I'm a princess | 1D

Måske kender du Englands prinsesse, Gabriella Daniella Sophia Maria Hope Valentina Valentine. Mest kendt for sit lange navn og sit skønne udseende - men lige nu, er hun specielt blevet nævnt i mange artikler, da hun pludselig forsvandt. Eller rettere sagt, så stak hun af. Det blev simpelthen for meget for hende. Alle skulle bestemme over hende. Hun kunne næsten ikke få lov til, at børste sine tænder selv.
Men kan den smukke prinsesse dog klare sig selv? På et tidspunkt slipper hendes penge jo op. Og hun kan jo ikke regne med, at alle flytter sig, når hun kommer forbi, eller slår den røde løber ud for hende, hvis hun skal ud og handle.
En ting er sikkert - det bliver meget anderledes for Gabriella, der er van til at få alt serveret på et sølfad.
Og hvad sker der så, når hun møder 5, vilde drenge, der pludselig får anskaffet sig en plads i hendes liv?

24Likes
5Kommentarer
1118Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Irriteret kiggede jeg på den bænk, der på lang afstand havde set fin nok ud, men her tæt på - ikke lige noget jeg ville kalde lækkert. En smule frastødt satte jeg mig på den og skulle lige tage mod til mig, for at få mig selv til at ligge mig helt ned. Føj.

Langsomt åbnede jeg mine øjne, da jeg havde lukket dem, og opdagede at det regnede. De første sekunder drybbede det bare en smule, men lidt efter begyndte det at styrte ned, lidt ligesom hvis man var i bad. Da det endelig var gået op for mig, at jeg var helt gennemblødt, var jeg hurtigt til at små løbe hen til en butik med halv-tag over.

Lydløst sukkede jeg og lod mit blik vandre igennem alle de fulde mennesker, der gik rundt på gaden. I starten tænkte jeg ikke rigtig videre over det, men da 3 drenge gik målrettet over til mig, så måtte jeg da indrømme at jeg blev en smule nervøs.

Da de var kommet helt hen til mig, åbnede den lys-håret dreng munden ''Hva' jeg kan da godt lige give en ting eller to'' han nikkede til butikken bag mig, der åbenbart stadig var åben, så forsatte han ''Også kan du jo tage med mig hjem og hygge lidt''. Forfærdet stirrede jeg på ham da man jo ikke bare kan 'hygge' sig uden at være gift.

Frækt kiggede han han på mig, da han troede at jeg stirrede fordi han var pæn, ikke at han var grim. Især hans flotte blå øjne blandet med en smule grøn. Det flotte lyse hår, som jeg kunne se, ikke var farvet. Hans ansigtstræk var også vildt flotte, og hans læber - så flotte og lyserøde. Det ødelagde det bare, at han skulle opføre sig så ubehøvlet. ''Der er mere af det lækre'' sagde han og smilte stadig frækt til mig, imens han kiggede ned af sig selv, og stoppede ved den.

''N-n-e-j-j ta-a-ak'' stammede jeg og kiggede nervøst ned i jorden. Jeg kunne høre at han kom tættere på mig, og pludselig kunne jeg mærke en finger røre min hage og løfte den op, så jeg kiggede direkte ind i nogle hårde øjne.

''Åh jo du vil så'' han smilede sødt til mig. Hurtigt lagde han en hånd på min skulder og lænede sig hen til mig, jeg skreg så højt jeg kunne og kiggede panisk på alle de ligeglade, fulde mennesker der gik rundt i gaderne. Pludselig kunne jeg mærke nogle bløde læber på min hals, han nåede kun at suge en lille smule inden jeg skubbede ham så hårdt jeg kunne, så hårdt at han var faldet hvis de andre to drenge ikke havde grebet ham. Arrigt stirrede han på mig og lod sin hånd glide igennem luften og hen på min kind, hvor der sikkert kunne ses et rødt mærke. Jeg skreg så højt jeg kunne, og jeg kunne mærke hvordan mine øjne blev våde.

''Bitch'' mumlede han og skulle til at slå mig igen, da jeg så at han blev trækket væk. Forvirret, men lettet, kiggede jeg på personen der lige havde redet mig. Foran mig stod nu en rigtig flot fyr med krøllet hår og flotte, grønne øjne.

Jeg tvang et lille smil frem og forventede at han ville gå, men i stedet sendte han mig et bekymret blik. ''Ta-a-aak'' mumlede jeg og kiggede taknemligt på ham.

Den akavede stilhed lagde sig over os, jeg havde lyst til at sige noget, men hvad. Nervøst kiggede jeg om bag ham. De tre drenge var på vej væk og tilbage stod en brun-håret fyr. Jeg gættede på at han var her sammen med drengen overfor mig, for lidt efter var han på vej over imod os.

 

_______________________________________________________

I må virkelig undskylde det meget korte kapitel -  og den meget lange ventetid. Undskyld, undskyld, undskyld!!!!

//Emma

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...