I'm a princess | 1D

Måske kender du Englands prinsesse, Gabriella Daniella Sophia Maria Hope Valentina Valentine. Mest kendt for sit lange navn og sit skønne udseende - men lige nu, er hun specielt blevet nævnt i mange artikler, da hun pludselig forsvandt. Eller rettere sagt, så stak hun af. Det blev simpelthen for meget for hende. Alle skulle bestemme over hende. Hun kunne næsten ikke få lov til, at børste sine tænder selv.
Men kan den smukke prinsesse dog klare sig selv? På et tidspunkt slipper hendes penge jo op. Og hun kan jo ikke regne med, at alle flytter sig, når hun kommer forbi, eller slår den røde løber ud for hende, hvis hun skal ud og handle.
En ting er sikkert - det bliver meget anderledes for Gabriella, der er van til at få alt serveret på et sølfad.
Og hvad sker der så, når hun møder 5, vilde drenge, der pludselig får anskaffet sig en plads i hendes liv?

24Likes
5Kommentarer
1097Visninger
AA

3. Kapitel 2.

 

 

" Miss Valentine? " James var kommet ind på  mit værelse som jeg var ret træt af. Jeg havde ikke selv inrettet det, og min mor den heks, havde en sær ide om at jeg ville elske prinssese pink tapet, bvadr! Jeg kan godt li pink, men så skal det være skrigpink. " Ja James? " jeg klappede min Macbook sammen så han ikke opdagede at jeg var på twitter. som jeg jo var for 'fin' til.

" Der er aftensmad om 2 minutter "  han bukkede en enkelt gang før han gik ud af mit værelse igen og efterlod mig på min prinsesse-seng. Jeg sukkede og lagde min bærbar fra mig på sengen og rejste mig for at gå ned og få noget at spise. På vej ned af den store, flotte trappe- som førte ned til stueetagen, blev jeg nødt til at at hive lidt op i den blå kjole så jeg ikke faldt i den og ned af trappen. Gud hvor ville jeg hellere gå med et par jeans og en t-shirt, men det kunne jeg godt glemme alt om. 

 

" Miss Valentine " en eller anden tjener bukkede for mig og trak min stol ud til mig. " Tak " sagde jeg høfligt og skyndte mig selv at rykke stolen ind. I den anden ende af det lange bord, sad min mor og fortrakte ikke en mine, men det var nu også yderst sjælden det skete. Hun havde næsten altid det samme, stramme ansigtsudtryk. James kom ind og brød stilheden " så er der severet ". En pige med brunt hår som var sat op i en stram hestehale kom ind med to  tallerkner. Den ene tallerken blev passeret foran mig, og den anden foran min mor. Jeg så ned på maden, Kaviar!

Lad mig lige slå fat at jeg hader kaviar. Alle de små sorte æg som fordeler sig i munden på en, for derefter at efterlade en hæslig smag rundt i hele munden, Ew!. Men min mor elskede det, ja faktisk var det hendes livret. Min livret er promfritter, men det fik vi aldrig. Det var for usundt.

James og pigen der havde severet gik tilbage til køkkenet og efterlod mig igen alene med min heks, af en mor. Jeg kiggede kort op på hende, for at opdage hun sad og stirrede på mig. Hurtigt fjernede jeg blikket fra hende og tog min gaffel op i hånden. Jeg førte den ned til den klamme kaviar og tog en smule på gaflen. Jeg tog den op til munden men tabte uheldigvis en lille smule på min kjole. " Ups " jeg tog min serviet op og duttede den der hvor jeg havde tabt noget " for guds skyld! Du gør det jo bare værer pigebarn! " lød det strengt fra heksen " Maria! " råbte hun ud mod køkkenet og inden længe stod hende pigen med det brune hår helt henne ved min mor. " Ja frue " hun nejede og kiggede derefter ned i jorden " Pigebarnet har spildt noget på sin kjole. Få det af. " pigebarnet? Jamen tak. Helt seriøst? Det var et uheld. " Ja Frue " hun nejede igen og løb  hurtigt ud i køkkenet.

Inden længe var Maria tilbage igen, med en fugtig klud i hånden. Jeg sukkede højlydt da Maria kom hen og begyndte at duppe kaviaren af, præcis som jeg havde gjort lige før. Typisk! Da Maria var færdig så jeg op på min mor, men hun gad ikke en gang kigge på mig eller snakke med mig. Sådan gjorde hun når hun ville vise hun var skuffet, men jeg var ret så ligeglad. 

" Tak for mad " uden at vente på svar eller noget som helst andet, skubbede jeg stolen ud fra bordet og rejste mig hårdt op.  " Vil du så sætte dig ned! " kom det strengt fra min mor. " Nej! " jeg vendte mig om og løb - så godt jeg nu kunne med kjole, op af trappen og ind på mit værelse. Fuck hvor var jeg træt af mit 'fornemme' liv.

Vredt hev jeg min pinke troiler kuffert frem som jeg brugte når jeg var på ferie. Jeg smed den på min seng, uden rigtigt at vide hvad jeg havde gang i. Det frste jeg smed ned i min kuffert var min MacBook, den skulle klart med. Det samme skulle min eneste korte kjole. Jeg hev min pung frem fra dens skjulested som var under puden. Jeg tjekkede hvor meget jeg havde, 3.500 kroner. Den røg også ned i kufferten. Mine elskede converse - som min mor ikke vidste jeg havde, tog jeg på. Jeg skubbede den halvtomme kuffert ind under min seng og lagde mig under min dyne. En alarm blev sat til kl. 00.00 på min Iphone. Det var et oplagt tidspunkt at stikke af. Når alle sov. 
 

Dont wake me up,up,up,up up! Dont wake me...  En tone fra min Iphone begyndte at spille som tegn på at det nu var midnat. Jeg kom ud af sengen og var i tøjet da jeg jo havde sovet med det på. Jeg trak min pinke kuffert ud fra under sengen , greb min jakke, som hang på mit værelse. Så stille som jeg kunne listede jeg mig ud på gangen og ned af trappen. Jeg sørgede for at undgå de knirkende trappetrin. Jeg kom hen til døren som jeg musestille fik låst op, en kold vind slog mig i hovedet med det samme jeg åbnede døren. Jeg trådte ud i mrket og lukkede døren efter mig. Jeg var fri!
 

 

OoO

 

Hey i dejlige mennesker :-)

Tak for at i læser med det betyder virkelig meget

for både Emma og jeg. :-)

Ved godt at kapitlet var kort, men tror også de fleste bliver sådan,

Men til gengæld vil vi være gode til at opdatere :-)

Og Hey, dette var mit første kapitel, soo what you think?! :-)

Love you all

// Carina x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...