Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2244Visninger
AA

12. Uduelig

''Det gør ondt.'' hviskede den lille pige stemme. En grov stemme svarede ''Slap nu bare af, og nyd det. Jeg prøvede, jeg forsøgte, men jeg kunne ikke. ''Det gør altså virkelig ondt! Av lad vær! Det gør ondt!'' skreg stemmen, i en start til en hulken. En hånd blev sat, for munden af mig ''Shhh tie stille, din lille luder!'' svarede en grov, kold, og hård stemme. Jeg begyndte og hulke, og lagde an til at grade. En hånd, ramte min kind, og fik det til at svie, i min den. Jeg lagde an til, at skrige, men blev mødt af en hånd, der sad for min mund ''Hvis du skriger, så får du en på den anden side!!'' stemmen var grov, og den mente det. Jeg lærte, en vigtig ting der. Lige meget, hvor ondt det gjorde, sku jeg aldrig, vise det! Da jeg lå på gulvet, og sunnede mig, for at komme ovenpå igen, og samlede kræfter, til at klare resten af dagen, hørte jeg skrigende fra Fuppe af. Nu havde nok, igen trådt ved siden af. Jeg holdte mig for ørene, og jeg skreg at han sku stoppe. Det var bare kun mit hoved, der skreg det. Min mund, kom der intet ud af!'' 

Vandet løb ned af mig, og fik det til at følses rart. Jeg nød varmen, fra vandet. Shampoooen Marco, havde købt til mig, duftede skønt. Jeg sørgede, for at masagere den godt ind i hovedbunden, og fik skyllet den grundigt ud. Da jeg steg ud fra badet, fik jeg lyst, til at gøre lidt ekstra ud mig selv. Jeg var taknemlig, for at Marco ikke slog, da jeg stak af. Jeg var på en langt ude måde, os taknemlig for at være her, selvom jeg hvert minut ønskede mig væk, men alligevel var der noget, der gav mig lysten, til at være i nærheden af Marco. Jeg vil gerne, finde ud af om han, vil afvise mig. Jeg tørrede mig, og iførte mig, en par lyse blå stramme jeans, nogen lange sorte støvler, jeg fandt i skabet, og en trøje, der fremhævde kavalergangen. Indeni under, havde jeg korset, og g.strenge på. Jeg var ved, at falde bagover, da jeg så det skab der var 'mit.' Joey havde virkelig gjort det godt, med hensyn til at købe tøj til mig. Der manglede ingen ting. Jeg stod, og så på en kasse, der stod i skabet. Jeg hev den ud, og åbnede den. Den var fuld af make up! Både pensler, børster, og hår ting! Jeg var vild med det, og begyndte at ligge en flot make up. Jeg satte håret op, i en høj ponytail. Da jeg drejede rundt, om mig selv, foran spejlet nød jeg synet. Aldrig havde jeg set så smuk ud! 
Jeg gik ud i køkkenet, hvor Marco sad ved bordet. Maden stod klar, og den duftede skønt. Hvem der havde lavede den, vidste jeg ikke, men jeg kunne mærke sulten, træde i kraft. Marco så op, på mig. ''Det klæder dig, Baby doll.'' sagde han, på en lidt afvisende måde. Den sætning, havde været perfekt hvis han ikke havde afsluttede med 'Baby Doll.'' Havde lyst, til at fortælle ham, at jeg hed Amanda, men hver gang jeg åbnede munden til det, skreg Ralphs stemme inde i mit hoved, at jeg ikke måtte. Jeg sendte ham, et prøvende smil ''tak'' sagde jeg forsigtig og satte mig. 
Maden smagte fantastik, men middagen virkede lidt tam. Der blev ikke sagt et ord, og da vi var færdige, sagde han ''Du tager dig, af opvasken. Skal nok vise dig hvordan.'' Jeg havde taget, en opvask før, hvor svært kunne det være? Jeg tog tallerkenerne, og gik i gang, med at vaske det op. Opvaskemidlet duftede skønt, og jeg sørgede virkelig, for at være grundig. Da jeg næsten, var færdig med et fad, og ville sæt det på bordet, kom jeg til at ramme nogen glas, og de røg på gulvet. Jeg sprang tilbage, og Marco fløj op. Han var rasende, og samlede de knuste glas op, imens han sagde ''Hvad fanden, er det du har lavet?! Du er fandmer, uduelig! Du kan ikke engang, vaske op, uden at lave ged i den!!'' Han banede af mig, og jeg gjorde, klar til at få et par på hovedet. Men de kom ikke. Han smed skårene i en bakke, for sig selv, og så hårdt på mig, ''Du skal ikke lade det ske igen!'' truede han. Jeg tog resten af opvasken, uden at smadre mere. Jeg fulgte trofast efter ham, da han gik ind i stuen, og tændte tv'et. Han sad, og fulgte med, imens jeg sad i den anden ende, af sofaen, og små kiggede på ham engang imellem. Jeg kunne ikke følge med, i tvet. Så jeg tænkte bare lidt i stedet, og mine tanker røg over til Fuppe. Hvad blev, der nu af ham? Savnede han mig, ligeså meget, som jeg savnede ham? Jeg blev små depri, over at tænke på Fuppe. Hans mørke brune øjne, der var så forpint, og ulykkelige, gjorde mig utryg, og gav mig lyst, til at beskytte ham. Jeg savnede hans brune, og ustyrlige hår, jeg plejede at sætte, da jeg var barn. Hans tynde, og blege krop, var ranglede, og mindet om en junkies, men der var ingen krop, der kunne holde om mig, som Fuppes kunne. 
''Hvad er der galt?'' sagde en stemme pludselig, og jeg vågnede op, fra mine tanker om Fuppe. Jeg så mod stemmen, det var selvføgelig Marco. Han havde slukkede tv'et, og så nu på mig, med armene over kors, som han havde en god del af tiden. Jeg så ned, på mit arm, og sukkede ''jeg savner bare Fuppe.'' sagde jeg stille, så jeg nærmeste små hviskede det. Han rykkede tættere på mig, og lagde armene om mig. Jeg rykkede mig lidt væk, men gav alligevel efter, da han begyndte og nus mig. Jeg valgte, at nyde Marco i et rolig øjeblik, og lagde hovedet mod hans brystkasse. Han nussede mig forsigtig, og fik mig til at slappe lidt af. ''Fortæl om denne såkaldte 'fuppe' så?'' hviskede han. Jeg havde intet, og tabe alligevel, og begyndte: ''Fuppe, hedder Rigtig Devon. Det er Ralphs søn, fra sit tidligere forhold. Jeg savner ham, vi støttede altid hinanden, og han holdte om mig, når jeg var bange.'' 
''hvorfor kalder du ham 'fuppe' så?'' sagde Marcos grove stemme. Jeg trak på skulderne. 
''Det er han blevet kaldt hele sit liv, af Ralphs. Hørte en gang, at det var fordi Ralphs var blevet Fuppet, af hende der er mor, til Fupse.'' 
Marco nikkede, ''det kan jo ske, men skal vi gå i seng?'' hviskede Marco. Jeg så på klokken, og den må ha været 22 der. Jeg nikkede, og fulgte trofast Marco. Han havde ikke virkede, som om han overhoved, ville høre om Fuppe. Jeg var skuffet, men fik samlede mig sammen, til at børste tænderne. Imens Marco, var ude på badeværelset, gik jeg i Marcos skabe, og fandt en af hans t-shirts, og tog den på. Jeg lagde mig under dynen, og lukkede øjene. Der var bare, noget ved Marco, der gav mig lyst, til mere af ham. Hvorfor kunne, jeg ikke styre mig selv?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...