See you again - One Direction (Part 2)

Efter 1 og et halvt år hvor Niall og Isabella har været kærester sker der en tragiske hændelse der vil ændre det hele. Hvad sker der når hun finder ud af en af dem hun har kært er forsvundet ud i det blå? Hvad sker der når hun tager hendes beslutninger i aktion? Vil hendes handlinger bager frugt, eller vil det ramle sammen?

24Likes
29Kommentarer
2440Visninger
AA

3. kapitel 2.2


Jeg kom tilbage, og drengene stod stadige det samme sted. De havde ikke rørt sig siden jeg gik fra dem, måske var det også en anelse ondt. Men så måtte de jo lade vær med at forstyrre mig i mit arbejde, det handler om at hjælpe folk med at finde fred, finde personens morder. Så kan man ikke tillade sig at snakke med ens venner/familie eller ens kæreste.

 

”Bella? Kan vi nu snakke?” Nialls stemme var så skrøbelig, han kunne knække hvert sekund det skulle være. ”Bare gør det Tomlinson!” smilede min boss kort til mig inden jeg hev drengene med. Deres triste øjne gjorde mig trist. Vi stod henne ved vinduet imens vi kiggede på hinanden. ”Hvad ville i sige?” smilede jeg varmt imens jeg lod mit hår falde ned af ryggen. ”Vi har modtaget et anonym trusselbrev. Vi er faktisk rigtig skræmt af det, derfor ville vi besøge dig personligt” smilede Louis kort, men det var alt andet ind ægte. ”Jamen så kom med mig” jeg viftet med hånden, alt imens jeg bevægede mig der hen. Hen mod mit skrivebord.

 

”Tomlinson, hvad laver du?” spurgte Micky imens han stod ved siden af drengene. Vores boss var oppe ved direktøren. Så lidt pusterum, troede jeg. ”Skal finde en trusselbrev som de har modtaget.” jeg nikkede op mod drengene imens Micky sukkede. ”Bella, det må du jo ikke” jeg kiggede kort op på ham imens jeg var ved at blive sur. ”Og du må ikke sove på arbejdet. Vel?” smilede jeg flabet imens han bare sukkede. Fedt jeg fik ham til at gå.

 

”Mail adresse? ” jeg kiggede op på dem imens de sagde mailen, og jeg skrev det ind og ned. Jeg viste at jeg var på kanten til at blive fyret, men jeg ville gøre alt for at hjælpe mine drenge. ”Hvad sker der når du finder personen?” jeg kiggede hurtig op på Liam imens jeg kiggede tilbage til skærmen. ”Jeg er ikke sikker på om jeg finder ham, han er sørme effektivt med en computer” jeg smilede stille. Jeg viste det var dumt at sige det, men det var sandheden. ”Så du kan ikke finde ham” pause. ”eller hende” indskød Harry grædefærdig. Jeg kiggede svagt på dem imens jeg lukkede fanen. ”Måske og måske ikke” jeg holdte en pause. ”Men tag hen på hotel og få sovet en smule” smilede jeg beroligende. ”Jeg skal nok finde personen drenge” smilede jeg denne gang overbevisende. Jeg følte faktisk at jeg godt kunne det.

 

Drengene nikkede trist men kort. De kiggede en enkel gang rundt, rundt der hvor jeg arbejdet. ”Du har et betydningsfuldt liv var?” Niall spydig kommentar kom bag på os alle. Vi kiggede alle overrasket på Niall, vi havde ikke lige troede det ville komme ud af ham, og ikke fra min kæreste. ”Hvad fanden mener du?” jeg fik endelig åbnede min mund, min stemme som var blevet hård. Tro han det er for sjovt jeg arbejde her? Jo jeg elsker det, men jeg elsker dem mere.
 

”Du hørte mig udmærket godt!” skreg han højt. De andre kiggede en enkel gang hen mod mig og drengene, men mere var der ikke i det. De havde jo andet at tage sig til. ”Niall stop så!” min stemme var stadige kold, mit hjerte var derimod i fuld fart frem. ”Hvordan kan du se dig i øjne. Du svigter alle dem du har kært” hans stemme var også hurtig gået hen og blevet kold, hans øjne der lynet med lyn.

 

”Niall” jeg rejste mig surt op imens han slog mig hårdt og lige på kinden. Jeg stirret chokeret på Niall det samme gjorde drengene. ”Sig undskyld” min stemme var spydig, og kold. Jeg gad ikke finde mig i sådan noget, det er respektløs. Og det havde jeg ikke troede om Niall.

 

”Nej!” hvæset han surt. Micky kom hurtig hen til mig imens han hvisket mig i øret. ”Du kan anmelde ham for vold mod tjenestekvinde i funktion” han smilede kort inden han gik igen. ”Jamen fint nok Niall. So kan jeg jo anmelde dig for vold mod tjenestekvinde i funktion” min stemme var kølelig. Alt imens Nialls ansigt hurtig blev kridhvid. Jeg smilede bare kort.

 

”Vælg selv”

 

*** 

 

 

Jeg var endelig kommet hjem efter en lang arbejdsdag. Vi havde fået fat i vores morder så det var da godt, jeg havde også haft et skænderi med Niall indtil min chef kom og afbrød. Han var egentlig ikke så glad for at jeg satte min kæreste problemer først. Men jeg prøvede at forklare ham hvordan det var sket, og jeg slet ikke mente at det hørte hjemme på et arbejde. Men det var forgæves.

Jeg kunne endnu engang høre min mobil ringe inde fra mit værelse af, jeg smuttet hurtig der ind imens jeg fik fumlet med at trykke godkend til samtalen. Hele dagen har bare ikke været en af mine bedste dage, og jeg er sikker på at jeg at folk ikke glemmer det.

 

”Bella her!” min stemme var fuldstændig stille og rolig. Hele min lejlighed havde en dejlig stille og rolig adfærd.
”Bella?” Louis stemme var urolig, han var tydelig bange. Men for hvad dog?

”Hvad sker der Louis?” min stemme var urolig, min hjerne kørte på højtryk. Jeg ville helst gerne vide alt hvad der skete, og sker. ”Kan du ikke komme over?” hans rystende stemme gjorde mig endnu mere urolig, nervøs. ”Hvad sker der?” jeg løb hurtig ud til mine sko og ledte efter mine nøgler.

 

Great.

 

”Der er nogle der prøver at komme ind” jeg kunne høre drengenes urolige vejrtrækning. ”Gå ind på toilettet alle sammen. Lås døren og bliv der” Jeg holdte en pause. ”Jeg er på vej” jeg løb hurtig ud af døren imens jeg smækket døren efter mig. Jeg er sikker på at de andre kunne høre det, altså dem i min opgang. Det var ikke et stille smæk med døren, nej det var egentlig et rimelig høj brag.

”Jamen” græd han for første gang i lang tid. Jeg var nåede ned til min bil imens jeg fik sat mig ind hurtig. Jeg skyndte mig alt jeg kunne, jeg kørte måske lidt for voldsomt. Jeg var ligeglad, det er jeg stadige. Jeg skal bare der hen så hurtig som mulig.

”Gør som jeg siger. Rum?” jeg kunne høre nogle sirener. Helt ærlig, blå, røde lys kørte lige bag mig. Jeg ignoreret det så godt jeg kunne imens jeg kunne se hotellet.  

 

”501” hvisket Louis imens jeg parkeret bilen. Samme gjorde politiet, som mig. De skyndte sig ud imens de løb efter mig, og jeg løb end i bygningen imens jeg søgte efter en trappen som jeg heldigvis fandt.

 

”Stop” råbte de.

 

Jeg vendte mig om imens de kiggede surt på mig. ”Nu har du kørt sindssyg i 30 minutter, kørt for hurtig” jeg rystet kort på hovedet imens jeg hev mit NCIS kort frem. ”Jeg har lidt travlt” jeg kiggede op af trappen. Masser af trapper forud.

 

”Hvad sker der?” spurgte de kort imens vi alle kiggede op af trappen. ”Nogle prøver at bryde ind på et af hotelles værelser!” jeg gad ikke snakke med dem mere så jeg satte endnu en gang i løb. Dog gjorde de det også.

”Hvilket værelse” spurgte en af dem imens vi alle suset op af trappen. De løb lige efter mig, jeg var en anelse hurtigere end dem. Men fuck det.

 

”501. One Direction’s værelse” jeg pustet ordene ud, det var hårdt. Men jeg var der snart. ”Hvor fra ved du det?” spurgte de igen. Havde de ikke set mit id? Tomlinson? ”Min bror og hans band” vi nåede op på etagenen imens vi løb hen til døren.

”Okay” jeg ignorerede det endnu en gang. Jeg nåede hen til døren imens døren var skudt ned. Dørhåndtaget var væk, pist væk.

 

”Drenge?” råbte jeg forgæves. Intet svar. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...