The French Maid!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
Ambre er vokset op i Danmark med hendes danske mor og franske far. Hendes far havde hele hendes liv planlagt for hende, men en ulykke vendte op og ned på det hele og hans drømme om hans eneste datters fremtid blev knust. Ulykken gav kun Ambre blod på tanden og nu vil hun bare hjemmefra og opleve noget. Men det kan man desværre ikke uden penge. Hun får job på det familiedrevede luksushotel i Frankrig, for at tjene penge til sit livs rejse, men hvad hun ikke vidste var, at VIP-værelserne snart ville blive belejret af ingen ringere end One Direction. (Har udnyttet min egen franske familie for groft i den her fic med hensyn til navne, da jeg ikke ved hvad franske mennesker ellers hedder xD)

49Likes
31Kommentarer
4102Visninger
AA

15. Confusion

Jeg vågnede op med en dejlig følelse i maven. Jeg er ret sikker på det var sådan snehvide havde det efter hun var blevet vågnet af et elskovs kys fra prinsen. Jeg smilede og strakte min ømme nakke ud og kiggede mig omkring. Alle køjerne var tomme og det eneste lys der var, kom fra ovenlysvinduet. Jeg ved ikke om knuden i min mave betød at jeg var forelsket eller om jeg skulle tisse helt vild. Det kunne helt ærlig være begge dele. Jeg fik endelig rejst mig og fik konstateret at det ikke kun var fordi jeg skulle tisse. Jeg dansede rundt i bussen kun iført underbukser og en top. Jeg fandt nogle morgenmadsprodukter og fik sniffet mig frem til at mælken ikke var blevet sur endnu. Jeg tændte for min computer og lavede ingenting den første halve time jeg var vågen. Jeg havde pligter den dag, bevares, men de kunne godt vente. Drengene havde fri i dag. Jeg vidste Zayn skulle tage flyet tilbage til London for en dag, bare for at se hans kæreste Perrie mens resten vist blev og skulle se sig omkring i Dublin. Jeg anede ærlig talt ikke hvad de skulle for så snart de havde fri, stod der intet på mit skema. Så var det op til deres sikkerhedsvagter at holde øje med dem. Hvad skulle jeg selv fordrive tiden med? Jeg havde desperat kigget på min mobil mindst 70 gange. Jeg håbede lidt Louis ville skrive til mig og spørge om vi skulle lave et eller andet. Vi havde en del ting vi skal have afklaret. Et kys betyder jo ikke et forhold, selvom man inderst inde håbede det. Men det er jo ikke børnehaven. Desuden vidste jeg ikke om jeg kunne tillade mig, at starte et forhold med en af mine kollegaer. Burde jeg spørge nogen?

Jeg fik endelig de længe ventede sms. Selvom den var ventet, blev jeg stadig forskrækket da min mobil vibrerede hen over bordet. Jeg lukkede øjnene lidt og smilede for mig selv, før jeg åbnede beskeden. Dog falmede mit smil en smule, da jeg så den var fra Niall.

Vil du med ud og skate? Jeg kender en skaterpark tæt på.

Jeg ventede lidt med at svare. Hvad hvis nu Louis skrev? Jeg ved godt Niall spurgte først, men Louis var ham der havde kysset mig. Louis var ham der havde fået sommerfuglene frem i min mave. De sommerfugle som nu ventede på en forbandet sms. Jeg hældte endnu en portion morgenmad op og stirrede på de samme facebook opdateringer igen og igen. Der skete ikke en skid! Hvorfor skrev Louis ikke til mig?!
Det bankede dog pludselig på døren og jeg stivnede lidt. Jeg ville gerne gå hen og lukke op men jeg havde kun underbukser på! Jeg kiggede ned af mig selv. Hvad nu hvis det var fans der var kommet ind igennem afspærringerne og de troede drengene var i bussen? De ville tage billeder af mig i underbusker! Jeg vidste ikke om lyden af en nøgle i låsen beroligede mig mere. Bukser!
Jeg lavede en undvigelses manøvre halv ind over bordet og sprintede ned i enden af bussen for at finde et par busker, en kjole en nederdel. Et eller andet! Jeg tog det første og det bedste jeg kunne få fat i og Niall’s hoved dukkede op i skydedøren ind til bunkerne lige som jeg fik lynet min ternede nederdel i siden.
”Du er oppe! Fik du ikke min sms?” Spurgte han glad. Han kiggede mig om og ned. Tydeligvis for at finde ud af hvor længe jeg havde været vågen. Jeg havde ikke lagt makeup eller gjort noget ved mit hår endnu, så jeg kunne lige så godt være hoppet lige ud af sengen.
”Den har været på lydløs. Jeg har ikke hørt den.” Løj jeg og greb min hårbørste og gik ud på det lille toilet der var i bussen, for at rede mit hår.
”Jeg tænkte bare om du ville med ud og skate? Altså, jeg er ikke pro selv, men det gør det jo kun sjovere, ikke?”
”Jeg har aldrig prøvet at skate før.” Indrømmede jeg.
”Fedt! Så lad os tage af sted.” Han rev lidt i min arm og jeg måtte skynde mig at få lidt eyeliner på øjnene så jeg ikke lignede et lig. Jeg tog min mobil med mig da jeg fulgte efter Niall ud. Hvad hvis nu Louis skrev? Skulle jeg så invitere ham med eller skulle jeg bare lade det ligge lidt? Jeg satte for alvor min mobil på lydløs og lod mig hive af sted af Niall.

”Bare læn dig lidt fremad! Lidt mere! Kom nu!”
”Det tør jeg sgu da ikke man!” Råbte jeg tilbage. Jeg stod på det graffiti dekorerede skateboard Niall havde stukket mig i hånden og kiggede ned af en rampe. Den var ikke mere end et par meter høj, men når jeg aldrig havde stået på skateboard før, så var chancen for at jeg faldt og brækkede nakken på den, en del større end gennemsnittet.
”Kom nu! Ej lad mig vise dig det!” Niall kom op ved siden af mig og lagde sit skateboard ned ved siden af mit.
”Jeg gør det først og så gør du det bagefter, okay?”
”Det er ikke en deal, makker.” Sagde jeg til ham med løftet øjenbryn. Han grinte bare og stillede sig op på skateboardet og skubbede frem med den ene fod. Hans arme var ud til siderne for at få ekstra balance på og han kørte ned af rampen på en møg kluntet måde. Hans board rystede så meget, at han måtte hoppe af den efter et par meter.
”Se jeg lever stadig!” Grinte han og jagtede sit skateboard.
”Knap og nap. Jeg kan rutsje ned af den rampe med skateboardet i hånden.” Jeg samlede boardet op og kørte ned af rampen på røven. Niall knækkede sammen af grin foran mig.
”Flere kunstner får du ikke ud af mig i dag.” Niall rakte grinene en hånd ud til mig og trak mig op fra jorden.
”Nu skal du heller ikke overdrive med de cirkus numre!”
”Jeg skal prøve at lade være.” Jeg hyggede mig faktisk gevaldigt med Niall.

Vi stod og kiggede på de lidt mere professionelle skatere der susede rundt på de store ramper. Vi blev enige om at vi nok skulle øve os lidt, hvis vi skal følge deres eksempel.
Jeg prøvede at spille smart og smed skateboardet fra mig og prøvede at hoppe på den og køre, men jeg endte med at falde over den og Niall måtte springe frem og gribe mig. Han grinte hans alt for velkendte grin før han viste mig hvordan jeg skulle gøre.
”Blærerøv!” Råbte jeg efter ham da han susede af sted. Jeg steg op på mit board og kørte efter ham. Fremad kunne jeg da komme.
”Du gør det helt forkert!” Råbte han tilbage og stoppede op. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle stoppe og hoppede bare af boardet og lod det trille væk. Niall fangede det hurtigt og lagde det ned ved siden af mig.
”Stil dig op og tag fat i mig.” Jeg gjorde som han sagde og tog fat i hans arm. Et kort øjeblik var vores ansigter kun få centimeter fra hinanden og jeg kunne mærke hvordan jeg pludselig glemte at trække vejret og mit hjerte bankede hurtigere. Vi kiggede begge ned for en stund, før vi fortsatte. Han instruerede mig i hvordan jeg skulle stå og begyndte at løbe med mig. Jeg kunne hurtigt mærke at min balance var meget bedre end før.
”Prøv selv nu.” Han gav slip på mig og jeg sparkede mig fremad mig den ene fod. Jeg spredte armene som Niall havde gjort før og kom hurtigere frem. Jeg kiggede tilbage på hans jublende glade ansigt.
”Jeg bliver snart professionel til det her!” Grinte jeg og jeg nåede lige at se Nialls ansigt skifte fra jublende glad til forskrækket før noget hårdt ramte mine skinneben og jeg blev kastet fremad. Det hele gik så hurtigt at jeg ikke ænsede at jeg slog en koldbøtte rundt om mig selv og landede fladt på ryggen halvt oven på skateboardet. Jeg havde ramt et lavt gelænder som man som blev brugt til at glide hen af. Jeg begyndte at klynke voldsomt da smerten kom straks efter og jeg turde ikke bevæge mig.
”Og my god. Ambre! Er du okay?” Niall kom løbene hen og smed sig nærmest ned ved siden af mig. Tårerne trillede ned af mine kinder og jeg kunne mærke hvordan det dunkede i min nakke og skinneben. Niall begyndte at råbe efter andre folk og et par skatere kom hurtigt til. De havde set det hundrede gange før og en tilfældig fyr begyndte at undersøge mine ben om der var sket noget. Han prikkede først et par gange forsigtigt og konstaterede at intet var brækket. Han løftede dem og bøjede dem.
”Som så mange andre før dig, har du ikke brækket noget, men du får nok de største blå mærker du nogensinde har set.” Fyren der havde dreadlocks og hængerøv grinte lidt og rejste sig op.
”Det tror jeg næppe. Jeg har været i en scooter ulykke før.”  Mumlede jeg. Selvom han havde konstateret at mine ben var okay, var jeg stadig nervøs for min nakke. Niall rakte mig sin hånd men jeg tog ikke imod den. Jeg lukkede blot øjnene hårdt i og prøvede at finde ud af om jeg burde flytte mig eller ej.
”Vil du ikke op og sidde? Eller tilbage til bussen?” Han lød bekymret.
”Niall min nakke.” Klynkede jeg.
”Oh shit det er rigtigt.” Jeg kunne høre panikken i hans stemme og han ringede straks nogen op. Jeg havde lidt håbet på det var 911 men han ringede blot for at få sikkerhedsvagterne der havde kørt os herned, til at komme ind på selve skaterbanen.
”Ved du om du kan bevæge din nakke?” Spurgte den ene af sikkerhedsvagterne. Han tog blidt om mit hoved.
”Jeg tør ikke.” Mumlede jeg bare. Uden jeg var forberedt på det begyndte han at rykke mit hoved lige så stille fra side til side. Jeg spærrede øjnene op i chok da det knasede og Niall fik hurtigt sat sig ned og greb fat i min hånd. Hvad havde de tænkt sig? Hvad hvis nu den var brækket? Så skulle de ikke hive i min nakke!
”Jeg har hørt du havde vrøvl med nakken og hvis du havde brækket nakken ville du kunne føle det nu. Jeg tror bare du skal tage det med ro og komme hjem til bussen.” Måske havde han ret? Da jeg brækkede nakke snurrede det i hele min krop fra halsen og ned. Det gjort bestemt ondt, ja, men ikke værre end dengang jeg tumlede med Niall på Grands hotel.
”Vil i hjælpe mig op?” De tumlede rundt om mig og en holdte om min nakke mens jeg blev rejst op af to andre. Jeg var glad for jeg altid gjorde sådan noget her, når der var folk omkring mig. Jeg er på den, den dag hvor jeg kommer til skade mens jeg er alene.
Jeg lod sikkerhedsvagterne fører mig roligt frem og Niall gik nervøs bagved.
”Hey mate! Hun tabte sin mobil.” Kaldte en af skaterne. Niall gik tilbage til dem for at hente min mobil og takkede dem for deres hjælp. Jeg blev sat forsigtigt ind i bilen og jeg længdes efter min pude så jeg kunne få lagt min nakke i spænd. Dog blev min opmærksomhed snart ledt hen på noget andet. Da vi ankom til hotellet blev jeg forsigtigt placeret i min køje i bussen. Jeg sagde tak til sikkerhedsvagterne og forsikrede dem om, at jeg nok skulle klare mig fra der, hvis jeg fik et par smertestillende. Niall kom ind og jeg skulle lige til at takke ham også, da han bare smed min mobil på min mave.
”Du har misset en besked.” Mumlede han og gik med det samme. Jeg fumlede med min mobil og så han havde åbnet beskeden jeg havde modtaget kort efter vi var ankommet til skaterparken.

Skal vi gentage succesen fra i går babe? ;)  Måske jeg skulle invitere dig på en rigtig date før vi fortsætter?

Det første der ramte mig var skyldfølelse. Jeg havde virkelig hygget mig med Niall i dag indtil mit lille uheld. Jeg havde det dårligt med at jeg havde håbet på Louis ville skrive og spørge om vi skulle lave noget. At jeg slet ikke havde tænk på Niall, før han selv kom. Jeg havde skyldfølelse over at jeg ikke havde fortalt nogen om hvad mig og Louis havde lavet og at Niall skulle finde ud af det på den her måde. En anden side af mig kunne ikke lade være med at minde mig om hvor fantastisk Louis var og at jeg skulle fortsætte hvad end vi nu havde gang i. Men alligevel svarede jeg ikke tilbage på hans sms. Jeg vidste han nok skulle prøve at finde mig alligevel, men for Niall skyld svarede jeg ikke tilbage. Jeg følte mig skidt tilpas. Jeg følte mig UTRO. Men overfor hvem?

 

Undskyld det korte kapitel :/

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...