The French Maid!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
Ambre er vokset op i Danmark med hendes danske mor og franske far. Hendes far havde hele hendes liv planlagt for hende, men en ulykke vendte op og ned på det hele og hans drømme om hans eneste datters fremtid blev knust. Ulykken gav kun Ambre blod på tanden og nu vil hun bare hjemmefra og opleve noget. Men det kan man desværre ikke uden penge. Hun får job på det familiedrevede luksushotel i Frankrig, for at tjene penge til sit livs rejse, men hvad hun ikke vidste var, at VIP-værelserne snart ville blive belejret af ingen ringere end One Direction. (Har udnyttet min egen franske familie for groft i den her fic med hensyn til navne, da jeg ikke ved hvad franske mennesker ellers hedder xD)

49Likes
31Kommentarer
3970Visninger
AA

10. I'm here too!

Jeg stod lidt og kiggede efter ham, da han forsvandt ind i elevatoren. Jeg skulle egentlig samme vej, men jeg kunne ikke få mig selv til det, da jeg stod i en pinlig situation. Han havde lige kysset mig farvel… kysset… mig farvel og det ville være akavet for os begge, hvis vi fortsatte samme vej. Eller er det bare mig? Jeg kunne høre Grand kalde på en piccolo og det betød hun var færdig med at tjekke damen ind. En piccolo kom små løbende forbi mig og tog imod damens taske og gik med hende hen til elevatoren. Så snart de forsvandt kaldte Grand på mig og jeg vidste hvad det var hun ville snakke med mig om. Jeg gik om bag ved skranken og kiggede med det sammen undskyldende på hende.
”Så vidt jeg ved er der 5 af de drenge.” Sagde hun og kiggede bare på computerskærmen og tastede noget ind.
”De andre havde ikke lyst… sagde Niall.” Jeg vidste ikke hvorfor jeg blev så nervøs over det her. For jeg burde jo stole på Niall, men jeg vidste vel egentlig godt, at de andre måske slet ikke var blevet tilbudt at komme med.
”Javel så. Nå men, er du ved at være klar til i aften? Jeg har fundet dig en kjole du kan tage på. Den ligger på mit værelse. Håber jeg fik bestilt den rigtige størrelse.” Hun kiggede kort op fra skærmen og sendte mig et smil, før hun igen rettede sin opmærksomhed mod skærmen.

Jeg havde ikke forstået det event som noget specielt fint, men bare en middag. Jeg tog elevatoren op på første sal og låste mig ind i den ende som familiens lejligheder lagde i. Det kan man vel godt kalde det? Mine kusiner havde fået fri og musikken kunne høres fra Natalies værelse. Jeg havde egentlig stadig hendes CD på mit værelse. Døren stod på klem ind til Grands værelse, så jeg gik bare ind og så den mørkeblå kjole der lå på sengen. Jeg var chokeret over hvor fornem den så ud. Jeg havde fået det forkerte indtryk, af hvad der skulle ske den aften, og jeg begyndte at få klamme håndflader af at tænke på, at mit engelsk måske skulle repræsenterer Grand og hotellet på den eller anden måde. Jeg tog den op foran mig og kiggede mig i spejlet der hang på væggen ved siden af hendes garderobeskab. Den gik ned til knæet og var ekstremt tætsiddende, så der var en lille slids bagpå. Ryggen ville være meget åben, hvis det ikke var for det brede stykke stof der var syet på og krydsede hen over ryggen som på en corsage. Jeg tog den over armen og vurderede om jeg kunne nå endnu et bad inden middagen eller om det var okay med det bad jeg tog i morges.
Jeg kunne helt klart ikke nå et bad, da jeg havde været ude med Niall i længere tid end jeg havde regnet med. Mit hår ville ikke kunne nå at tørrer og jeg kunne ikke komme med vådt hår der sad i totter. Jeg smed kjolen på min seng og gik straks i gang med at sætte mit hår op. Jeg var vant til at have det i en kedelig hestehale, så det ville blive en udfordring. Jeg gik hurtigt på youtube og søgte på noget festligt hår, men man skulle bruge en masse hårprodukter som jeg slet ikke ejede. Det endte med at jeg lavede den sædvantlige høje hestehale, så mit lange hår ikke hang ned over den pæne udskæring i ryggen på kjolen. Jeg lod et par totter af mit pande hår hænge, så alt mit hår ikke var trukket væk fra mit ansigt. Jeg følte jeg kunne gemme mig lidt på den måde.
Jeg fik trukket kjolen ned over hovedet. Den var meget stram at få ned over svømmeskulderen og den sad vel egentlig okay, da jeg fik den trukket ned på plads. Mine grimme muskuløse svømmeben var dog blottede på en helt ny måde, da kjolen havde en underlig længde. Jeg fandt de eneste høje hæle jeg ejede som jeg også havde på til galla i 3.g, og de passede vel til alt når nu de var sorte.

Jeg følte mig acceptabel da jeg fik lidt makeup på øjnene og tog elevatoren ned til første sal hvor Grand nok selv var i gang med at gøre sig klar. Men hun var selvfølgelig ikke nogen steder at finde. Min tante og onkel stod på deres værelse og var ved at gøre sig klar. De skulle åbenbart også med og min tante havde en kjole på lige så fin som min. Hun rakte ud efter mig, da jeg kiggede ind og trak mig med ind foran spejlet. Hun lignede næsten en stolt mor da hun kiggede på os.
”Det er vi næsten nød til at have et billede af.” hentydede hun til hendes mand som fandt en smartphone frem og knipsede et billede af os. Min tante tvang mig til at tage noget af hendes læbestift på, så vores læber var matchende skrigerøde. Jeg havde aldrig gået med læbestift før, så det føltes som om mine læber var tørret helt ud.
”Skal Natalie og Stephanie også med?” Jeg kom pludselig i tanke om dem, men hun rystede blot på hovedet og skyndte sig ud af døren. Mine fætres far skulle heller ikke med, da han ikke arbejdede på hotellet men på politistationen.

Jeg gik sammen med min tante og hendes mand ned til en mindre gildesal hvor de store lysekroner var tændt og oplyste hele salen meget kraftigt. Bordene var dækket med vinrøde duge og med små sølvringe om servietterne. Der var ikke sparet på noget. Det måtte være en meget vigtig aften og jeg overvejede om mine evner til at være tolk var gode nok. Grand stod allerede og snakkede med nogen og hun havde selv en lang sort kjole på og en fin kort jakke med pufærmer. Med det samme hun fik øje på os vinkede hun os over og præsenterede os for manden der også var franskmand. Jeg skulle altså ikke bruge mit engelsk endnu. Folk begyndte så småt at ankomme og der var mange jakkesæt og damer i alt for stramme kjoler. Jeg begyndte at kunne høre flere forskellige sprog blev talt omkring mig, men Grand havde holdt sig til dem der snakkede fransk indtil videre og jeg stod bare akavet ved hendes side og sagde blot hej når jeg blev introduceret. Hvorfor havde jeg sagt ja til det her? Fordi hun ville rive hovedet af mig, hvis jeg ikke gjorde. Godt så, tak for reminderen hjerne.

Grand tog fat i mit håndled og trak mig med hen til en anden mand der stod og holdt om en meget tynd dame med den sygeste trutmund. Helt klart botox. Grand startede med at snakke til ham på fransk og hans ansigtsudtryk viste tydeligt at han intet forstod, så jeg hørte så godt efter som muligt og oversatte hendes sætninger til engelsk og omvendt. Det viste han var en form for manager og Grand gav ham hotellets og hendes oplysninger på et lille kort som han stak i inderlommen på hans jakke. Grand smilede vildt mens hun gik rundt mellem folk. Det her var åbenbart en ren pengemaskine for hende. Nogen af musik og filmbranchens store kanoner var åbenbart samlet her, for at diskutere verdenssituationen og Grand nassede hotellets gode rygte inde i hjernen på dem alle, for at være sikker på at få de dyre VIPs til hotellet i fremtiden. Smart træk. En klokke lød og der blev hurtigt ret stille i salen, kun en smule små snakken fra folk der lige skulle have den sidste kommentar med. Kok Paul stod ovre ved døren ud til et mindre køkken og havde en lille sølvklokken i hånden. Han var klædt i det fineste hvide kokketøj og han havde selvfølgelig vasket hans ellers så fedtede kokkehue. Han annoncerede at maden var parat til at blive serveret så snart vi havde fundet vores pladser. Grand ledte mig hen til et andet bord, end der hvor min tante og onkel sad. Det gjorde mig forvirret, men jeg satte mig pænt ved siden af hende og ventede på at pladserne blev fyldt op omkring os. Endnu en fin herre satte sig ved siden af Grand og jeg vidste med det samme at jeg snart skulle til at lege tolk igen. Jeg sukkede for mig selv, men spærrede øjnene op, da ingen ringer end Simon Cowell og fruen – eller kæresten? – satte sig overfor mig. Jeg stivnede fuldstændig og glemte at smile. Godt nok var jeg ikke meget inde i hvad der skete i hollywood og min TVtid havde været stærkt begrænset i mange år, men jeg vidste godt hvem Simon Cowell var, og så vidt jeg kunne huske var han en led satan. Ja undskyld.

Nu sad han lige overfor mig, okay nej han sad over for Grand, men jeg anede ikke hvor jeg skulle placere mine øjne. Det ville være akavet at stirre på ham, så jeg valgte at kigge på den fine foldede serviet der stod på min tallerken. Gad vide hvordan det er gjort? Hmm.
”Ah Mr. Cowell! Eh bien, vous pouvez venir en tant que représentant Sony!” Grand havde tydeligvis også opdaget ham og jeg var nød til at se på ham nu. Han kiggede en smule spørgende på Grand. Jeg bed mig selv i læben før jeg endelig åbnede munden.
”Hun sagde det var godt du kunne komme som repræsentant for Sony.” Simon kiggede straks smilene hen på mig, men hans øjne bad mig næsten blande mig udenom samtalen.
”Mon anglais est mauvais, alors je laisse ma petite-fille Ambre traduire pour moi.” Jeg skuttede mig da Grand lagde en hånd på min skulder og begyndte at snakke om mig som hendes barnebarn.
”Hendes engelsk er rusten, så jeg skal oversætte for hende. Mit navn er Ambre.” Jeg rakte hånden over bordet til Simon, men jeg trak min hånd til mig i tide inden jeg kom i vejen for Theo der åbenbart var tjener her i aften. Han satte forretten, som var en tyk suppe, foran mig og jeg kiggede irriterede efter ham da han smilede selvtilfreds og satte en anden tallerken foran Grand. Simon grinte lidt af mit blik og denne gang rakte han hånden over først, så vi fik hilst. Det var svært at få noget at spise, når Grand og Simon skulle snakke og jeg skulle sidde og oversætte for dem begge.

Dog indrømmede Simon at han kunne en smule fransk, da han engang havde ejet et hus i Sydfrankrig. Da hovedretten endelig kom, fik jeg en sms på min mobil jeg desværre havde lagt fra mig på bordet. Jeg havde ingen lommer at putte den i på grund af kjolen, og Grand ville ikke have accepteret nogen af de tasker jeg ejede, men jeg må indrømme at hun ikke så særlig tilfreds ud, da den vibrerede hen over bordet. Jeg skyndte mig at tage den ned i skødet og lod Theo fylde mit vinglas op over skulderen på mig. Han klappede mig på hovedet, hvilket fik mig til at slå ud efter ham på den mest tøsede måde ever, men havde ikke held af at ramme ham, før han gik videre. Det fik Simon og konen til at fnise lidt og jeg kiggede bare akavet ned på min bøf.
”Kæresten?” Spurgte Simon for sjovt. Jeg fik straks store øjne og havde lyst til at grine højt.
”Aldrig i livet. Han er kollega.” afslørede jeg og gav mig til at skære i min let rosa bøf.
”Så du arbejder her også? Du er ikke bare barnebarn?” Hvorfor var han interesseret i mig? Ham og konen lo lidt af mig, så de fandt mig åbenbart underholdende.
”Ja jeg gør både rent, servere og laver mad engang i mellem.” Jeg havde kun rørt i en gryde, men jeg kunne da godt lave mad! Til en hvis grad og nok ikke lige så fint som det de lavede her, men det kunne da spises? Mens jeg tyggede tog jeg mobilen til mig igen og låste den op for at læse smsen. Jeg så hurtigt at det var Louis der havde skrevet, så jeg gemte den lidt under dugen, da jeg skulle læse den.

Har du overvejet at kigge til venstre? ;-D – Louis

Jeg kiggede forvirret op fra mobilen og strakte hals for at kigge ned langs bordet. Han var ingen steder at se. Først da Simon igen begyndte at snakke, lagde jeg mærke til drengene der sad ved bordet lige bag Simon. De sad og vinkede voldsomt herhen så mange kiggede underligt på dem.
”Du er da noget af en multikunstner. Og så i så ung en alder.” Jeg kiggede fra Simon og om til drengene og tilbage på Simon. De holdt nok ikke op med at vinke før jeg vinkede igen.
”Jeg nyder mit arbejde, selvom det kan være lidt stressende nogen gang.” Svarede jeg mens jeg prøvede at vinke diskret til drengene som endelig stoppede, men ikke i tide til at Simon vendte sig om for at kigge efter hvem jeg mon vinkede til.
”Nå du har måske allerede stiftet bekendtskab med mine drenge?” What?
”Dine drenge?” Spurgte jeg chokeret og kunne på ingen måde finde en sammenhæng mellem Simon Cowell og et boyband. Hov.. vent nu lige….
”Det var mig der førte dem sammen i sin tid, så man kan vel godt sige de er mine. Jeg har stadig et par ting at skulle have sagt hvad angår dem.” Jeg kunne ikke vurdere hvad han mente med det, men han sendte dem et smil og vinkede til dem og da de så ham begyndte de at grine og vendte sig hurtigt om til dem selv.
”Jeg tror de kan lide dig.” Sagde Simons kæreste.. .eller kone? Det var ikke til at finde ud af, når hun ingen ring havde på. Det var første gang hun blandede sig i samtalen og hun fik mine nerver en smule dæmpet.
”Jeg har vist dem rundt i byen og sådan. Og ryddet op på deres hotelværelse!” Sagde jeg og skar en grimasse. Ikke fordi der var det store rod, men når nu de kender dem, er det sjovt at lave lidt fis med det. Det fik også Simon til at le lidt.

”Ambre, kan du komme med mig?” Grand rejste sig op efter vi havde spist hovedretten færdig. Hun skulle over og snakke med en dame der sad ved et af de andre borde og hun havde vel egentlig også fået uddelt en masse visitkort ved bordet vi sad ved. Andre begyndte også at rejse sig og gå lidt rundt i den store sal for at strække benene før desserten kom. Grand prikkede damen på skuldrene og gav hende straks de klassiske franske luftkys. Grand gav besked til mig om at snakke med, men jeg blev prikket på skulderen og selvfølgelig stod Louis der.
”Hey bebe.” Sagde han da jeg vendte mig imod ham. Han gav mig et meget udiskret elevatorblik og smilede, hvilket fik mig til at rødme.
”Forventer du det samme svar, eller kan jeg bare kalde dig Louis?” Sagde jeg en smule drillende og rettede på min kjole når nu jeg skulle nidstirres.
”Bebe er noget man kalder en flot pige. Du kan kalde mig superman.” Sagde han flirtende og spillede med sine muskler. Han havde måske ikke jordens mest veltrænede krop, men noget gjorde han da for at den habitjakke sad en smule stramt om overarmene.
”Okay Superman. Hvad laver i egentlig her? Det virker måske ikke lige som stedet for sådan nogen som jer.”
”Og det skulle komme fra rengøringshjælpen.”  Av den sad! Selvom han smilede og jeg vidste det var en joke, lod jeg som om jeg var fornærmet og prøvede at finde ud af hvad Grand og damen havde snakket om. Louis stod stadig bag mig og lagde pludselig en hånd på min hofte og stillede sig ved siden af mig, som om han ville være en del af samtalen. Grand og damen stoppede med at snakke og kiggede nysgerrigt på ham. Jeg sukkede og flyttede hans hånd fra min hofte.
”Dette er ikke tiden og stedet.” hviskede jeg til ham.
”Det må jeg huske!” Sagde han kækt og klappede mig bagi før han forsvandt igen. Jeg kiggede undskyldende på Grand og damen som gav mig et par visitkort og bad mig gå over til en lille tyk mand med dem. Skal lige finde fedterøvssmilet frem… sådan.

Da desserten blev annonceret havde jeg fået gjort det arbejde som Grand bedt mig om. Det havde været ubehageligt at levere visitkort ud til den lille fede mand, da han var mindre end mig og cirka i brysthøjde. Selvom jeg havde snakket rimelig længe med ham, vil jeg sværge på at han ikke kunne sige min øjenfarve. Gamle gris. Simon havde ikke rykket sig og sad midt i en samtale med min sidemakke til venstre, mens Grand satte sig til højre for mig igen. Simon kone kiggede begejstret på mig og snakkede om hvor meget hun havde længdes efter desserten. Hun var tydeligvis ikke særlig interesseret i hvad Simon og manden havde at snakke om. Den lækreste creme brulée blev serveret med friske sommerbær og den var simpelthen ikke til at stå for! Man kunne høre alle mmmmh lydende rundt i salen og jeg var helt stolt af kok Paul.
”Det er noget af det bedste jeg har smagt!” Sagde Simon kone henrivende og skovlede det nærmest i sig.
”I know! Paul er den bedste kok ever!” sagde jeg med mad i munden.
”Apropos Paul..” startede Simon, men jeg afbrød ham og rettede min ske imod ham.
”Det udtales Pauuul” Mange engelsk navne blev forfransket og det lød forfærdeligt, men at sige Paul på engelsk lød helt forkert i mine øre. Det fransk Paul blev udtalt med tydeligt u.
”Ikke denne Paul. Paul Higgins hedder han og sidder lige ved din side.” Jeg kiggede på den store mand der sad på min venstre side og udstødte et lille åh, da jeg indså hvor uhøflig jeg havde været under hele middagen og havde slet ikke skænket min sidemand en tanke. Jeg rakte ham hånden og han tog gladelig imod den.
”Han er en del af teamet omkring One Direction når de er på tour.” Simon satte en hånd under hagen og kiggede på mig. Jeg nikkede bare undrende. Havde alle her noget med de drenge at gøre? Det kunne de da umuligt.
”Jeg har snakket lidt med Paul her, og han mener de har en smule brug for hjælp til at holde dem i ørene og tage sig af diverse små opgaver.”
”Okay?”
”Hvis den kære Marcheline Allain kan bekræfte din ansættelse her og dine arbejdsopgaver, kan du muligvis være på tale som en kommende medarbejde. Hvis du da er interesseret?” Jeg kiggede forvirret mellem Simon som snakkede uden at kigge på mig og Paul som bare sad og kiggede forventningsfuld på mig. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, så jeg prikkede Grand på skulderen og hun kiggede utilfreds på mig, da hun var fordybet i en samtale med en kvinde længere nede af bordet. Jeg forklarede hende stille situationen på fransk og hun kiggede sig lige så forvirret rundt.
” Vous voulez l'embaucher?” Spurgte hun Simon og kiggede frem og tilbage mellem ham og mig så hurtigt at hendes øreringe fløj om hovedet på hende.
”Hun spørger, om i virkelig vil ansætte mig.” Oversatte jeg, og vi fik blot et nik som svar. Vi kiggede på hinanden.
”Som hvad?” spurgte jeg for os begge.
”Jeg ved ikke om stillingen har et navn, men Paul har brug for hjælp til at holde styr på drengene. En der kan sørge for de kommer op i tide, en der holder tourbussen ryddelig og det er kun et bonus at den person er en pige at samme alder. Så har i noget at snakke om og forskning viser at mænd lytter mere til kvinder end til andre mænd. Det er jo derfor GPS’erne har den fine damestemme.” Simons tale var umulig at oversætte til fransk, men jeg prøvede og det med GPS’en fik Grand til at grine.
”Så det i mangler, er en ekstra mor til de gutter?” Sagde jeg sarkastisk og det fik Paul til at grine men også at nikke på samme tid.
”Er du frisk?” Spurgte han efter hans lille grineflip. Jeg stirrede på et punkt over Simons kones hoved mens jeg tænkte. Jeg ville ikke have noget af min familie omkring mig, min far ville flippe ud, jeg ville være sammen med nogen på min egen alder og en bus var ikke det største areal at skulle gøre rent. Og desuden sagde han tourbussen. Hvilket vil sige at de skal langt omkring, og jeg var netop ansat her på hotellet for at tjene penge til at rejse. Det var jo et fantastisk win/win.
”Jeg er på!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...