Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2317Visninger
AA

26. Undskyld

Alicia blev født, under en storm i Nowember, kl 3 om natten. Veerne havde stået på i flere timer, og da hun endelig var kommet til verden, havde jeg været udmattet og glad. Marco havde stået, ved min side under hele fødslen. Jeg var bange, for hvordan jeg skulle håndtere hende, men det blev nemmere med tiden, men jeg savnede Fuppe. Ville ønske jeg kunne ha sagt, farvel til ham på en eller anden måde. Overtalt ham, til at gøre det rigtige. 
Men nu hvor min tid, blev brugt på Alicia helede sårene en smule. Marco var stolt, af sin datter, og jeg var stolt af den familie vi var nu. 
Min smukke datter, med sin lettere brune hud, og det mørke hår. Hendes fuklende blå øjne, der smilte hver gang de kiggede på en. 
Hun var det smukkeste barn i verdens historien, og jeg forgudet hende, mere end jeg måske burde. Slog hun sig, var jeg der straks til at tag hende op, og trøst hende. 
Hun var mit midtpunkt nu, og det vigtigste for mig. 
Denne dag, sad jeg i stuen, imens Alicia kravlede rundt på gulvet, med sit legetøj, og pludret. 
Jeg nød synet af hende, hver øjeblik, selvom jeg var ufattelig træt, efter som hun elskede at vågne kl 5 hver morgen. Så på en måde, håbede jeg snart at Marco kom ud fra kontoret, så han kunne tag hende lidt. 
Tænk som gjort! Marco kom gående, dovent ud fra sit kontor, og Alicia kravlede glad mod sin far. Han bøjede sig ned, og tog hende op i sine arme. 
''Hej Min ynglish pige'' sagde han, og kyssede hende på kinden. Jeg så søvnigt mod dem, og rejste mig, og gik hen til dem. 
''Hej ynglish Alicia'' jeg strøg hende ned af kinden, og hun sendte mig et kæmpe smil. 
''Gå op i seng Amanda'' sagde Marcos hårde stemme, og jeg var klar over det ikke var et spørgelsmål, så jeg gik op i seng. 

Da jeg senere vågnede, blev jeg forbavset over at klokken var 12 om natten. Sikke et søvn behov, jeg måtte ha haft! Jeg gik nedeunder i min silkenatkjole, og så på Marco der sad på gulvet, og legede med Alicia. Hun grinte højt, og jeg blev stående bag døren, for at iatagtage dem. Jeg kunne ikke nyde mit liv mere, end når jeg så på noget, jeg havde skabt være glad. Det fik mig til, at tænke på min barndom. Tænke på hvordan min fuckt up stedfar Ralph, havde terrosiret mig i hele min opvækst. Det sku Alicia være fri for! Jeg folede hænderne, imens jeg lænede mig op af døren og bad min stille bøn, på at jeg aldrig sku høre Fra Ralph igen. I mit stille indre, bad jeg direkte til Fuppe. Jeg håbede han beskyttet os, og selvom det var mærkeligt, føltes det ligesom om han gjorde det. Selvom det nok, bare var et dybt ønske for mig. Jeg gik med langsomme skridt, ind bag dem, og prikkede fingerne forsigtigt i siden på Marco, der ikke havde opdaget mig. Han vendte sig rundt, med Alicia i armene, og rakte hende til mig. Han så rigtig træt ud, men okay han havde os meget at lave, med sit firma. Jeg tjekkede sjældent Marcos kalender, især efter vi havde fået Alicia, blev den aldrig tjekket af mig mere. Heller ikke fordi, det vedkom mig, men alligevel? Marcos læber, satte et vådt aftryk, på min pande, da han gik forbi mig, for at gøre sig klar til at gå i seng, og Alicia gabte søvnigt. Det var hvis tid, for de 2 at gå i seng, men mig selv til gengæld, var lysvågen. Jeg gjorde Alicia klar, til at komme i seng, og da jeg lagde hende i tremmesengen, gik der ikke mange minutter før, min smukke pige væltede omkuld. Marco kom gående, ind i baroverkrop og joggingbukser, som han så mega fræk ud i! Han strøg fingerne ned af min ryg, og lagde armene om min mave, imens han hviskede: 
''Amanda, er du stadig sur over jeg købte dig?'' 
Det spørgelsmål, havde altid lagt på lur, og da han endelig spurgte kendte jeg os godt svaret. Jeg ånede let ind, lukkede øjne 
''Nej Marco. Jeg er glad for, du reddet mig'' 
Jeg kunne fornemme hans smil, da han kyssede min kind, og lagde sin hage på min skulder, imens vi begge så Alicia. 
''Jeg havde aldrig, troede at jeg sku få sådan en perfekt skabning, som vores datter'' Sagde Marco stille. 
Jeg strøg mine finger, henover hans. 
''Heller ikke jeg, men her er hun.'' Jeg strøg Alicia over kinden, der smilede i søvne. 
Marco snuste let ind, ved min hals, og strøg sin næse, mod min kind, indtil hans mund fandt min. Så kyssed han mig, og det fik mig til at spænde i hele kroppen.

Jeg kiggede ud over haven, imens jeg sad på verandaen, og så på hvordan Joey, legede rundt med Alicia ude i haven. Alicia grinte, og skreg i vildensen sky, over at blive kastet op i luften, og grebet igen af 'onkel Joey' selvom Joey, på ingen måde var familie orintert til hverken Marco eller mig. Jeg fik Alicia i armene igen, da Joey havde brugt al sin engeri, og med et smil gik han tilbage, til sit arbejde. Jeg lagde Alicia op i sin barnevogn, så hun kunne få noget søvn, og gav mig til at læse, i den bog jeg havde med ud. Bogen var spændene, og jeg opslugt af den, imens jeg havde et halvt øre Alicia. Pludselig begyndte Barnevognen, og vip så mærkeligt. Den knirkene lyd, af barnevognens hængsler, kom ikke fra vinen der puffede til den. Det var helt anderledes det her. Jeg kiggede hen på barnevognen, og fløj op i et skrig. Der stod han! Min stedfar Ralph. Jeg tog fat i barnevognen, og flåede den til. Alicia skreg op, af forskrækkelse, og jeg skyndte mig at få hende i armene. Han kiggede på mig, med sine kolde øjne. 
''Er det din?'' sagde han roligt, som om han var min far, der kom for at undskylde noget, men det var han absoult ikke! Jeg trådte bagud, og vidste det var dårligt, at lyve for ham. Mine øjne sad klistrede til ham, bare for at se hans bevægelser. 
''Ja det er min!'' skreg jeg næste af ham. Han kom tættere på, og fik skubbet mig op i et hjørne. 
''Bare vent Amanda! Når hun bliver gammel nok, henter jeg hende, og så skal hun arbejde for mig'' hvæsede han lavt, ind i mit øre. Jeg fik lyst, til at skrige, for at Joey kunne høre os, men var lammet af rædsel! 
''Og når den dag, kommer vil du intet kunne gøre. Marco ville intet kunne gøre, og havde Devon levet, havde han intet kunne gøre!'' 
Så forsvandt han! Væk! 
Jeg krympede mig sammen, op af muren og vuggede Alicia i mine arme, imens jeg nynnede stille. Det væreste, jeg kunne gøre nu var at sladre, for så ville det blive i morgen dagen var der. Jeg måtte bare håbe! Lige nu var tid, min fjende. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...