Balletskoene

Det hander om en ung pige der bor i paris, hun møder sit livs kærlighed, og hver gang det bliver fuldmåne, aftaler de at mødes ved eiffeltårnet.Men må de få hinanden eller ikke.

4Likes
1Kommentarer
398Visninger

2. skolen

Klokken ringede. "vi  skal til time" sagde hun hurtigt. Hun tog sine bøger og mine. Vi gik ud af værelset i en fart, mens vi lukkede døren efter os. Hun gav min mine bøger, imens jeg var lige i hælende på hende, men uden jeg så det, gik jeg ind i en fyr, og  jeg tabte mine bøger på gulvet. Vi bøjede os begge ned for at få fat i bøgerne, som var slået sammen. Signe kiggede forbavset på mig, henne ved skabet.

"Hov, undskyld" sagde vi begge i kor til hinanden. Vi kiggede begge på hinanden, han så overrasket ud, men på en god måde. Jeg vendte mit blik til jorden, og samlede mine bøger op, imens gjorde han det samme. Vi rejste os op" Jeg hedder Rasmus" sagde han, og tog hånden op. Jeg gav ham hånden, og sagde at jeg hed Carolin." Carolin, dejligt at møde dig" han gentog mit navn stille, som om han nærmest hviskede det imens han gik."Kom nu, ellers kommer vi forsent!" Råbte Signe bag mig. Jeg løb hen til hende, og vi luntede til time. Vi havde Fru. Monson, hun var en mega skrab lære. Jeg skulle stå på tær hele tiden." Op og ned, op og ned". Sagde hun hele tiden, som om hun var en båndoptager. Mine fødder begyndte så småt at nive, og det blev være og være, og mine fødder tog livet af mig. Endelig ringede klokken igen.

 "Jeg så du snakkede med Rasmus" sagde Signe fnisende.

"Ja, det må jeg gå ud fra?"

"Hallo! han er den mest flotteste dreng på skolen!"

"Når, okay, og hvad så?" jeg så forvirrende på Signe,da hun havde et stort smil på læben.

"Så du ikke de øjne han gav dig?"

"Hvilke øjne?" Jeg var helt blank.

"De glimtrene øjne, som lyste op, og smilet på læben!" Hun kom til at sige ordet læben højt, og folk kiggede mærkeligt på hende?"ØØhh, har jeg noget på læben Carolin?" sagde hun hurtigt. Folk vendte sig om igen"wow, det var tæt på" Jeg begyndte at grine"Hvad er der?" spurgte hun. "Ikke noget, lad og spise frokorts, jeg er sulten" sagde jeg.

 

Vi gik ind i kantinen, hvor folk sad , og stod i kø for at få mad. Signe begyndte at kigge rundt, det så ud, som om hun ledte efter nogle."Hvad leder du efter?" spurgte jeg nysgerrig." Min kæreste, du skal bare møde ham!"

der kom to drenge hen i mod os, og den ene var Rasmus! Signe løb hen til den dreng, ved sidden af Rasmus. Jeg måtte gå ud fra, at det var hendes kæreste. Rasmus gik den anden vej, hen til fodbal drengene, da de kaldte på ham."Det her er min kæreste,Owen,Owen, det her er Carolin" sagde hun til mig. Han gav mig hånden og sagde "hej"

"Hvor er Rasmus?" spurgte hun Owen. "Han er ved drengene"

hun fortalte mig at, Owen og Rasmus er bedste venner! "Jar, han er min dreng" sagde Owen, på den sjoveste måde. Vi gik til time, og i alle vores timer, var Rasmus der, engang i mellem, kiggede han på mig, men da jeg kiggede tilbage, skyndte han sig at kigge den anden vej. Da alle vores timer var slut, og vi havde spis, skulle vi i seng. Vi gik ind på værelset"Fru Monson kommer og kigger, til alle værelserne for at se, om vi sover" sagde Signe.

klokken blev 22:00 og vi skyndte os i seng, inden fru Monson kom"Godnat piger, senge tid" sagde hun bestemt, imens hun klappede i hænderne. Hun slukkede lyset, og gik ud. Signe faldt hurtigt i søvn og det samme gjorde jeg, da mine øjne blev tungere og tungere, men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Rasmus, han sad i mit hoved hele tiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...