The French Maid!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
Ambre er vokset op i Danmark med hendes danske mor og franske far. Hendes far havde hele hendes liv planlagt for hende, men en ulykke vendte op og ned på det hele og hans drømme om hans eneste datters fremtid blev knust. Ulykken gav kun Ambre blod på tanden og nu vil hun bare hjemmefra og opleve noget. Men det kan man desværre ikke uden penge. Hun får job på det familiedrevede luksushotel i Frankrig, for at tjene penge til sit livs rejse, men hvad hun ikke vidste var, at VIP-værelserne snart ville blive belejret af ingen ringere end One Direction. (Har udnyttet min egen franske familie for groft i den her fic med hensyn til navne, da jeg ikke ved hvad franske mennesker ellers hedder xD)

49Likes
31Kommentarer
3991Visninger
AA

6. Do you understand?!

Jeg fik fri fra aftentjansen, da en af piccoloerne hentede mig i køkkenet efter middagen. Grand ville snakke med mig og jeg undrede mig jo slet ikke over hvad hun ville mig. Kun lidt.. meget! Jeg gik ind på hendes kontor og så Stephanie sidde foran Grand og min faster stod ved siden af.
”Åh godt du kom!” Grand viftede mig hen til bordet og jeg stillede mig ved siden af Stephanie.
”Hvad sker der, Grand?” Stephanie sad med bøjet hoved og kiggede slet ikke på mig.
”Jeg har fået at vide, at Stephanie og Natalie har været en smule pågående omkring restauranten. Er det rigtig?” Jeg forventede et bedende blik fra Stephanie, men det kom ikke.
”Det… jeg… måske… men det gør ikke mig noget.” Måske en smule, men jeg ville ikke være uvenner med mine kusiner allerede nu. Eller i det hele taget. Selvom det kunne være sjovt.
”Men det gør resten af personalet noget. Såå.. Ambre. Kender du til dette drengeband?”
”Øhh… ikke andet end det de har fortalt mig.” Jeg kørte min hånd igennem Stephanies hår, for at vise at jeg mente hende.
”Kan du ikke hjælpe til med, at de får et bedre besøg. Du ved, holde de to tøser lidt i ørene?” Jeg nikkede bare, men helt ærlig… Skulle jeg nu være babysitter? De kunne bare lære, at være mindre liderlige når det har med drenge at gøre. Ja undskyld, jeg ved godt jeg snakker om nogen på 13 og 16, men jeg har aldrig set så meget savl på så kort tid, da Natalie fik lov til at se dem fra køkkenet af.
”Stephanie. Du kan godt gå nu.” hun kiggede stadig ned i gulvet da hun gik ud af Grands kontor.
”Sååå… jeg skal holde øje med pigerne? Hvordan? Jeg arbejder i den anden ende af hotellet?”
”De skulle helst ikke luske rundt når de arbejder. Bare hold dig i nærheden af dem når de har fri, bare indtil dette boyband tager af sted igen. Jeg skal nok give dig en lille bonus!” Grand blinkede til mig med et stort smil om læberne. Fedt, penge!

Jeg vågnede op næste dag med et knas i nakken. Fedt! De tjenertjanser var ikke det bedste for min nakke, så det var godt jeg skulle gøre rent den dag. Jeg tog mig et hurtigt bad og satte mit halvt våde hår op i en hestehale. Maid-uniformen stirrede ondt på mig, men jeg tog den alligevel på og betragtede mig i spejlet. I dag ville jeg ikke have nogen klamme overraskelser! Ingen nøgne mænd der overgloede mig i min fine blå, åbenbart sexede kjole. NEJ TAK. Jeg havde stadig nøglen på mit værelse, men jeg tog alligevel elevatoren ned til receptionen og gennem den skjulte dør og ned til der hvor Stephanie arbejdede. Hun stod allerede dernede, men var ikke gået i gang endnu. Hun stod med en kop kaffe i hånden, hvilket undrede mig lidt, da jeg aldrig havde set en 16årig drikke kaffe.
”Godmorgen kære kusine.” Sagde jeg drillende. Hun lignede virkelig noget der var løgn.
”Godmorgen min kære fangevogter.” snerrede hun. Hun var åbenlyst sur over, at jeg skulle holde øje med hende.
”Du ser træt ud?”
”Jeg har ikke sovet.”
”Hvorfor ikke?” Hun svarede ikke, hvilket gjorde mig mistænkelig, men jeg sagde ikke noget til det, før jeg gik igen.

Jeg tog den anden elevator ned til hvor Natalie arbejdede for at se om hun var kommet derned endnu. Med det samme elevator døren sagde ding stak hun hovedet ud af personale døren og stirrede ned mod mig.
”Halløj!” Sagde jeg glad, men hun trak bare hovedet tilbage igen. Jeg gik ind og så hende sidde træt i en stol.
”Har du heller ikke sovet?”
”Nej..” Sagde hun surt og lukkede øjnene.
”Hvad har i lavet?”
”Det burde du vide. Det er dig der skal holde øje med os.”
”Kun hvis i giver mig grund til at jeg skal.”
”Måske er der grund til det.”
”Natalie!” råbte jeg af hende. Hun vågnede pludselig en smule op.
”Hvad?!” Råbte hun igen.
”I har vel ikke generet dem?” Jeg kiggede alvorligt på hende. Så sent som i går var de blevet revet fra deres arbejde for at få sig en alvorlig snak med Grand om det, og så sniger de sig ud om aftenen. Hvad havde de overhovedet gjort? Jeg gik derfra efter hun klappede i som en østers og bare rullede med øjnene.

Folk var ved at vågne og jeg hilste på flere på 8. Sal som var på vej ned for at spise. Jeg gik ned for enden af gangen og hentede min rengøringsvogn. Jeg kiggede på listen og så det værelse hvor jeg.. afbrød nogen… var blevet ledigt og ikke skulle gøres rent. YES!! Jeg trak vognen ud og startede med at gøre rent fra en ende af. Jeg bankede på, ingen åbnede og jeg gik ind og gjorde rent. Det gentog sig et par gange indtil der endelig var en der åbnede døren. Jeg fik et helt chok, da jeg havde været så heldig at der ingen havde været på de andre værelser.
”Nettoyage! (rengøring)” Sagde jeg og pegede på min vogn. Drengen som havde et stort krøllet hår kiggede søvnigt på den. Han åbnede døren helt, så jeg kunne kører forbi ham og ind. Jeg indså hurtigt, at han var en af dem fra bandet, da jeg kom længere ind på værelset. Fyren der havde stået ude foran døren til køkkenet lå på sengen og støttede sig på albuerne.
”Bonjour.” Sagde jeg kort og begyndte at feje gulvet. Han nikkede bare og ham med krøllerne satte sig i sengen ved siden af ham. De sagde ikke noget i et stykke tid, før jeg gik ud og begyndte at gøre badeværelset rent.
”Jeg sværger, det var hende jeg så ude i køkkenet i går.” Det var første gang jeg hørte engelsk i den tid jeg var her. Alle havde snakket fransk til mig siden jeg kom, så at hører engelsk var helt rart. Dansk ville dog være bedre.
”Så snak dog med hende?” What?
”Hun snakker jo fransk!”
”Du kan da også en smule fransk.” Samtalen stoppede, da det bankede på døren. Ham med krøllerne gik forbi døren ud til toilettet og gik over for at åbne.
”Roomservice!” Blev der sagt på gebrokken engelsk. Han kom igen gående forbi med en tallerken i hånden og lugten af æg og bacon hang tykt i luften.
”Hvor er det træls, at man ikke kan snakke med nogen her!” Sagde ham med krøllerne surt. Jeg gik ud til min vogn og skyllede min klud op og vendte mig imod dem.
”De lærer ikke engelsk i skolerne her. Det er allerhøjest et valgfag i gymnasiet.” Sagde jeg på engelsk og efterlod dem måbende, da jeg gik ud på badeværelset igen og begyndte at tørre støv af hylderne.

Drengen som havde stået udenfor døren til køkkenet dukkede op i døren og stirrede på mig i mens jeg arbejdede. Jeg kiggede spørgende på ham, da det begyndte at irritere mig.
”Kan du engelsk?” Spurgte han dumt og jeg nikkede bare. Måske en smule flabet.
”Hvorfor sagde du ikke noget? Nu har jeg gjort mig til grin ved at prøve at tale fransk.”
”Jeg spurgt dig om du kunne fransk, og du sagde ja.” Han rystede på hovedet og lænede sig op af dørkarmen. Man kunne hører ham med krøllerne grine inde fra sengen af.
”Du sagde de ikke lærer engelsk i skolerne her… Hvorfor kan du så engelsk?” Han lød en smule irriteret og det var ærlig talt en smule komisk.
”Jeg er dansker.” Den information fik ham til at ryste på hovedet og gå ind til ham den anden. Jeg gjorde badeværelset færdigt og kiggede på dem.
”Er der andre ting?” Jeg kiggede mig rundt og alt så ud som det skulle være.
”Er det her dit sommerjob, eller sådan noget?” Spurgte ham med krøllerne.
”Det kan man godt sige. Min fransk del af familien ejer hotellet her, så jeg kan bare komme og arbejde, når jeg mangler penge.” De nikkede begge to og jeg skulle lige til at gå, da ham med krøllerne sparkede til den anden, så han røg ned fra sengen og ned på gulvet.
”AV for…!! Ømh.. Jeg skulle spørge hvad du hed.” Sagde han surt og skulede til sin ven. Vent.. ven? Boede de på samme værelse og sov i samme seng? Hvorfor.. det kan da… vent lige...
”Ømh.. Mit navn er Ambre. Det er okay hvis du ikke kan udtale det.” Han rakte en hånd frem, mens han ømmede sig med den anden.
”Louis! Ham den krøllede er Harry.”
”Louis er da et fransk navn? Er du også af fransk afstamning?”
”Ikke så vidt jeg ved.” Jeg tørrede min hånd af i mit forklæde for en sikkerheds skyld og gav ham hånden.
”Nå. Men jeg skal til og videre. Hyg jer!” jeg skuttede med da jeg kom til at tænke på min sidste tanke. Brrh!
”Hey Ambra? Hvorfor servere du ikke i den kjole der?” Råbte den krøllede Harry efter mig.
”Det er AmbRE. Og man skal passe på med piger i kjoler og steder hvor der serveres alkohol.” Sagde jeg spøgende og han grinte og nikkede forstående. Hm.. måske er de ikke et par alligevel?

Jeg gik videre til næste værelse, hvor der heldigvis ingen var. Jeg kunne hører nogen viske omme bagved mig og jeg kiggede imod den åbne dør, men kunne intet se. Jeg satte moppen fra mig i vognen og tog en klud for at tørre bordet af i værelset. Jeg kunne blive ved med at høre noget bag mig og idet jeg vendte mig om, så jeg min moppe forsvinde ud af døren.
”HEY!” Råbte jeg og løb hen for at kigge ud på gangen. Min lille fætter Cedric stod op af væggen lige ude foran døren og kiggede op på mig med de største brune øjne. Åh så uskyldig. Oliver løb ned af gangen med moppen over hovedet og grinede helt vildt. Jeg sukkede dybt. Skulle jeg virkelig til at løbe efter ham? Ja… ja det skulle jeg. Jeg roede Cedric i håret og satte af. Jeg løb ned af gangen og rundt om hjørnet.
”Oliver!” Råbte jeg efter ham, men den lille lømmel fortsatte! Da han nåede enden af gangen trykkede han på elevatorknappen, men da den åbnede sig, stod de 3 sidst medlemmer af boybandet og kiggede måbende på ham, hvilket fik ham til at gå i hak. Han stod med moppen over hovedet, så enden slaskede ned over hans hår. Jeg indhentede ham og tog moppen fra ham og satte den op af væggen.
”Din lille lømmel!” Sagde jeg irriteret på engelsk og samlede ham op og smed ham over skulderen så han vågnede af sin trance og hvinede af grin. De 3 drenge kom forskrækkede ud af elevatoren og stod og kiggede på os.
”Hey.. er du ikke pigen fra køkkenet?” Spurgte ham den lyshåret. Ham den sultne.
”Æh.. jeg arbejdede der i hvert fald i går. I må undskylde hvis min fætter forskrækkede jer.”
”Vi burde nok fortælle Louis, at hun snakker engelsk!” Grinede ham den sorthårede og gik forbi mig.
”Det tror jeg allerede han ved. Jeg gjorde rent inde hos jeres bandmedlemmer for et øjeblik siden.” Ham Louis var meget interesseret i at snakke med mig åbenbart. Jeg holdt godt fast i min fætter og skulle til at tage moppen med den anden hånd, men den bagerste af drengene med det korte hår tog den og smilede til mig.
”Vi skal vel samme vej?” Jeg nikkede til ham som tak og jeg gik sammen med dem ned af gangen og tilbage hvor jeg kom fra.

Jeg satte Oliver ned ved mit værelse og låste ham ind, da jeg kom i tanke om, at der jo var to af dem.
”Åh..” udbrød jeg og skubbede lidt til Oliver, for at få ham ind på værelset. Drengene var stoppet, kiggede spørgende på mig.
”Oliver, gå ind og tænd computeren. Jeg kommer lige om lidt.” Sagde jeg til min fætter på fransk og så ham løbe hen til mit skrivebord, før jeg lukkede døren efter ham.
”SHIT!” Et mindre panikanfald skyllede ind over mig. Det ville ikke engang nytte at kalde på ham, for han ville ikke svare, men det ville vel ikke skade?
”CEDRIC!” råbte jeg, så drengene hoppede af skræk. Jeg tog moppen fra ham den korthårede og løb hen til det værelse jeg var ved at gøre rent, og satte den i vognen. Jeg kiggede under sengen og under bordene på det værelse, men der var han ikke. Han kunne ikke fungere uden hans bror. Han gemte sig og levede i sin egen verden og ingen anden end hans bror kunne få ham op til overfladen igen. Men stakkels Oliver ville gå i panik, hvis han vidste Cedric var væk. Jeg løb ud på gangen igen og kiggede mig omkring, men der var ingen Cedric.
”Pis.. FUCK… lort.” Udbrød jeg.
”Hvad er der galt?” Spurgte ham den korthårede og placerede en hånd på min skuldre, da jeg var tæt på at hyperventilerer.
”Min fætter… Min anden fætter.. der er to af dem. Den anden er væk… Cedric er væk. Han er autist! Han kan ikke klare sig selv! Hvorfor forlod jeg ham? Hvorfor forlod Oliver ham? Hvor kan han være?” Jeg panikkede fuldstændig og jeg var ved at give mig til at tude.
”Rolig.. Rooolig. Vi skal nok hjælp.. ikke?” Han kiggede over på de andre, som hurtigt nikkede. En af dem gik ind til de to andre og fik dem ud og hjælpe også, mens jeg gik med ham de korthårede tilbage mod elevatoren.
”Hvad var det han hed?”
”Cedric.” Sagde jeg kort og kiggede ned af gangen. Der var sofaer og borde langs væggen. Gad vide om han var under der?
”Jeg hedder for øvrigt Liam.” Sagde han og kravlede ned på gulvet og kiggede under betrækket på sofaen, som hang helt ned til gulvet.
”Tak fordi i vil hjælpe mig, Liam. Mit navn er Ambre.” Jeg gik videre til den næste sofa og lagde mig ned på gulvet.
”Man kan se dine underbukser når du gør det der.” Jeg stivnede mens jeg lå der og kunne mærke hvordan varmen steg op i mit ansigt. Ikke rødt fjæs, ikke rødt fjæs! Please!! Jeg rejste mig og gik hurtigt videre uden at kigge i hans retning, for han skulle ikke se mig rødme.
”Det.. gør ikke noget… det var ikke meningen at…” Han stoppede sig selv og sukkede, men lo lidt bagefter. Akavet!

Man kunne hører de andre drenge råbe Cedrics navn andre steder på etagen. Vi var helt over i den anden ende af hotellet på A siden, hvor et helt andet tema arbejde end her, fordi hotellet var så stort. Han var ingen steder at se. Jeg turde ikke gå ned og fortælle Grand at drengene var blevet skilt ad, og den tavse af dem var væk. Jeg havde sat mig i en af sofaerne og begravet mit ansigt i mine hænder. Måske græd jeg lidt, men det skulle de ikke vide.
”Vi skal nok finde ham!” Sagde ham der hed Zayn og klappede mig akavet på skulderen. Liam var fortsat ned ad gangen og råbte efter Cedric, men han svarede jo ikke.
”Ambre… AMBREEE!” Den lyse stemme fortalte mig at det var Louis. Jeg skyldte mig op løb rundt om hjørnet og så Louis sidde på hug halv ind af en dør. Jeg løb derhen og kiggede ind i mørket i vores servicerum hvor jeg havde hentet min rengøringsvogn fra morgen af. Cedric sad inde i det halv lukkede skab med benene trukket op under sig og stirrede op på Louis. Jeg begyndte at stortude ved syntes af ham og tændte lyset, så han kunne se mig.
”C'est moi, Cedric. C'est Ambre! (Det er mig Cedric. Det er Ambre)” Snøftede jeg. Louis rejste sig og gjorde plads til mig. Cedric rakte ud med armene, så jeg kunne samle ham op på min arm. Jeg krammede ham ind til ham og snøftede færdig over hans skulder. Louis roede lidt i hans hår, hvilket næste fik mig til at hvæse. Han var min unge nu! Ingen andre end mig og hans bror skulle komme i nærheden af ham, for han ville bare løbe væk igen!
”Tak for hjælpen, drenge.” Sagde jeg og tørrede hurtigt en tårer væk med tommelfingeren. Louis smilede til mig, vendte kinden til og pegede på den.
”Hvad?” Spurgte jeg dumt.
”I franskmænd er jo så gavmilde med jeres kindkysseri. Jeg syntes vi fortjener det.” Sagde han drillende og blev ved med, at pege på sin kind.
”Hvad siger du Cedric? Vil du give den slemme mand et kys?” Han reagerede slet ikke, men stirrede bare på mig. Louis så en smule fornærmet ud.
”Nu var det jo ikke… drengen jeg mente.”
”Åh, så kom dog her!” Jeg satte Cedric ned og tog hans hånd, så Louis kunne få sit kindkys. Han smilede stolt bagefter, men den lyshårede Niall hostede en gang bagved mig, og jeg måtte aflevere et kys til hver og en af dem.

Jeg låste Cedric ind til Oliver, som med det samme hoppede ned fra stolen og krammede hans bror. Gad vide om han havde en eller anden tvillinge-telekinese power som fortalte ham, at Cedric havde været væk? Det måtte guderne vide. Jeg gik tilbage til min vogn og skulle nu bare gøre mit arbejde færdig, selvom jeg var virkelig udmattet. Drengene begyndte at bevæge sig ind på Harrys værelse igen, men Louis stoppede op.
”Hey.. Ambre?” Jeg låste døren op til næste værelse og kiggede på ham.
”Ser jeg dig i restauranten i aften?” det blik han sendte mig var virkelig specielt og ikke noget jeg havde set før. Han så en smule genert ud som han hang lidt med hovedet, men det var tydeligt at han ikke var. Han kiggede nærmest op på mig, så hans øjne så større ud end de var og tog alt fokus fra resten af hans ansigt.
”Desværre. Jeg gør rent i dag og i morgen har jeg ikke aftenvagten på grund af weekenden, men jeg er der morgen og middag.” OG hvorfor stod jeg og fortalt ham det? Jeg ville jo ikke kunne snakke med ham alligevel. Selvom jeg prøvede at fortælle mig selv, at jeg var ligeglad med hvad de andre tjenere syntes om mig, så ville jeg ikke være uvenner med dem, da jeg ikke vidste hvor længe jeg skulle være her. Og at stoppe op og snakke med en som Louis, ville være fuldstændig uacceptabelt i forhold til etiketten for de ansatte på hotellet.
”Jeg skal nok sørge for at være der. Med eller uden Niall.” Han lo lidt og var på vej ind af døren og stoppede op igen.
”Det bliver nok med Niall… når der er mad.” Sagde han kort og vinkede til mig, før han forsvandt ind af døren.  Hvad var der med ham? Hvorfor denne interesse? Var det kjolen? Det var helt sikkert kjolen. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det? De ville jo bare kysses, fordi jeg skulle udleve deres klamme sexfantasier! De fik kysset af den fransk maid. Godt gået... ud over jeg ikke var sexet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...