The French Maid!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
Ambre er vokset op i Danmark med hendes danske mor og franske far. Hendes far havde hele hendes liv planlagt for hende, men en ulykke vendte op og ned på det hele og hans drømme om hans eneste datters fremtid blev knust. Ulykken gav kun Ambre blod på tanden og nu vil hun bare hjemmefra og opleve noget. Men det kan man desværre ikke uden penge. Hun får job på det familiedrevede luksushotel i Frankrig, for at tjene penge til sit livs rejse, men hvad hun ikke vidste var, at VIP-værelserne snart ville blive belejret af ingen ringere end One Direction. (Har udnyttet min egen franske familie for groft i den her fic med hensyn til navne, da jeg ikke ved hvad franske mennesker ellers hedder xD)

49Likes
31Kommentarer
3964Visninger
AA

9. The chosen one

Grand sad tavs ved bord-enden og spiste da jeg kom ned for at spise. Stephanie kiggede hurtigt op på mig, men rettede igen blikket mod Natalie som sad og trak vejret med besvær. Det var tydeligt at høre, at hun havde grædt længe. Jeg nikkede til dem og skyndte mig op og tog noget i buffeten før jeg satte mig ned ved siden af Oliver som kiggede glad op på mig. Jeg uldede hans hår før jeg begynder at spise. Vi spiste i tavshed og jeg kiggede rundt. Min Tante smilte til mig og jeg smilte igen, men hun sagde ikke et ord. Når Grand var i dårlig humør, så er alle tavse. Det var virkelig tarveligt!
”Marcheline?” Sagde jeg og kiggede på hende. Alle ved bordet vendte sin opmærksomhed hen imod mig som om jeg lige havde klippet den forkerte ledning over på en bombe.
”Kald mig grand-mère” Sagde Grand kort uden at kigge på mig.
”Grand… Jeg ved nu er et dårligt tidspunkt men… Jeg skulle spørger fra Niall.. du ved… ham fra bandet? Om jeg måtte få fri i morgen, så jeg kan vise ham rundt i byen også.” Jeg snakkede meget lavt til sidst og kiggede ned i min tallerken. Jeg var bange for hendes blik og de andre stirrede stadig på mig.
”Det er ikke fair hvorfor må hun…” Begyndte Natalie med tårer i øjnene, men Grand gav hende dræberblikket med det samme og hun klappede i som en østers. Jeg havde virkelig ondt af hende, men jeg tror ærlig talt også at drengene var en smule bange for hende.

Grand fortsatte med at spise mens jeg kiggede på hende og ventede på svar. Hun tyggede af og tørrede sig om munden med stofservietten hun havde i skødet, før hun begyndte at snakke.
”Niall… var det ham med det brune hår?”
”Nej. Niall har lyst hår.” Som om det havde nogen med sagen at gøre!
”Hmm….” Var det eneste hun sagde. Hun lagde sit bestik fint på tallerkenen og rejste sig.
”Kan du ikke bare tage alle drengene med denne gang? Så behøves du ikke at få fri flere dage for at gå med dem enkeltvis?” Og så gik hun bare. Var det et ja? Jeg kiggede rundt på min familie der bare spiste videre.
”Jeg er virkelig ked af det Natalie.”
”Lad være med at tale til mig.” Sagde Natalie surt og rejste sig hurtigt op, så stolen væltede bag hende. En tjener kom hurtigt hen og samlede den op, mens Natalie bare løb ud af restauranten.

Jeg gik sammen med Stephanie der heller ikke så vildt tilfreds ud.
”Undskyld til dig også Stephanie. Jeg har det dårligt med at hænge ud med jeres idoler, når i ikke må.”
”Du behøves ikke undskyld. Du er deres alder og kommunikere med dem. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle gøre ud over at skrige, hvis jeg blev sat til at være sammen med dem.” Stephanie smilede for sig selv og tog med op på min etage. Jeg må sige at lige i det øjeblik var hun meget moden og forstående. Men det blev ret hurtigt ødelagt, i det øjeblik vi drejede rundt om hjørnet og henne ved min dør stod Niall lænet op af væggen og så ud som om han halvsov. Jeg kiggede hurtigt på Stephanie der bare stoppede op og begyndte at hyperventilere. Jeg stillede mig ind foran hende, så hun ikke kunne se Niall og omvendt.
”Tag det rooooligt Stephanie! Rolig! Det skal nok gå. Han er bare en dreng. En ualmindelig flot en. Bare slap af. Træk vejret!” Jeg prøvede at berolige hende på fransk men det hjalp ikke at Niall havde set os, og var på vej hen imod os. Han prikkede mig på skulderen og smilede hvilket fik Stephanie til at udstøde en pive lyd som kun hunde ville kunne høre. Hun blev hurtig slap i mine arme og sank sammen på gulvet.
”Niall! Se hvad du har gjort!” Grinte jeg og gik på huk for at klaske Stephanie let på kinden for at få hende til at vågne igen. Hvordan kunne hun bare besvime?
”Det er den effekt jeg har på folk! Jeg kan ikke gøre for det!” Han grinte af sig selv og satte sig på huk ved siden af mig. Hun vågnede lige så stille og jeg gennede Niall væk og fik hende ind i elevatoren igen.
”Du må hellere få sovet lidt. Du ramte gulvet ret hårdt.” Jeg prøvede at lade være med at grine, da hun tog sig til hovedet og ømmede sig, før elevatorens døre lukkede.

”Det er anden gang på én dag.” Sagde jeg og pustede hårdt ud. Niall fulgte grinende med ind på mit værelse og satte sig på min seng. Jeg gik ud på badeværelset for at redde mit hår igennem og lod døren stå åben, så vi kunne snakke.
”Sååå.. fik du fri i morgen?”
”Det tror jeg da? Men Grand sagde, at jeg nok burde tage jer alle med, for jeg vil ikke få fri flere gange for at tage jer ud enkeltvis.” Jeg skar en grimasse til ham og satte mit hår hurtigt op i en hestehale. Han så tænksom ud, da jeg satte mig ved siden af ham.
”Ved du hvad? Jeg tror slet ikke de andre er interesseret i byen. Så du må nøjes med mig.” Sagde han kækt hvilket fik mig til at grine.
”Mon jeg nu overlever?”
”Det går an på hvor kilden du er!” Udbrød han og jeg nåede lige at lave store øjne, før han satte sine hænder på begge sider af mig og kilede mig på ribbenene. Jeg skreg op og fik tårer i øjnene af grin. Jeg prøvede at komme fri fra hans greb, men jeg blev tvunget bagud og lå til sidst med Niall halvvejs ovenpå mig og sprællede med arme og ben, lige indtil jeg hørte det alt for velkendte knas. Jeg lagde med det samme stille og Niall stoppede også lige så langsomt og kiggede forvirret på mig. Jeg dækkede mine øjne med en arm, så han ikke så at jeg græd for alvor.
”Hvad skete der? Hvad gjorde jeg?” Han lød virkelig skræmt.
”Det.. det er bare min nakke. Jeg har lidt problemer med den. Vil.. vil du give mig min pude under hovedet?” Jeg tørrede mine øjne og lod Niall løfte mit hoved meget langsomt og lagde puden ind under.
”Det er jeg virkelig ked af, Ambre! Skal jeg få fat i nogen?” Han lød vildt bekymret og gik et par gange rundt om sig selv.
”NIall! Det gør ikke noget. Det sker hele tiden. Jeg skal bare lige hvile min nakke lidt. Det kommer af en ulykke jeg engang var med i.”
”Så det var ikke mig der gjorde noget?” Han stod endelig stille og kiggede ned på mig.
”Nej jeg har selv gjort forarbejdet!” Grinede jeg og tørrede de sidste tårer væk.
”Hvad er det for en ulykke? Hvornår?”
”Kan vi ikke snakke om det i morgen? Jeg syntes det er lidt akavet at snakke mens jeg ligger her og stirre på mig selv i spejlet i loftet.” Niall kiggede op og vinkede til mig op i spejlet, og gik ud. For fuck nakke? Hvorfor lige nu?!

Jeg vågnede alt for tidligt dagen efter. Jeg havde ikke rørt mig ud af flækken eller taget mit nattøj på, da jeg var bange for at jeg ville være nød til at gå med nakkestøtte på min byvandring sammen med Niall. Så da jeg vågnede havde jeg stadig mit tøj på fra dagen før og min nakke gjorde virkelig ondt, men det var ikke noget et par smertestillende ikke kunne klare. Jeg kiggede ud på altanen og selvfølgelig var solen stået op allerede, men det brude jeg ikke. Jeg burde sove indtil Niall skrev til mig at han stod og ventede. Det var ikke hver dag man bare kunne tage sådan fri og jeg er ret glad for at det boyband kunne komme forbi og gøre så jeg kunne blive betalt for at lave ingenting. Jeg gik ud og tog mig et dejlig langt bad og det varme vand lindede også smerten i nakken en smule og løsnede op for hele kroppen. Jeg valgte at tage en sommerkjole på i dag med tykke stropper, selvom den ikke var min ynglings. Men jeg kunne ikke have noget på der skulle bindes i nakken, da det gjorde ondt nok i forvejen. Hvorfor skal sådan noget ske for mig?

Jeg gik nedenunder efter jeg havde siddet på nettet i noget tid. Jeg havde siddet og googlet mig frem til en masse viden om bandet og specielt om Niall når nu jeg skulle møde han senere. Det kunne måske godt virke en smule creepy, hvis han sad og fortalte hans livshistorie og jeg bare kunne svare med ’det ved jeg da godt’. Jeg satte mig i en af de fine sofaer med løvefødder som var udenfor spisesalen, da der ikke var lukket op endnu. De åbnede først klokken 6, så nu ved i hvor tidligt jeg havde stået op! Margret lukkede døren op for mig og en eller anden vigtig businessmand som havde stået og snakket højlydt i telefon i alt den tid han havde stået udenfor, så man rigtig kunne høre hvor vigtig han var. Margret gav mig et kram og viste mig over til familiens bord. Grand var selvfølgelig derinde da hun stressede meget for tiden og var sikkert stået op på samme tid som mig for at nå alt.
”Godmorgen Grand.” Sagde jeg da jeg satte mig ved siden af hende. Hun sad og tog sig til hovedet mens hun rørte i sin kaffe.
”Godmorgen Ambre. Er du klar til endnu en betalt fridag?” Hun lød en smule sarkastisk hvilket ikke lignede hende, så jeg var en smule skeptisk over hvad jeg mon skulle svare.
”Deeet… er jeg vel? Du skal altså bare sige til hvis jeg skal blive her, ikke?”
”Nej nej nej, de drenge ser ud til at kunne lide dig! Det er vigtigt at vi behandler dem godt, for at få den forventede omtale. Man ved jo aldrig om Poul McCartney pludselig skulle dukke op eller en anden stor stjerne. Det tjener vi rigtig godt på!” Grand hviskede næsten det sidste og jeg nikkede bare før jeg gik op og tog mig noget mad fra morgenbuffeten.
”Vil du hjælpe mig, når du kommer hjem igen, Ma chère?” Jeg nåede knap at få mig sat, før hun endelig kiggede op fra sin kaffe. Det gik meget an på hvad det var!
”Hvad så?” Nøjes jeg med at sige. Jeg var meget påpasselig med at sige ja med det samme, uden at vide hvad jeg sagde ja til.
”Jeg skal bruge dig som en..translatør. I aften, ved en middag som også involverer dit boyband.”
”Mit boyband? Du mener Natalie og Stephanies?” Jeg grinte lidt af mig selv, men Grand kiggede bare på mig med et løftet øjenbryn og hun havde det der blik der bad mig om at holde kæft.
”Jeg skal have nogen aftaler på plads, så du skal være ved min side, indtil vi har handlen i hus, forstået?” Hendes øjne borede sig ind i mine, så jeg ikke kunne gøre andet end at nikke vildt og voldsomt. Grand nikkede til mig før hun rejste sig og hendes høje sko gav genlyd igennem salen indtil dørene ind til restauranten igen blev lukket. Jeg ved ikke altid hvordan jeg skal nærme mig hende, for hun er en meget venlig dame, men så snart tingene ikke går efter hendes hoved, er hun noget af en heks. Hun mangler bare vorten på næsen.

Klokken nåede at blive 11 før jeg fik en sms fra Niall. Han havde sovet længe og ende med at bestille roomservice fordi dørene blev lukket ind til spisesalen, før han vågnede. Jeg stod uden for det værelse han havde sagt var hans på etagen nedenunder min. De var åbenbart ikke blevet placeret på samme etage alle sammen. Jeg stod og kiggede ned på mine ballarinaer da døren ved siden af mig gik op og Niall nærmest kom løbende ud. Han havde en halv croissant i munden så han kunne spise og låse døren på samme tid.
”Jeg er ked af jeg lod dig vente!” Han havde et par solbriller hængende i kanten af hans blå polo og et par lange shorts. Perfekt til en sommer dag.
”Det er okay, jeg har ikke andet at lave alligevel.” Han gav mig et smil før vi tog elevatoren ned og gik ud af hotellet. Vi lidt og kiggede op og ned af vejen som jeg havde gjort med Louis.
”Hvor skal vi så hen?” Spurgte han og lavede en gestus med armene. Jeg trak flabet på skuldrene.
”Det ved jeg da ikke, hvad vil du se?”
”Det ved jeg da ikke, jeg ved ikke meget om byen.” Jeg startede med at gå den samme vej som jeg havde gjort med mine kusiner og senere Louis, for jeg vidste ærlig talt ikke hvad der var den anden vej.
”Jeg ved faktisk heller ikke så meget om byen. Jeg ved de har en gammel borg et sted fra 1300-tallet, men jeg har aldrig selv været der.” Indrømmede jeg. Når jeg havde været her med mine forældre, havde vi mest været på hotellet eller kørt rundt omkring for at se ting uden for byen. Jeg havde kun været ude at shoppe et par gange, men vi var altid uheldige, at komme ud midt i deres ’repos de midi’ hvilket var en tid midt på dagen hvor alle butikker har lukkede med mindre det er turistsæson.
”Så det var ikke der du tog Louis hen?” Niall gik pænt ved siden af og havde taget hans solbriller på.
”Nej vi gik bare rundt inde på et marked.”
”Så lad os finde den borg!” Niall fandt sin mobil frem mens vi gik og gav sig til at google hvor borgen kunne være. Hans mobil var fancy og selvom ham mente min mobil sikkert også kunne, så havde hans GPS og kunne fortælle os hvor langt der præcist var til borgen og hvilke busser vi skulle tage. Jeg havde aldrig udforsket mig mobil, men jeg vidste at den kunne ringe og smse. Er det ikke fint nok?

Vi endte på samme marked som jeg havde været på dagen før, da det marked åbenbart lå i nærheden af en busstation. Jeg viste Niall skiltet hvor der står St. Louis og han kunne straks se hvorfor Louis havde snakket om det marked. Vi snusede hurtigt rundt, men skyndte os at finde den næste bus.
”Lavede i ikke andet end at gå rundt på marked?”
”Du virker meget interesseret i hvad mig og Louis har lavet?” Niall kiggede ned i bunden af bussen og betragtede sine sko.
”Jeg vil bare gerne vide om det er sandt det han har sagt.” Jeg rystede kort på hovedet.
”Hvad har han da sagt?” Han sagde ikke noget i et stykke tid og han så ud som om han overvejede hans ord.
”Han sagde blandet andet at i delte mad.” Jeg grinte, var det det?
”Vi delte en pose vindgummi!” Grinte jeg og Niall kiggede undrende på mig.
”Ej undskyld, men hvorfor skulle han sige sådan noget?”
”Fordi han er vild med dig?” Jeg stoppede hurtigt med at grine. Ikke fordi jeg var dum og ikke havde regnet ud der var noget, men havde han helt seriøst sagt til de andre drenge, at han godt kunne lide mig? Nu hvor jeg tænkte mig om var det tydeligt, men jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle tænke om det. Han var da meget pæn og han var rar nok at være sammen med, men jeg vidste jo ikke hvem han var, ud over det jeg havde læst mig frem til fra morgen af.
”Okay. Interessant.” Var det eneste jeg kunne sige til det, og han spurgte ikke mere ind til det.

Vi ankom til foden af borgen hvor vi skulle gå et lille stykke op på en indhegnet bakke. Borgen var låst af om aftenen, for der ikke var nogen der skulle lave hærværk i weekenderne. Niall betalte også for mig ved indgangen selvom jeg bad ham lade være, men han blev ved med at insistere. Vi gik rundt i den gamle borg og kiggede på rustninger som stod til pynt rundt omkring. Jeg måtte overtale ham til at lade være med at tage hovedet af en af dem. Vi fik et gammelt asiatisk par til at tage et billede af os sammen med en rustning. De rystede bare på hovedet af os, da vi begge grinede voldsomt.
”Jeg tror vi skræmte dem.” grinede jeg, da Niall havde fået hans mobil igen.
”Nej, vi ser da søde ud!” Niall viste mig billedet og jeg syntes da også vi så ret uskyldige ud.
”Lad os finde noget at spise. Jeg er ved at være sulten!”
”En tøs efter mit hoved!” Sagde Niall og lagde en arm om min skulder da vi gik ud af borgen igen.

Jeg havde ingen ide om hvor vi var, men stedet myldrede med små cafeer og restauranter. Mange steder stod de mest vamle franske tjenere og sendte lange blikke efter alle piger der kom forbi i håb om, at de måske ville få flere kunder af den grund og derfor flere drikkepenge. Niall fandt et sted han gerne ville ind, og jeg sagde med det samme ja, da han var turisten her og det var ham der kunne bestemme. Dog var jeg lidt betænkelig ved den tjener der gik efter os ind på cafeen. Han tog straks to menukort og førte os til et bord. Han blinkede til mig, før han lod os være. Jeg gøs, hvilket fik Niall til at kigge skeptisk efter tjeneren.
”Han er lidt nærgående.” Sagde jeg og kiggede mig over skulderen.
”Skal nok holde ham væk, hvis han prøver på noget!” Sagde Niall alvorligt, men kunne ikke tage hans ansigt seriøst. Han havde jo det mest nuttede babyface ever!
”Kan du læse hvad der står på menukortet?” Spurgte han mig, mens jeg selv sad og fumlede med ordene.
”Æææh… ikke så godt. Altså kan læse noget af det, men jeg har lidt svært ved at forstå hvad tilbehøret er. Men side 3 er i hvert fald noget med fisk.” Jeg pegede på mit kort og fortalte ham nogen af de forskellige ting de havde, som jeg forstod. Vi fik læst os frem til noget med en middags bøf med kartoffelskiver og det var det der lød mest normal. Niall fik tjeneren hen og da han kom, lagde han en hånd på min skulder. Jeg kiggede mistroisk på den, mens Niall prøvede at forklare ham på engelsk hvad vi skulle have, hvilket var håbløst.
”Nous devons avoir steak dîner avec deux grandes cokes .. puis retirez la main, merci!” Jeg bestilte vores mad og bad den klamme tjener med slikhår, om at fjerne fingrene fra mig. Han kiggede forunderligt på mig, da jeg snakkede fransk, men gav mig alligevel et blink med øjet da han gik.
”Han er for meget!” Sagde Niall og kiggede surt efter ham.
”Rolig nu! Jeg bad ham om at holde hans klamme fingre for sig selv.”  Niall så tilfreds ud og smilede stort. Han så så sød ud når han smilede og jeg havde en underlig trang til at røre hans ansigt, er det underligt? Da tjeneren igen kom og satte maden foran os, placerede han sin hånd på min skulder, kiggede flirtende på mig og spurgt om der var mere han kunne gøre. Det fik Niall til at tænde af og rejse sig op.
”Gider du godt gå og lade hende være i fred! Hun er her sammen med mig!” Det er jo så her jeg brude tag fat i hans arm og sige det hele var okay, men jeg valgte at ligge hovedet tilbage og grine helt vildt. Det fik dem begge til at se underligt på mig i stedet for at begynde at skændes.

”Det må du virkelig undskylde. Det var ikke mening jeg ville fare sådan op, men han var virkelig nærgående.” Niall gik med sin mobil foran sig med GPS for at vi kunne finde tilbage til hotellet i tide, til at jeg skulle lege Grands højre hånd.
”Håber ikke du gav ham nogen drikkepenge!” Niall havde igen insisteret på at betale og denne gang havde jeg ikke protesteret. Drengene var tydeligvis rige og ville ikke have en normal tøs som mig til at betale for sig selv. I get it now.
”Ikke et pund!” Sagde han tilfreds da vi drejede ned af hjørnet og jeg kunne se hotellet længere fremme. Det var skræmmende så dårlig min hukommelse var og jeg skulle så tæt på, for at kunne genkende vejene, bare fordi jeg kom fra en anden sidevej end jeg plejede.
”Det var virkelig hyggeligt at være sammen med dig, selvom vi ikke nåede at se så meget.” Jeg skar en grimasse. Jeg vidste ærligtalt ikke meget om Metz, så en betalt guide ville nok have været bedre.
”Næste gang må i heller finde fat i en rigtig guide.”
”Naah, jeg vil nu hellere være sammen med dig og fare vild.”
”Jeg er smigret!” Grinte jeg og slog ham let på armen. Dørmanden åbnede døren for os og Grand stod og snakkede med en kunde med en kæmpe solhat. Hun kiggede kort kunden over skulderen og kiggede på mig og Niall, men hendes blik var ikke til at tyde.
”Nå men.. jeg skal gøre mig klar til i aften. Du skal have tak, for at gøre mit ophold i Metz lidt mere speciel.” Jeg nåede ikke at reagere før han lænede sig hen til mig og kysse mig hurtigt på kinden. Han bakkede væk med det største smil på læben, da jeg tog mig til den kyssede kind og blev fuldstændig rød i hovedet. Det havde jeg ikke regnet med.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...