Balletskoene

Det hander om en ung pige der bor i paris, hun møder sit livs kærlighed, og hver gang det bliver fuldmåne, aftaler de at mødes ved eiffeltårnet.Men må de få hinanden eller ikke.

4Likes
1Kommentarer
353Visninger

1. Starten

Jeg var lige kommet ind på ballet akademiet, det var en stor dag for mig, da jeg havde trænet til det i 6 år. Det havde altid været noget min mor, der ville have jeg skulle gå til ballet, min drøm har aldrig været det, jeg ville være sangerinde, men min mor sagde altid, at det var spild af tid, og at man blev hurtigt glemt, hun ville nemlig have at man skulle blive husket, så til sidst glemte jeg alt om min drøm, og fokuserede kun på ballet, og at jeg skulle komme og danse, på det mest kendte sted for ballerinaer. Nogle gange, var mine fødder så ømme, at jeg havde fået slemme vabler på dem, men lige meget hvor ondt det måtte gøre, så kunne jeg ikke mere noget.

”Carolin, kom ned og spis morgenmad, ellers kommer du forsendt til time ” råbte min mor nede fra køkkenet” jeg kommer” råbte jeg tilbage til hende, imens jeg løb ned af trapperne. Det var sidste morgen jeg kunne være sammen med min mor, for når man kommer over på akademiet, så kan man vel sige at man bor der. Vi skyldte os ned i bilen, med alle mine ting, og kørte af sted. ”glæder du dig?” sagde min mor spændt, da hun spurgte mig om jeg glæder mig, begyndte jeg at få sommerfugle i maven. ”ja det gør jeg” sagde jeg, med en pibede stemme.

 

”men når jeg er væk, hvad skal du så lave?” spurgte jeg min mor ”hmmm” min mor kiggede tænkende ud af vinduet, da vi holdte for rødt, så begyndte hun at snakke igen ”jeg har faktisk fået et tilbud, fra din skolerektor, om at arbejde der som fotograf, og jeg sagde ja!” min mor kiggede smilene på mig. Så kunne jeg bedre forstå, hvorfor der var så mange ting, altså ud over mine, selvfølge ”ej hvor godt” sagde jeg begejstret, til min mor. Vi ankom til skolen, den var kæmpe stor, med alle dygtige dansere. Da jeg var på vej inden for, sammen med min mor, kiggede de fleste på mig, jeg kiggede mig omkring, imens jeg gik, der stod fem piger og snakkede ved et træ, de så ikke særlig glad ud for at se mig, i forhold til drengene de så da i det mindste glad ud for at se mig. Jeg kom indenfor, og der stod en glad pige lige for næsen af mig, hun gav mig hånden og sagde ”hej mit navn signe, jeg er rigtig glad for at du er kommet her ind” sagde hun smilene ”skal i hen til rektoren?” spurgte hun ”ja det skal vi” svarede min mor ”skal jeg følge jer der hen?” ” det må du meget gerne” svarede min mor. Hun følte os der hen, og der sad en 40 år gammel dame, hun så ikke særlig  glad ud. ” goddag ” sagde hun” mit navn er rektor pil” sagde hun stolt ”når skal  du ikke have dine papirer, der står der alt hvad du må, og ikke må, signe?” ”ja rektor” ”kan du ikke følge denne pige til hendes værelse?” ”jo det skal jeg nok” hun gik ud af lokalet, og jeg fulgte efter, hun åbnede en dør og sagde ”her skal du bo, sammen med mig” ”jamen, det glæder jeg mig til. Sagde jeg

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...