Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2185Visninger
AA

22. You&Me?

Marco lod mig være, i et stykke tid efter det maridt. Han undlod at jeg skulle gøre min pligter, og brugte tiden med mig, når jeg havde brug for den, og ikke før. Jeg måtte selv vælge, og jeg gik rundt i min egen verden. Jeg tænkte på maridtet, men allermest tænkte jeg på Fuppe. Hvordan havde han det nu? Blev han stadig udsat for mishandling? Tænkte han mon på mig? Det var begyndt, og regne meget, og selvom jeg kunne gå ud, som jeg ville, sad jeg alligevel tit i sofaen, og lod tankerne drive, i takt med regndråberne, der løb stille ned af vinduet. Jeg fulgte regndråberne, i timevis af og til, og nogen gange måtte Marco hive mig tilbage, til virkeligheden. Når vi lå i sengen, om aften, ventede jeg på Marco faldte i søvn. Han virkede tættere på mig fysisk, end nogensinde før, men alligevel føltes han langt væk. Når vi gik, i seng om aften, lagde han tæt ind til mig, og sørgede for jeg ikke forsvandt, men alligevel var jeg enormt langt væk! Jeg var bare ikke mig, i den periode, og en morgen jeg sad på min plads, overfor Marco, havde han fået nok. 
Jeg spiste min musli blandning, med hovedet bøjet ned på tallerken. Faktisk spiste, jeg ikke rigtig. Jeg legede med det meste, nede i min skål, og moste det sammen. Marco sad, og læste sin avis. Kunne tydeligt, mærke hans øjne skule til mig, en gang imellem. Jeg lod skeen, glide over muslien, og videre ned i mælken, og blanede det samme. Jeg spekuleret, ikke på meget, imens den følse af tomhed, åd mig indenfra. Tomheden var det væreste, jeg havde følt indtil videre! Den startede fra maven, og borede sig langsomt, rundt i kroppen, og gjorde den svag. *Donk!* lyden gav mig et chok, og fik kroppen til at hoppe, og mine øjne blev store. Marco stod op, imens overkroppen var bøjet frem, og han så ind i mine øjne, ''Så hør dog efter Amanda!'' sagde hans hårde stemme, og jeg krympede mig. Han rettede på sig selv, og bagefter sit tøj ''Amanda det er nok nu! Gå op, tag din sorte kjole, med det tilhørende, og kom herned! Afsted!'' 
Jeg rejste mig tavst, og gjorde som han sagde. Jeg fandt den sorte kjole, som han havde set mig ha på den dag, jeg havde prøvet tøj. Jeg i førte mig den, og lagde en pæn make up, der skjulte hvor forkerte mine øjne så ud, efter flere nætter med dårlig søvn, og mange tåre. 
Da jeg havde taget mine stiletter på, gik jeg ned i gangen, og stillede mig henne ved kontoret. Marco stod op af sit skrivbord, og snakkede i telefon 
''Ja det skal være nu........! Nej jeg har ikke bedt om din mening.......... Vi tager Cabriolen.... Kør den frem nu!'' Marco lagde røret, og så ud på mig ''Bare kom ind Amanda.'' Jeg gik ind med langsomme skridt, som hele min gang havde været de sidste par dage. Alt var gået langsomt, især mig selv. Det var noget skræmmende over hans kontor, og alligevel var det som et eventyr, at være derinde. Jeg studeret altid hans ting, selvom det kun var et firkantet rum, med nogen reoler til mapper, et skrivebord, en stol, en computer, og masser af papir. 
Marco gik ud i gangen, og hen til nøgleskabet, og tog en nøgle ''kom Amanda'' sagde han skarpt, og jeg gik efter ham. Ude i gården, holdte en bil, der var utrolig smuk. Den så ny ud, og meget dyr ud! Marco låste den op, og satte sig ind på føresædet. Jeg åbnede døren, og nød synet af bilen var ligesom smuk indeni, som udenpå. Jeg satte mig ind, og Marco startede Motoren, og vi kørte ud. En spænding spredte sig i kroppen, blandet med en nervøsitet, da vi kørte ud fra porten. Men jeg nød synet af alt, jeg så! Nu havde jeg siddet så lang tid, på Marcos grund, og savnede at se andre mennesker, end Marco, og Joey. Jeg så ud af vinduet, og kiggede på børn der kom gående på gaden. Folk der gik, med sine hunde, og unge mennesker der snakkede sammen. Alt sammen var et under lige nu! At været indspærret på en grund, i så lang gjorde mig lidt skør. Marco skulede til mig ''Nyder du synet smukke?'' sagde han hurtigt, og satte farten op. Jeg nikkede ''men hvad er det vi skal?'' sagde jeg lavt, Han bevægede mundvigen lidt op ad, ''For du at se min pige'' Hans ord var rosende, og jeg nød når han kaldte mig det. Jeg lænede mig tilbage, og nød turen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...