See you again - One Direction (Part 2)

Efter 1 og et halvt år hvor Niall og Isabella har været kærester sker der en tragiske hændelse der vil ændre det hele. Hvad sker der når hun finder ud af en af dem hun har kært er forsvundet ud i det blå? Hvad sker der når hun tager hendes beslutninger i aktion? Vil hendes handlinger bager frugt, eller vil det ramle sammen?

24Likes
29Kommentarer
2428Visninger
AA

8. Kapitel 2.7

Tiden var gået langsom, og jeg mener utrolig langsom. Jeg skulle faktisk have sovet den nat, men det blev der ikke meget af. For jeg valgte at rejse mig op og finde en afsender på beskeden. Og det havde jeg også, så selve følelsen af at komme tættere på at se dem igen. Den følelse ville jeg ikke glemme, så jeg havde været alt for glad, og kunne derfor ikke sove.
 

”JACK!” okay, jeg kunne ikke vente mere. Og det gik så glædeligt ud over Jack, men det var jo hans egen skyld han ville hjælpe. ”Mhm” mumlede han søvnigt inden han satte hans albuer ned i sengen og hev sig lidt op. ”Jeg har fundet en afsender!” jeg holdte en pause. ”Så skal vi bare finde det sidste. Og så kan vi fange dem, eller bedre endnu dræbe dem!” grinede jeg. Jack kiggede forskrækket på mig, da det hurtig gik op for mig hvad han havde forstået.
 

”Jack, for helvede, jeg vil da ikke dræbe drengene. Men kidnapperne” jeg var faktisk lidt fornærmet over det. Men mere tog jeg ikke notits i det, da jeg var fyldt med glæde. ”Isabella. Vi må ikke dræbe dem” sukkede han – lyseslukker siger jeg bare.

”Nå Nå. Lad os nu bare komme af sted i en fart.” jeg måtte nød til at hive efter vejret da jeg havde været alt for ivrig efter at få sagt det. Jack kiggede bare smilende på mig imens jeg kiggede smilende tilbage. Jeg skulle snart se dem igen. Mine elskede drenge.
 

”Så lad os dog smutte!” grinede Jack, jeg tro vist jeg var faldet i staver. Men det siger vi ikke til nogen som helst. ”Bella, hvorfor er der så mange piger ude foran” jeg kiggede overrasket på ham, det var første gang han havde kaldt mig ’Bella’. Men ikke at jeg havde noget problem med det, det var faktisk meget dejligt. ”Ringer der nogen klokker, når jeg nævner Louis Tomlinson, og Niall Horan?” grinede jeg imens jeg rev ham med ud mod bagdøren. Endnu en gang kiggede han forvirret på mig, men denne gang af to grunde.

”Bella, er de ikke med i One Direction? Og hvorfor tager vi bagudgangen?” jeg smilede bare overbærende. ”Jamen så har du jo noget i dit lille hoved. Og jeg gider egentlig ikke alle de spørgsmål.” denne gang smilede jeg bare sødt til ham. Stilheden lagde sig over os da vi var kommet ud af døren, vores lift stod allerede klar.

 

”Hey. Så du er lillesøster til Louis?” grinede han. Afbrød stilheden, men det var helt fint for mig. ”Tillykke Jack. Du har fundet ud af noget” denne gang var jeg seriøs inden jeg hoppede op på motorcyklen. Jeg ventet så bare på langsomme Jack. ”Hvad er der så med ham Niall?” jeg sukkede irriteret, jeg ville bare godt af sted nu – Holly cow. Han kan spørge om meget.

”Min kæreste!” jeg så ham nikke kort inden han satte sig op bag ved. Og så var vi godt på vej hen mod stedet.

 

Vi kørte måske en anelse hurtig, eller det ville sige at politiet var lige i røven af os. De prøvede forgæves at få vores opmærksomhed ved at dytte af os. Vi skulle åbenbart holde ind, men mig i numsen. Det sker aldrig. ”Bella for helvede!” råbte han for at overdøve sirenerne. Jeg sukkede indvendig. ”Så hop af Jack. Jeg stopper ikke” råbte jeg tilbage imens jeg kunne se endnu en politibil. Har de tilkaldte en til? – ynkelig siger jeg bare. Mere ind noget andet.

 

 

***

 

 

Vi var kommet langt længere ind politiet. Jeg følte en spænding, jeg ikke havde følt utrolig lang tid. Men der var nu også kommet politi på motorcykler, og de var de tætteste på os. Men jeg kørte videre, lidt ligeglad om jeg ville have hele staten i numsen af mig. Men da de ikke kan finde ud af finde mine drenge, må man jo ty til andre metoder.

”Jack?!”råbte jeg imens jeg havde sænket farten da vi var ved en bro. ”Hvad?” han måtte råbe ekstra højt. ”Er du parat til at hoppe i vandet. Det er den eneste måde at komme væk fra dem” råbte jeg imens jeg holdte om koblingen til motorcyklen. ”Er du sindssyg?” jeg hørte det egentlig ikke. Da jeg fik slukket den, alt imens jeg var hurtig henne ved broen. Jeg kiggede tilbage imens Jack aldrig nåede det. Han var fanget. Han havde, valgt at sætte motorcyklen.

 

”Stop.” råbte de højt imens jeg satte mine hænder på broen – alt inden jeg hoppede i vandet. Det var koldt, skal jeg bare lige sige til jer!
”For helvede. Hun slap væk” jeg kunne høre det da jeg var lige under broen. Vandet var koldt, men ikke ligeså koldt som jeg følte mig indeni. Min følgesvend var fanget. God danm.

Jeg kiggede rundt imens jeg begyndte at svømme, hvor hen ved jeg ikke endnu. Men det er da godt jeg er sluppet væk fra dem. Og nu er det bare drengene jeg skal rede.

 

Louis synsvinkel:

Jeg stirret tomt ud i luften. Mit ellers så klisteret smil var forsvundet, lidt ligesom håbet at se Bella igen. Der var gået 13 dage, og hun havde stadige ikke fundet os. Vi var blevet sat på en række for nogle dage siden og bare blevet pint for alt. Jeg ville ikke sige noget, og det gik så ud over mig. Men bedre ind det gik ud over Niall, han var alt for skrøbelig. Han var jo vores Nialler, min søster elskede kæreste.

Og hvis jeg skal være ærlig, så har jeg mistet håbet. Men så alligevel ikke, jeg kan ikke miste det nu. De andre har brug for at se mig stærk, jeg er deres klippe. Liam er gået fuldstændig ned, han laver ikke andet ind at side i fosterstilling.

”Louis Tomlinson” jeg ville kigge op. Men jeg viste at de var vores kidnapper, dem man ikke burde have noget forhold til. Men alligevel kom de med mad, dårlig mad. Men det var mad, men sådan burde man ikke føle.

”Se på mig knægt!” hvæset han imens han greb fat i kæben. Jeg blev tvunget til at se på personen, min kæbe gjorde godt. ”Se” han tændte et tv som han havde hevet her ind. Men nok kun for at pine mig mere. ”Kan du se hende pigen” jeg kiggede på det slørret billede. Ja jeg kunne se hende, men hvad var det for? ”Er det ikke Isabella Tomlinson, sammen med en anden dreng” denne gang havde han også tvunget Niall til at se med. De andre havde de bedøvede vil jeg gætte på. ”Hvad?” Nialls stemme var hæs. Jeg ville ikke sige noget, der var politi lyde i bagrunden. Så det må jeg betyde noget, det må betyde hun stadige er i gang med at finde os. Det gav mig styrke.

”Hold dine finger for dig selv” jeg skubbede ham væk med mit ben. Derefter trillede jeg hen til Niall. Jeg kiggede kort på Niall, han var frosset fast. Personen holdte ingen gang fast i ham mere. Han bevægede sig bare ikke, det gjorde mig mere urolig.

”Nialler. Hun leder efter os. Rolig” hvisket jeg i øret på ham.  Jeg kiggede kort på tv’et- alt inden et syn mødte mig. Hendes krop der hoppede ned fra broen.  Jeg ville græde, men intet ville komme ud. Min egen lillesøster havde opgivet håbet om at finde os, så hvorfor skulle vi håbe videre?

”Er det ikke fantastisk syn? Du får at se?” smilede personen igen, personen der var hurtig kommet hen til mig igen. Jeg ville skrige, jeg ville råbe men alt som hørte rundt i hoved på mig. Alt det jeg ville sige, men intet forlod mine læber. Jeg var frosset fast, jeg havde lige set hende begå selvmord.
Noget hun altid havde været i mod, hun ville have folk til at kæmpe. Kæmpe til sidste dråbe, men det lærte hun jo også da hun var blandt soldater. Hendes liv havde forandret sig, men hun var glad for det. Hun elskede det – hvorfor så begå selvmord?

”Svar!” vrisset personen imens personen smadrede hånden lige i hoved på mig. Mit hoved fløj tilbage, men jeg utrykte intet. De kunne ligeså godt dræbe mig. Jeg havde lige mistet mit livs solstråle.
Mit blik var stadige på personen, hans vrede kropssprog ville gøre mig bange. Men jeg kunne intet føle, jeg kunne ingen gang mærke smerten fra slaget.

”Hæld det ud over ham” hvisket personen til den ene af de der stod her. Hvad det var de skulle hælde ud over mig, det var jeg ligeglad med. Jeg ville bare gerne have Bella tilbage. Kramme hende, mærke hendes varme igen. ”Jamen sir” mumlede personen tilbage. Okay, personen der stod overfor mig. Ja han eller hun var ’lederen’. Men plejer lederen ikke altid at være skjult, at lederen kun tager beslutningerne – men ikke gøre dem?

”Nu” personens stemme var kold og kynisk. Jeg ville ønske jeg kunne løbe min vej, men jeg var frosset fast.

 

Nialls synsvinkel:

Jeg kiggede mod tv’et. Ordene de sagde i udsendelsen, de gik lige igennem mig og lod mit forvirret sjæl overtage alt. Jeg forstod få ord af hvad de sagde, men alligevel ville intet rigtig sætte sig fast. Jeg havde lige set min pige i armene på en anden dreng. Jeg viste jeg ikke var god nok til hende, drengene var helt igennem smuk. Nu lyder jeg sikkert som jeg er til mit eget køn, men det er jeg ikke.

Jeg synes bare aldrig hun har fortjent sådan en som mig, jeg har intet at give hende. Mit udseende ville få døde mennesker til at vende sig i kraven. Så hvorfor overhovedet prøve at overtale min hjerne til at forstå hun kan lide mig. Det er jo ingen nytte i.

”Svar!” kunne jeg svagt høre. Jeg viste det var til Louis, da de andre ikke tiltog sig noget. Hvis jeg skal tro på noget, er de bedøvet eller slået i gulvet. Jeg håber dog ikke på noget af det, men det er der en stor chance for de er.

Desværre.

Da jeg ikke kunne høre Louis svare og en voldsom lyd kom fra hans kind. Kunne jeg nærmeste regne ud at han var blevet slået for ikke at svare. Men jeg ville heller ikke gøre det, over mit lig. Men det kan vist godt lade sig gøre, de er sindssyge.

Jeg ville sige noget, men intet ville forlade mine læber. De var som sømmet fast, intet ville forlade dem. Selvom jeg inderligt ønskede det. Jeg ville råbe og skrige at de skulle lade Louis værre. Men det værste af alt er at se dem slå ham, men intet kunne.

Fastfrosset er det rigtig ord.

”Niall, Niall dog!” min kæbe blev godt grebet, det gjorde ondt. Men jeg var nysgerrig hvad de ville sige, men er det ikke dumt, man burde ikke være så nysgerrige når det er dem der kidnappet en.

”Time to get married. ”Der poppede mine øjne ud, sagde de lige jeg skulle giftes? Og så med en anden ind Bella. Kan de godt glemme.

”Hvad?!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...