Baby Doll

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2013
  • Status: Færdig
''grad ikke når han sparker til dig. Hver ikke bekymret, når du høre skrigende. Piv ikke når, han siger du er uduelig. Fortryd ikke, når du spiller op til ham. Se det som en leg, hvor der kun er en taber. Dig selv.''

Amanda Swan, er 19 år gammel, da hun bliver købt af Marco. Hele hendes liv, har været et stort helvede, i selskab med sin stedfar Ralph, hendes Alkoholiker mor Henriette, og sin sted bror Devon 'Fuppe'.
Hun for besked på, at hun skal gøre sig fortjent til sin frihed igen, men hvordan kan man gøre sig fortjent til noget man aldrig har haft? Kan hun lære, at holde af Marco, selvom han er som han er? Mon hun nogensinde, kommer af med nanvnet 'baby Doll?'

[Ber over med stavefejl. De er gratis]


7Likes
25Kommentarer
2209Visninger
AA

5. Tusmørke

''Jeg lod som om jeg sov, og lukkede øjene hårdt i. Døren gik op, og ind kom Ralph. Jeg holdte øjene lukkede, og håbede han ville gå igen. Han kom hen til mig, og lugtede langt af øl. Han tog min natkjole op, og jeg vred mig lidt. Kunne ikke skjule min angst mere. Jeg skreg op, og håbede på at gud ville høre mig, og få ham til at falde om. Men desværre ikke. Han holdte mig i stedet for munden, og sagde ''Amanda, artige piger skriger ikke. Du vil vel, ikke gøre mig vred?'' sagde han koldt. Jeg rystede lydigt på hovedet. Så gik han ellers i gang, med at gøre det han kom efter. Jeg gjorde alt, for at tænke på noget andet. Talte hvad der kunne tælles, tog alfabetet bagfra, og gjorde hvad jeg kunne, men intet hjalp.'' 

Endnu engang, havde han været inde ved mig. Mit underliv, kunne ikke mere. Det smertet, og gjorde mere ondt end før. Jeg vidste bare, at jeg ikke vil kunne samle benene i et par dage nu. Jeg holdte mig for maven, og grad stille. Hvorfor sku han være sådan mod mig! Jeg borede hovedet ned i puden, og mærkede en hånd stryge sig over mit hår. Det var Fuppe. Han lagde sig ved siden af mig, og trak mig ind til ham. Jeg grad mod hans brystkasse, og lod ham nusse mig på ryggen. Han strøg mine tåre væk, fra kinden og så på mig. Da jeg havde gradt færdigt, så jeg på ham. Han havde fået, et blåt mærke på kinden. ''Hvad der sket Fupse?'' spurgte jeg forsigtigt. Han smilede, og strøg mig over håret, ''Han havde tabt penge, så kom der en stol flyvende lige pludselig'' hviskede han. Jeg lå tæt på ham, og så ind i hans brystkasse. Han nussede mig uden stop, og kyssede min kind en enkel gang. Det var tiden hvor solen, begyndte at overveje, at stå op. Det eneste tidspunkt, vi var sikker på at være i fred. Mit liv var offeret til uduelighed. Kun tusmørket gjorde mig fri, og den lille fri gjorde, vi flettet finger, og bad en stille bøn til gud sammen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...