeg holder ham tæt ind til mig og kører fingrene i hans hår. Hans dejlige hår.. Jeg får hevet hans jakke af og smidt den på gulvet.

Han sætter mig af på en komode der står i gangen. Han læner mig op mod væggen og ind over mig, hvor han kysser mig på hagen og ned. Jeg stønner igen, og rynker brynene.

Jeg bliver mere og mere utålmodig, og mere og mere vild efter ham.

Jeg hiver, i et desperat øjeblik, trøjen over hovedet på ham og vel trænede, sexede muskler kommer til syne.

Damn..

Jeg ser op på hans ansigt igen, og hans skæve tilfredse smil. "Godt nok?" Mumler han lavt, med hans læber mod mine. Jeg nikker svagt og presser mine læber mod hans igen.

Hans hænder bevæger sig ned mod min røv, hvor de holder godt fast. Jeg bliver kort efter smidt i min seng, og ligger og ser op på ham.

Han lægger sig på knæ, for enden af sengen, men der er han ikke ret længe. Jeg griber om hans nakke og trækker ham ned, hvor jeg ruller rundt og ligger oven på ham.

Han river min sweatshirt af mig og dumper den stille ned på mit gulv.

Jeg må bare have ham.. Lige nu, lige her.

Jeg bider ham blidt i læben, i enden af et kys. Han ser op på mig med et halv svagt udtryk, hvilket for mig til at smile tilfreds.

Oh yeah..

Han ruller rundt igen, og vi kommer til hans bukser. Det skal lige siges at de sidder lidt strammere nu, takket være min fantastiske evne til sex!

Hans bukser bliver knappet op og sparket af, i et forsøg på ikke at ligne en idiot. Bedrer held næste gang..

Men han tænder mig stadig. Utroligt meget faktisk.

Drengen oser af sex.

Zayn oser jo af sex, det er så tydeligt.

Og det hele er til for mig.
 

***

Jeg slår øjnene op, men lukker dem igen hurtigt.

Så husker jeg hvad det skete igår..

Åh shit..

Kun fordi nu skal jeg forklare Zayn hvad der er galt. Nu skal han vide at min bror skal dø, og at jeg altid bliver efterladt.

Eller også ville det bare blive sygt akavet.. Jeg mener, at vågne og ikke vide hvad man skal sige fordi nu har han været oppe i mig og ARGH!

Hjerne sammen brud! I det mindste er han ikke lige så sur..

Selvom han var temmelig agrasiv igår og det lidt virkede som sex baseret på vrede.

Men ingen klager herfa, for det er altid det bedste.

Jeg overvejer et øjeblik at sætte mig op og tage tøj på og gå min vej.. Men altså, vi er hjemme hos mig og ja.. Det vil nok ikke se så godt ud.

Måske.. Måske, skal jeg bare æde den lort jeg har lavet. Jeg har haft god sex med Zayn og nu skal jeg vågne.

Så kan jeg lærer det..

Jeg puster nervøst ud, og vender mig om og ser på ham. Hans arm glider ned af mig og op til hans pude.

Jeg ser på ham med rynkede bryn, til han begynder at bevæge sig og til sidst åbner øjnene, med et lille suk.

Han ser op i loftet i et stykke tid og jeg stirrer på ham. Jeg prøver at lægge helt stille og overvejer om jeg skal lukke øjnene og spille sovende.

Ja.. Hvis nu jeg sover er det jo ikke akavet for mig, vel?

Okay.. Su-

"Godmorgen smukke."

per...

Lort..

Jeg fokuserer på Zayn, som jeg egentlig hele tiden har kigget på, der smiler til mig.

"Godmorgen." Svarer jeg lavt og folder mig sammen. And jep.. I'm naked.

Han ser på mig, med et forvirret blik. Jeg har på fornæmelsen at han tænker over et eller andet, som han skal bruge fem sekunder mere på, så jeg holder bare min kæft lukket.. Også fordi; Hvad fuck skal jeg dog sige?

"Jess.." starter han og rykker lidt på sig. Jeg ser på ham, opmærksomt.

Han tager min hånd og nusser sin tommeltot på min pegefinger. Aw, han er sød.. "Jeg tænkte på.. Hvad det er der gør dig så ked af det." Siger han spørgernde og ser seriøst på mig.

Jeg sukker og ruller rundt på ryggen. Selvfølgelig, skulle han spørger.

 

Jeg overvejer at fortælle ham alt, som i alt-alt. Men på den anden side behøver han vel ikke at vide om mine to første kærester, der alle sammen knuste mit hjerte lige i træk.

Det er jeg også selv blevet træt af..

 

Nej.. Kort og simpelt.

"Jeg kan bare ikke lide at blive efterladt. Selvom man efterhånden skulle tro jeg var proffesionel til det." siger jeg og griner det sidste.

Vi lå lidt i en stilhed, før Zayn rejser sin overkrop ind over mig og ser mig ned i øjnene, mens han holder mig i hånden. "Hvis du tænker på mig, så efterlader jeg dig altså ikke." Siger han og ser mig i begge mine øjne.

Nej, men det var det jo heller ikke.. Jeg ryster på hovedet og ser væk. "Det er heller ikke dig.." Mumler jeg og rynker brynene.

Han bevæger hovedet lidt og vil tydeligvis gerne have at jeg skal se på ham. Jeg nægter, og fortsætter med at glo på min vandflaske der står på mit skrivebord.

 

Bare for at holde øjnene fra Zayn.

 

"Jessica, vil du ikke nok fortælle mig hvad det er?" Spørger han og nusser sin anden hånd på min under arm. Det kilder så jeg ser tilbage på ham, med et lille smil. "Hvis jeg har gjort noget, eller hvis du er bange, eller hvad ved jeg. Også hvis det ikke er mig. Det er ligegyldigt hvad det er." siger han seriøst. Jeg sukker let.

Han er sgu sød.. Og han fortjener at få det avide.

Jeg rejser min overkrop og sidder, og kigger på ham med mit lan holdt oppe over mine bryster, da jeg ikke tror at nu er det bedste tidspunkt at flashe på.

Sgu ikke fordi han ikke må se, for han studerede dem rigtig godt igår, men du ved hvad jeg mener..

"Vil du ikke nok sige det, for-" Han holder en vejrtræknings pause, der får mig til at slynge ordernde ud. "Det er min bror."

"For jeg skal, din bror?" Han stopper sin egen sætning og gentager mig, før han sætter sig op overfor mig.

Jeg ser væk og får næsten tåre i øjnene igen. Jeg nikker. "Han blev skudt og.." Jeg stopper min hvisken og ser ned.

Jeg ville normalt flippe ud over mine tåre, men når det kommer til Jason er jeg ligeglad. Jeg ser ned på det hvide lagen og snøfter. "Han er på hospitalet og vi må ikke se ham, fordi hans tilstand er meget uehldig.." Hvisker jeg færdig og ser væk fra Zayn, som jeg ikke tør kigge på.

Lægerne sagde at det mindste chok eller den mindste overraskelse ville få hans hjerte til stoppe. For real. Og uden chance for at få det startet igen.

Jeg snøfter igen og holder tårene tilbage så godt som muligt. "Jess, det kunne du bare have sagt.." Siger Zayn stille.

Jeg ser hen på ham og ryster på hovedet. "Nej, jeg kunne ej. Du ville ikke kunne forstå det, det er ikke kun ham. Det er det hele, og alle de andre gange og." Jeg stopper min ævlen, som giver hat og briller mening og sukker af mig selv. "Jeg lyder som en sindssyg.." Siger jeg med et dumt grin og føler mig fjollet. Jeg ser ned i madrassen og ønsker at jeg intet havde sagt.

Zayn tager min ene hånd og smiler stille til mig. "Hey.." Siger han cool. "Uanset hvordan du har det, er det ikke dumt. Jeg kan måske ikke altid forstå det, men jeg lover at jeg vil give det et skud og hvis jeg stadig er blank, så er jeg her. Bare lad mig trøste dig, og være her for dig." Siger han stille og smiler til mig. Jeg ser på ham med et håbløst blik i øjnene.

Jeg har lyst til at spøger om han vil gifte sig med mig.. Aldrig, har nogen jeg har kendt i en uge sagt sådan noget til mig. Aldrig har jeg følt mig mere tryg hos nogen. Aldrig har nogen fået mig til at føle mig så.. Så vigtig for nogen.

Det er en helt speciel følelse der flyver rundt inde i mig. Og jeg vil aldrig have at den skal forsvinde.

Jeg begynder at smile til ham, med hovedet let på skrå. "Tak.." Ryger det ud af mig. Tak? Tak?! Hvad fuck er det for noget at sige?

Zayn griner svagt. "Du skal ikke sige tak, bare du ved jeg er her." Siger han smilende, og ser sødt på mig.

Jeg falder på plads inden i og får det der glædes vandfald endnu engang. Det er mærkeligt at en fyr får mig til at blive så glad, efter en uges tid.. Men alligevel, Zayn er bare ikke som så mange andre. Han er noget specielt.

Jeg smiler til ham og nikker. Han hæver øjenbrynene, for at understrege det. Han læner sig hen til mig og kysser mig hurtigt. "Jeg håber ikke det går for hurtigt.." Mumler han lavt, mod mine læber. Hans åndedræt for mig til at smile lidt.

Jeg ryster på hovedet. "Overhovedet ikke.." Svarer jeg og kysser ham igen, længere og passioneret. Zayn er en vildt god kysser! Hans tunge kommer hen og skilder mine læber ad, og det ender i et snav.

 

Han læner sig ind over mig og ligger sig på mig, mens han fortsætter. Jeg bøjer benene på hver side af ham, mens han kysser mig ned af halsen og min kavalergang.


Det går faktsik meget hurtigt, og det gør mig lidt forvirret, hvorfor det føles så godt, på så kort tid? Men altså, istedet for at bekymre mig, så beslutter jeg mig for bare at nyde nu'et og hvis Zayn viser sig at være som alle andre, har jeg to ord.

Fuck ham.

Men det tvivler jeg stærkt på. Ud for hvad han lige har sagt og den måde at han bliver så sur over at jeg ikke svarer ham, må da betyde at han føler noget for mig.

Bare lidt?

 

***

Hmm.. Hvad synes i? Er det fair at Zayn bliver så sur? Går det for hurtigt mellem dem?
Og var det bare et uskyldigt venne kys mellem Andrew og Jessica, eller er der mere bag det? Og vil Zayn blive sur når han finder ud af det?

Jeg undskylder for stavefejl, og slå fejl, hvis der er nogen.. I må lige bære over med mig!

-Camilla xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...