I'm a princess | 1D

Måske kender du Englands prinsesse, Gabriella Daniella Sophia Maria Hope Valentina Valentine. Mest kendt for sit lange navn og sit skønne udseende - men lige nu, er hun specielt blevet nævnt i mange artikler, da hun pludselig forsvandt. Eller rettere sagt, så stak hun af. Det blev simpelthen for meget for hende. Alle skulle bestemme over hende. Hun kunne næsten ikke få lov til, at børste sine tænder selv.
Men kan den smukke prinsesse dog klare sig selv? På et tidspunkt slipper hendes penge jo op. Og hun kan jo ikke regne med, at alle flytter sig, når hun kommer forbi, eller slår den røde løber ud for hende, hvis hun skal ud og handle.
En ting er sikkert - det bliver meget anderledes for Gabriella, der er van til at få alt serveret på et sølfad.
Og hvad sker der så, når hun møder 5, vilde drenge, der pludselig får anskaffet sig en plads i hendes liv?

24Likes
5Kommentarer
1091Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Hurtigt som lynet smækkede jeg min MacBook sammen, da døren til mit værelse gik op. Lettet åndede jeg på, da jeg så at det bare var vores stuepige Ivy. Hvis det havde været min mor, så havde jeg godt nok været så godt som død. Jeg mener - som min mor siger 'en pæn pige som mig, må ikke være på sådan nogle sider som Twitter'. Og hvis man ligesom mig, er virkelig dårlig til at lyve, ja så holder man sig fra det, hvis man er smart.

Smilende gik Ivy hen til min baby lyserøde seng, hvilket medførte til at hun dermed også kom tættere på mig, da jeg jo lå i sengen.

Hun åbnede munden, men lukkede den dog igen og førte armen op til munden, så hun kunne hoste. Efter hun havde hostet færdigt, åbnede hun igen munden og lod nogle væmmelige ord flyve ud af hende lyserøde lipgloss beklædte læber, ''Miss. Valentine, Deres mor venter Dem ude på gangen''.

Irriteret kiggede jeg på hende, da jeg ikke rigtig havde lyst til at snakke med min snoppede, gamle mor. Hun krympede sig en smule under mit blik, hvilket fik mig til at bløde en smule op, men stadig spurgte jeg hårdt og irriteret ''Hvad vil den lede kælling nu'', da jeg indså at jeg havde snakket en smule for grimt, rettede jeg mig selv og smilte sødt, ''Jeg mener, hvad vil min kære mor snakke om?''

Lidt for langsomt åbnede hun munden og svarede mig høfligt tilbage, ''Jeg ved det ikke, Miss. Men du må hellere se at komme ud til Deres mor''.

Jeg nikkede hurtigt til hende, og gjorde tegn til at hun skulle smutte. Da døren lavt smækkede, lod jeg mine fødder, der var dækket af nogle violet farvede sokker, ramme mit glatte, hvide gulv, som passede perfekt til resten af mit værelse.

Sløvt lod jeg mine ben trække mig hen mod døren, men rettede mig dog en smule mere op da jeg nåede døren. Jeg nåede lige præcis også at tilføje et stort tandpasta smil, inden jeg havde åbnet døren, og dermed fik frit udsyn til min rædsomme mor.

Da hun så mig, var hun hurtig til at sætte et stort, falsk smil op, som var lige så falsk som resten af hende.

Da jeg var kommet helt hen til hende, ventede hun ihvertfald ikke 5 sekunder, før hun spurgte mig ''Gabriella, søde, du var ikke til ballet igår?'' Hun kæmpede for at holde det falske smil oppe, da hun nok ikke ligefrem var begejstret over, at jeg havde misset 2 timers ballet træning.

Hurtigt bed jeg mig i inder siden af min kind, hvilket jeg altid gjorde hvis jeg løg.

En smule nervøst kiggede jeg op på min mor og skulle til at åbne munden. Jeg lukkede den hurtigt igen, da jeg lige skulle finde på, hvad jeg skulle sige til hende.

''Jo ser De.. Jeg var en smule sløj igår'' Jeg mumlede en smule da jeg jo som sagt bed mig i kinden, og det derfor var en smule svært, at snakke.

Det var tydeligt at se hun ikke hoppede på den, men jeg kunne også se, at hun ikke gad diskutere det. 

Hun bevægede øjenbrynene op og ned, og jeg vidste allerede hvad hun lige om lidt ville sige. ''Robert kommer på besøg om lidt''.

Hun skulle til at åbne munden igen, men jeg var så uhøflig at jeg uden videre smuttede ind på mit værelse igen. Jeg kunne fornemme hendes stikkende øjne i nakken, men langsomt kunne jeg høre hende fodtrin, der sagde at hun var på vej et andet sted hen.

Da jeg havde åbnet døren til mig værelse gik jeg direkte hen til min seng. Tungt lagde jeg mig i min bløde seng og kiggede op på mit baby lyserøde loft. Jeg kunne ligeså godt slappe lidt af, nu hvor at Robert snart kommer, og vi nok skal lave et eller andet. Misforstå mig nu ikke. Og ja - jeg kender skam også til det.

Langsomt sukkede jeg, da jeg kunne høre en banken på døren. Roberts banken.

Gud, hvor ville jeg godt væk. Væk fra det her kongelige pis. Væk fra det hele.

 

_______________________________________

Ja.. okay.

Det var et meget kort kapitel. Jeg lover at fremover kommer der længere kapitler - og meget bedre! Det var bare lige så i kunne se hvordan Gabriella til dagligt er.. Eh, ja.. ikke så meget at sige der.. Ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige? Håber i kan lide mig og Carinas movella.

- og husk at trykke på den der søde, fantastiske, nuttede, dejlige, bedårende, grønne knap - også kaldet 'like'-knappen..

 

//Emma. x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...